Dansk Skoleidræt: Sundhed starter i skolen

TEMADEBAT: Kommuner og skoleledere har en vigtig forebyggelsesopgave i forhold til at sikre motion og bevægelse i skoletiden. I skoletiden har man mulighed for at nå alle og grundlægge sunde og aktive vaner, skriver Bjørn Friis Neerfeldt.

Af Bjørn Friis Neerfeldt
Generalsekretær, Dansk Skoleidræt

Skal over halvdelen af danskerne også i fremtiden være overvægtige? Skal 6.000 borgere hvert år dø som følge af en alt for stillesiddende tilværelse? Skal en gennemsnitskommune have merudgifter til fysisk inaktive borgere på 24 millioner kroner årligt? Skal uligheden i sundhed vokse?

Selvfølgelig ikke. Det kan vi blive lige så enige om, som vi er fælles om at mene, at det er bedre at forebygge end af helbrede. Desværre er det virkeligheden lige nu, viser blandt andet tal og estimater fra Den Nationale Sundhedsprofil og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som netop er udkommet.

Så hvordan undgår vi, at billedet er det samme – eller måske endnu værre om 25 eller 50 år? Ja, et godt bud er at starte med dem, der er voksne danskere til den tid. De børn og unge, som lige nu har muligheden for at grundlægge sunde, aktive vaner.

- Som har muligheden for at opleve den berusende følelse ved at hoppe, spurte, trille og bevæge sig. Ikke som en del af et genoptræningsforløb, men fordi de får styrket den iboende bevægelsesglæde, som vi alle er født med. Lad os starte i skolen.

Aktive skoledage er et lovkrav
Forskningen har for længst slået fast, at fysisk aktivitet styrker elevernes sundhed, deres evne til at lære og deres trivsel. Muskel- og knoglestyrke, kredsløb, kropsvægt, stofskifte og kondital bliver bedre, når man bevæger sig, og samtidig forebygger fysisk aktivitet blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft.

Men også i forhold til børn og unges mentale sundhed er de positive effekter påvist. Fysisk aktivitet understøtter barnets selvopfattelse og skaber øget selvtillid og selvværd, ligesom fysisk aktivitet forebygger depression og stress på både kort og lang sigt. Samtidig kan idræt, leg og bevægelse føre børn og unge ind i positive, sociale fællesskaber. Både i frikvarterer og idrætsforeninger.

I Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til kommunerne bliver skolen da også fremhævet som en central arena for forebyggelse. Det er her, man kan påvirke fremtidens borgere. Blandt andet fordi børn tilbringer en stor del af deres vågne timer her.

Et andet lige så godt argument for at styrke indsatsen i skolen er, at man i skolen når alle børn. Uanset baggrund. Uligheden i sundhed vokser, så de, der har de længste uddannelser og flest ressourcer, lever længere og bliver mindre syge. Også derfor er indsatsen i skolen så afgørende, fordi man her kan fremme glæden ved idræt, leg og bevægelse - også blandt de børn, hvis forældre ikke har råd eller overskud til at melde børnene ind i en idrætsforening.

Med folkeskolereformen blev bevægelse i skoledagen et krav. I folkeskolelovens § 15 står der, at ”Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen”. Eleverne skal hinke tabeller, løbe diktater og være aktive i frikvarterer og pauser. De skal stifte bekendtskab med et bredt udbud af idrætsgrene gennem samarbejde med lokale foreninger.

Mange skoler er i gang, men ifølge undersøgelsen ”Bevægelse skoledagen 2017”, som Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag, lever kun 7 ud af 10 skoler op til kravet, og kvaliteten er stærkt svingende, så eleverne enkelte steder bliver sendt frem og tilbage til flagstangen i skolegården, hvilket sjældent fremmer bevægelsesglæden.

Undersøgelsen viser også, at indsatsen i høj grad er drevet af ihærdige lærere og pædagoger. Men ildsjæle kan brænde ud, og i sidste ende er det skoleledelsens og kommunens ansvar, at den daglige bevægelse bliver gennemført. Det er deres opgave at understøtte det udførende niveau – lærere og pædagoger – med tid, rammer og ressourcer til at løse opgaven.

Samarbejde på tværs
Sundhedsfremme og forebyggelse er - ligesom folkeskolen - en kommunal opgave, men kun 29 procent af kommunerne har, ifølge en undersøgelse fra KL, sat sig kommunalpolitiske mål for arbejdet med motion og bevægelse. Hos Dansk Skoleidræt samarbejder vi med en række kommuner om at styrke indsatsen for at fremme fysisk aktivitet i skolerne.

Vi kan se, at de steder, hvor kommuner understøtter skolerne og er tydelige omkring ansvar og rådgivning, når det gælder bevægelse i skoledagen, er de steder, hvor man skaber gode rammer og netværk for ildsjælene, øremærker midler til formålet, hjælper skolerne til at formulere bevægelsespolitikker, og hvor man frem for alt samarbejder bredt omkring opgaven.

På tværs af kommunale områder og sektorer.

Motion og bevægelse i skolen har en positiv indflydelse på en række kommunale kerneopgaver. Ikke bare i forhold til de lovbundne opgaver på sundhedsområdet. Sunde børn lærer, trives og klarer sig bedre, og en god start i skolen får således også positiv indflydelse på skole-, beskæftigelses- og socialområdet samt naturligvis kultur- og fritidsområdet, hvor det lokale idrætsliv styrkes.

Der er altså masser af positive – menneskelige såvel som samfundsmæssige - gevinster ved at præsentere flere børn og unge for meningsfuld, kvalitetsrig og sjov idræt og bevægelse - og dermed lægge trædestenene for livslang fysisk aktivitet og sundhed. Kommunerne kan og skal gøre en forskel for kvaliteten såvel som kvantiteten af den daglige motion og bevægelse.

Lad os sammen understøtte fagpersonalet på skolerne og pejle mod de positive gevinster, så drivkraften ikke kun bliver at undgå overvægt og stigende offentlige udgifter.

Forrige artikel Tidligere regionstopfolk: Økonomiforhandlinger er startskud til valgkampen Tidligere regionstopfolk: Økonomiforhandlinger er startskud til valgkampen Næste artikel 3F: Hvorfor efterlades de kortuddannede på perronen? 3F: Hvorfor efterlades de kortuddannede på perronen?