Debat

Stifter af friplejehjem: Der hersker en indforstået logik og et kodesprog på ældreområdet

Generelt hersker der et kodesprog og en indre logik på ældreområdet der udgør en risiko for, at området reproducerer sig selv og gør det vanskeligt at afbureaukratisere med den nye Ældrelov fra et blankt stykke papir, skriver Sten Dokkedahl, som er forstander på Svendborg Friplejehjem.

Ældreområdet er fyldt med floskler, som vi tager for givet, at vi har en fælles forståelse af, skriver Sten Dokkedahl. 
Ældreområdet er fyldt med floskler, som vi tager for givet, at vi har en fælles forståelse af, skriver Sten Dokkedahl. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

René Magritte malede i 1928-29 det berømte billede "Ceci n´est pas une pipe" – "dette er ikke en pibe" som viser forskellen på et billede og på virkeligheden og er et eksempel på begrebet "selvreference", hvor verden opleves ud fra ens egen logik – en stadig aktuel problemstilling, når samfundet/systemer skal udtrykke- og udvikle sig gennem kommunikation.

Med udgangspunkt i de tre temaer værdighed/retssikkerhed, kvalitet/faglighed og valgfrihed/selvbestemmelse behandlet på regionale møder, i tre ekspertgrupper og i et rådgivende panel udkom i september en samlet rapport "En ældrepleje med tid til omsorg" med forskellige aktørers drøftelser og løsningsforslag til emner til den kommende nye ældrelov og nye rammer for ældreplejen.

En rapport, der indeholder en række løsningsforslag, dog uden at den skulle komme med konkrete løsningsforslag til en forventet afbureaukratisering og regelforenkling i en ny Ældrelov – en ældrepleje med tid til omsorg.

Problemet er det selvreferentielle perspektiv – en selvforståethed ud fra egen logik og i eget kodesprog 

Sten Dokkedahl
Forstander, Svendborg Friplejehjem

Spørgsmålet er imidlertid, om rapporten, med respekt for alle de ressourcer, der er brugt blandt centrale aktører til udarbejdelsen, er et kvalificeret input/skitse fra opstart fra et blankt papir til en ny og enkel Ældrelov, der vil kunne sikre en værdig ældrepleje med tid til omsorg, som det var hensigten med kommissoriet?

Eller om det, trods mange gode forslag, i virkeligheden er et systems autopoetiske lukkethed og genskabelse af sig selv, hvor aktørerne i ekspertgrupperne og det rådgivende panel er selvreferentielle med opfattelse af verden ud fra deres egen logik i et kodesprog, der fastholder systemets (ældreplejens) udgangspunkt? Som fagperson kan jeg eksempelvis tydeligt fornemme tilstedeværelsen af de centrale aktører og deres paroler i formuleringer, sprog og forslag.

"Dette er ikke en skitse til en ældrepleje med tid til omsorg, hvor man starter på et blankt stykke papir."

Ledelse i ældreplejen

Der er kun levnet 13 linjer eller en halv side i den 40 sider lange rapport "En ældrepleje med tid til omsorg" til gengivelse af ekspertens drøftelser om ledelse i ældreplejen.

Dette på trods af kendte eksisterende problemer både med rekruttering af ledere og problemer i udøvelse af ledelse på det komplekse ældreområde med eksempelvis gentagne sager om forråelse på plejehjem.
I rapporten refereres det rådgivende panel for, at det er et ledelsesmæssigt ansvar at:

  • Fastsætte klare værdier og fastholde disse værdier i de situationer, hvor værdierne skaber udfordringer i hverdagen (er det værdierne, der skaber udfordringerne?). Ledelsen har samtidig både et ansvar for at sikre, at der er tid og rum for, at medarbejderne kan prioritere inddragelse og samarbejde med pårørende, og et ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Skabe et arbejdsrum, hvor medarbejderne kan anvende deres faglighed og samtidig kan hente sparring hos ledelsen. Dette betyder et større fokus på faglig ledelse, et ledelsesspænd, der ikke er for stort og at ledelsen kan arbejde relationelt med medarbejdergruppen.

Der er både i det rådgivende panel og i ekspertgrupperne bred enighed om, at fokus på ledelse (nærledelse) er helt afgørende for den omstilling, som ældreområdet står overfor.

Umiddelbart er der ikke noget nyt i indholdet i ovenstående fromme anbefalinger, som kunne være taget ud fra den eksisterende arbejdsmiljølovgivning og funktionsbeskrivelser for ledere.

Problemet er imidlertid det selvreferentielle perspektiv – en selvforståethed ud fra egen logik og i eget kodesprog. For hvem er ledelsen? Hvad er (faglig) ledelse? Hvordan ydes faglig ledelse? I hvilke rammer kan/skal ledelse ydes i. Hvilke beføjelser og muligheder til selv at formulere værdier har den enkelte leder i virkeligheden?

Med fokus på skandaler om omsorgssvigt på plejehjem og senest klagesager fra plejehjem i Holstebro og i Køge synes det oplagt, at ellers kendte plejeværdier kan være svære at fastholde både for medarbejdere og for ledere, hvis rammerne ikke samtidig er i orden – eksempelvis med et ansvar hos hver aftenvagt for op til 13 beboere i hver vagt og ansvaret hos hver medarbejder for 5 beboere i dagvagt – dette samtidig med en måske misforstået ledelsesmæssig tilgang, en mulig manglende faglighed i ledelse og et alt for stort ledelses spænd, der i praksis gør ledelse umulig.

Det kommunikative rum bliver hurtig fyldt med floskler og paroler fra centrale aktører

Sten Dokkedahl
Forstander, Svendborg Friplejehjem

Med rapportens anbefalinger og samtidig indforstået logik kan jeg oprigtig være nervøs for, at bolden på plejehjemsområdet igen vil lande hos plejehjemsledere, der reelt ikke har de nødvendige rammer, forudsætninger og beføjelser til at stå for den omstilling, der er nødvendig på plejehjemsområdet.

Samtidig er der i rapporten et indbygget paradoks i, at der skal skabes mere tid til omsorg, samtidig med, at der reelt anbefales, at ledelsesspændet skal være mindre (flere ledere indenfor samme økonomisk ramme).

Et systems indre logik

Generelt hersker der et kodesprog og en indre logik på ældreområdet med risiko for, at området reproducerer sig selv og gør det vanskeligt at afbureaukratisere med den nye lov fra et blankt stykke papir.

Det kommunikative rum bliver hurtig fyldt med floskler og paroler fra centrale aktører, der hver især vil fastholde deres mærkesager og udgangspunkter, ud fra selvopfattelse af, at der i samfundet er en fælles forståelse af begrebers betydning i hverdagen - begreber som "ordentlige værdier i ældreplejen", "faglig ledelse", "tid til omsorg" og "skabelse af tid og rum".

I en tid med plejehjemsskandaler, rekrutteringsproblemer og faneflugt, hvor rammerne samtidig, og herved den reelle mulighed for at kunne yde en værdig og omsorgsfuld pleje, er så forskellige fra plejehjem til plejehjem, må eksisterende rammer på plejehjem tages op til en nærmere vurdering, før en ny og forenklet lov kan udvikles fra et blankt stykke papir.

Hvis dette ikke sker, vil en ny Ældrelov ikke løse problemerne på plejehjemsområdet, og ansvaret vil igen falde på de yderste led.

Som et eksempel pågår der aktuelt en drøftelse af besparelser i det trængte Danske Diakonhjem, hvor friplejehjem med gode normeringsforhold beliggende i kommuner med gode dagstakster skal aflevere (ikke så få) økonomiske midler af deres budget i 2023 til Danske Diakonhjems fond ud fra en centralt beregnet gennemsnitsnormering indenfor Danske Diakonhjem.

Besparelser foregår i en samtidig tro på, at serviceniveauet konstant kan fastholdes men til en nedsat pris

Sten Dokkedahl
Forstander, Svendborg Friplejehjem

En gennemsnitsnormering, der angiveligt vil være tilstrækkelig til at kunne yde den omsorg og pleje, som kendetegner Danske Diakonhjem.

Her skubbes ansvaret (igen) over på plejehjemslederne med en indforstået indre logik og i et kodesprog, der tager udgangspunkt i, at alle medarbejdere på alle plejehjem i Danske Diakonhjem skulle have en fælles forståelse af, hvilken omsorg og pleje, der åbenbart kendetegner Danske Diakonhjem, og at et serviceniveau kan fastholdes trods massive besparelser.

Der sker det, at Danske Diakonhjem reproducerer sig selv med deres udgangspunkt, den samme holdning til omsorg og en tro på at kunne fastholde serviceniveauet på trods af, at de er i en større økonomisk krise, der gør, at de enkelte friplejehjem skal reducere deres normeringer med en samtidig ringere mulighed for at kunne yde en værdig pleje.

Ovenstående øvelse gentager sig selv år efter år i forskellige varianter i landets kommuner, hvor besparelser kaldet effektiviseringer foregår i en samtidig tro på, at serviceniveauet konstant kan fastholdes men til en nedsat pris.

Men - det giver ikke mere tid til omsorg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00