Stop for medfinansiering af regionerne vil koste midt- og nordjyske kommuner halv milliard

KMF: Et opgør med den udskældte kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet kan få betydelige omfordelingsmæssige konsekvenser, viser nye beregninger. Nordjysk rådmand forsvarer ordningen, mens fynsk borgmester er klar med dødsstødet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har lovet KL, at der skal laves en ny model for kommunernes medfinansiering af regionerne. Men processen er endnu ikke sat i gang.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har lovet KL, at der skal laves en ny model for kommunernes medfinansiering af regionerne. Men processen er endnu ikke sat i gang.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

En afskaffelse af kommunernes tilskud til det regionale sundhedsvæsen vil give en klækkelig gevinst for hovedstaden og på Fyn, men koste dyrt i det jyske.

Det viser nye beregninger fra Indenrigsministeriet af de omfordelingsmæssige konsekvenser ved at nedlægge den udskældte kommunale medfinansiering af regionerne. En ordningen der samlet lyder på over 23 milliarder kroner.

Afskaffes medfinansieringen helt, uden at der sættes noget andet i stedet, vil det trække et årligt beløb i størrelsesordenen af 460 millioner kroner op af lommerne på kommunerne i Midt- og Nordjylland.

Alene Aalborg Kommune står til et tab på knap 100 millioner kroner svarende til 0,25 procent af de samlede skatteindtægter. Det skyldes, at Aalborg med den nuværende kommunale medfinansiering modtager flere penge fra staten, end kommunen skal betale videre til Region Nordjylland.

”En af forklaringerne er, at vi er dygtige til at holde vores borgere uden for sygehusenes senge. Det gælder både i Aalborg og i hele Nordjylland,” siger Mads Duedahl (V), der er rådmand for kommunens sundheds- og kulturforvaltning.

Ifølge ham er den nuværende ordning ikke perfekt, men den er som udgangspunkt fornuftigt tænkt.

Justeringer er ikke nok, stop det nu
Grundlaget for kommunernes betaling til den kommunale medfinansiering har de seneste år været frosset fast på et niveau svarende til, hvad den enkelte kommune har budgetteret med i 2019.

Det skete i kølvandet på store dataproblemer ved indførelsen af et nyt landspatientregister kaldet LPR3, som skabte ekstraordinært store udsving i regionernes afregning med kommunerne i 2018.

Samlet set omfordeler den kommunale medfinansiering ifølge Indenrigsministeriets beregninger lidt over 600 millioner kroner mellem kommunerne, når der ikke tages højde for en eventuel efterregulering af den enkelte kommunes betaling.

Og mens Aalborg Kommune ligger lunt i svinget med den nuværende model, så står en kommune som Assens med et tab på omkring 15 millioner kroner i 2021. Og her er borgmesteren en varm fortaler for at få lagt den kommunale medfinansiering i graven.

”Det er ikke nok bare at forsøge at justeret den nuværende model. Man er nødt til at stoppe det helt og rulle det fuldstændigt tilbage, for det virker overhovedet ikke,” siger Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V).

Problemerne med den aktuelle model er ifølge ham kun blevet større med de seneste års fastfrysning, som sundhedsministeren i december forlængede til også at gælde for 2021

Ministerium er endnu ikke i gang
I Aalborg er rådmand Mads Duelund helt enig i, at fastfrysningen af den kommunale medfinansiering er noget skidt.

Men han mener, at den grundlæggende idé med ordningen er god. Nemlig at sikre, at kommunerne har et økonomisk incitament til at prioritere forebyggelsesindsatsen.

”Der er godt og nødvendigt, at vi har hånden på stegepladen ved, at der er en sammenhæng mellem økonomien og de indsatser, vi laver for at holde sengene fri på sygehusene og give folk et bedre liv," siger Mads Duedahl.

Sådan er opgørelsen lavet
Den enkelte kommunes tab eller gevinst på en afskaffelse af medfinansieringen bygger på, hvor meget kommunen sparer ved ikke at skulle betale det forudsatte beløb til regionerne. Beløbet er opgjort på baggrund af Indenrigsministeriets beregnede forudsatte beløb for årets udgifter.

Gevinsten ved at det forudsatte beløb ikke skal betales til den respektive region har ministeriet sammenholdt med den enkelte kommunes tab på, at det kommunale bloktilskud reduceres med de godt 23 milliarder kroner, som medfinansieringen samlet set udgør.

Nogle kommuner vil spare mere på ikke at skulle betale de forudsatte beløb i medfinansiering af regionerne, end de mister på at bloktilskuddet reduceres. Disse kommuner vil fremstå med en gevinst på afskaffelsen af den kommunale medfinansiering.

Omvendt vil andre kommuner spare færre penge på deres KMF-regning, end de mister ved de reduceret bloktilskud. Disse kommuner vil fremstå som netto-tabere.

Opgørelsen tager ikke højde for, at nogen kommuner budgetterer med enten højere eller lavere udgifter til KMF, end det beløb ministeriet har forudsat. Lige som at opgørelsen heller ikke tager højde for, hvad kommunens reelle udgift til KMF vil være, når året er omme. Dermed tages der heller ikke højde for de økonomiske effekter af en evt. kompensationsordning for 2021.

Find baggrund for opgørelsen her:

Med økonomiaftalen for 2021 aftalte regeringen og KL, at udfordringerne med den kommunale medfinansiering skal søges løst. Og i et svar til Folketinget, angiver sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der er ”lagt op til at drøfte en ny model for KMF”.

Men det arbejde er endnu ikke i gang, lyder det i en kortfattet mail fra Sundhedsministeriet til Altinget.

”Aftaleparterne bag udligningsreformen samt KL vil blive inddraget i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede indretning af den kommunale medfinansiering. Konkret proces for arbejdet er endnu ikke fastlagt,” skriver ministeriet.

'Utilstrækkelig' kompensation, mens vi venter på sundhedsreformen
Som en midlertidig løsning har de samme partier aftalt, at der skal ske en kompensation af de kommuner, som bliver hårdest ramt af skævhederne ved at have fastfrosset kommunernes betaling til medfinansieringen.

Med et aktuelt aktstykke er der afsat lige knap 110 millioner kroner til de kommuner, som er låst fast på en betaling, der væsentlig overstiger deres faktisk skønnede udgifter til ordningen i 2019. Men det er alt, alt for lidt, lyder det fra Assens.

”Vores andel vil jo ikke blive i nærheden af, det beløb vi har mistet. Og det her er jo noget, der er gået ud over vores velfærd,” siger Søren Steen Andersen.

I Aalborg mener Mads Duedahl ikke, at politikerne på Chirsitansborg skal have alt for travltmed at lave den nuværende medfinansiering om. Han mener, at eventeulle ændringer skal ske i forbindelse med en samlet sundhedsreform, og først efter at man har lagt sig fast på den fremtidige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.

"Medfinansieringen er ikke den evigt lykkesagliggørende løsning, og der kan sikkert findes bedere løsninger. Men man skal ikke træffe en forhastet beslutning her og nu, det må vente og ses i sammenhæng med en større sundhedsreform," siger Mads Duedahl.


Læs mere om sundhedsministeriets opgørelse

Se kommunefordelt konsekvenser som tabel

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Duedahl

Regionsrådsformand (V), Region Nordjylland, 1. næstformand, Danske Regioner, medlem, Venstres Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 2013)

Søren Steen Andersen

Borgmester (V), Assens Kommune, bestyrelsesmedlem, Den Sociale Investeringsfond og Pension Danmark
Elektriker (Syddansk Erhvervsskole 1997)

0:000:00