Sundhedsaktører: Forskningstradition mangler tydelige karriereveje

Af Dorthe Boe Danbjørg og Karin Brochstedt Dieperink
2. næstformand, Dansk Sygeplejeråd, og viceinstitutleder, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Hvordan sikrer vi gode karriereveje i forskningen?

Spørgsmålet er interessant, fordi det er blevet klart, at mange yngre forskere bliver på universiteterne i for lang tid, uden at der er reelle karriereperspektiver.

Vi genkender udfordringerne med at sikre gode karriereveje inden for forskning i sygepleje.

Ligesom Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) kommer med en række anbefalinger, vil vi gerne komme med en række tillægsanbefalinger, som er specifikt rettet mod forskere inden for sygepleje.

To væsentlige årsager
Det vil vi af to grunde.

Forskning i sygepleje er afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet i sygepleje.

Dorthe Boe Danbjørg og Karin Dieperink
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd, og viceinstitutleder, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

For det første er der ikke en lang tradition for forskerstillinger inden for sygepleje, og for det andet skal der opbygges en forsknings- og udviklingstradition i sygeplejefaget, både i klinikken og på uddannelsesstederne.

Begge dele handler om, at forskning i sygepleje er en ung forskningsdisciplin, og med udviklingen af sygeplejefaget fra et håndværk til en profession er der brug for, at der bliver skabt en forsknings- og udviklingskultur i sygeplejefaget.

Forskning i sygepleje er afgørende for, at vi kan opretholde og udvikle høj kvalitet i sygepleje.

Desuden bidrager forskning i sygepleje med nødvendig viden for at udvikle nye og bedre sundhedsydelser samt udvikle viden om de samfundsmæssige vilkår, der knytter sig til sundhed og sygdom.

Indsatsen begynder at virke
Over de sidste 25 år er der udarbejdet strategier og etableret forskningsenheder for sygepleje, hvor fokus har været på etablering af et forskningsmiljø og uddannelse af forskere.

Indsatsen begynder vi at se gevinsten af. For eksempel er antallet af sygeplejersker med en ph.d.-grad steget fra cirka 20 til over 200 i løbet af de sidste 20 år.

Og inden for det seneste år er der udnævnt 6 ud af i alt 27 professorer i sygepleje i Danmark.

Inden for sygeplejefaget er der dermed etableret et grundlag for at bedrive forskning, men der mangler tydelige karriereveje, efter at forskertitlen kommer i hus.

Der er behov for at sikre forsat udvikling og slå fast, at forskning i sygepleje har en værdi for samfundet samt borgere og patienter.

Hospitaler opbygger forskningskultur
På mange hospitaler er man allerede godt i gang med at opbygge en forskningskultur og karriereveje.

Som eksempel kan vi nævne, at Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital ansætter sygeplejersker som postdoc i maksimalt fire år, hvor de hovedsageligt er ansat i en klinisk afdeling på hospitalet med opgaver inden for både sygepleje og forskning.

Dertil er der også ansat en mindre procentdel – cirka 10 til 20 procent – på Klinisk Institut, hvor sygeplejersken underviser på instituttets uddannelser samt bedriver egen forskning og fungerer som vejleder på både kandidat- og ph.d.-niveau.

I den periode skal sygeplejersken kvalificere sig med pædagogikum og yderligere forskningskompetencer, således at det er muligt at søge et lektorat efter de fire år.

Giver bedre relation
Lektoratet er ligeledes opbygget som delestilling mellem en klinisk afdeling og Klinisk Institut.

På den måde opbygges der forskningsmiljøer i tæt relation til klinikken, men samtidig bevares universitetstilknytning, således at sygeplejersken blandt andet kan fungere som hovedvejleder for ph.d.-studerende.

Denne måde at opbygge stillinger, hvor der er tydelige karriereveje og samtidig fokus på at opbygge en nødvendig forsknings- og udviklingskultur, kan sagtens tænkes inden for andre arenaer af sygeplejefaget såsom på professionshøjskolerne og i kommuner.