Novo Nordisk: Ekstra forskningsår skal lukke hullet til Oxford

Af Lars Fogh Iversen
Forskningsdirektør, senior vice president, Novo Nordisk

Danmarks førende forskningsbaserede virksomheder har så stærke forskningsmiljøer, at de konkurrerer med universiteterne om at ansætte de dygtigste forskere.

Det skriver Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) i en nylig rapport om forskerkarrierer.

Vi er medspillere
I Novo Nordisk vedkender vi os gerne at være på en evig jagt efter de bedste og mest talentfulde forskerhjerner, men vi ser vi os selv som medspillere snarere end modspillere til universiteternes forskningsmiljøer.

Som virksomhed er Novo Nordisk aldeles afhængig af, at uddannelsesinstitutionerne leverer forskeruddannelser af så høj en kvalitet, at de kan måle sig internationalt, for det kræver de allerbedste forskere at udvikle nye produkter, der kan forbedre livskvalitet for patienter.

Samtidig bidrager vi som virksomhed med fagligt input til universiteternes uddannelse og forskning i en lang række konkrete sammenhænge og samarbejder.

Life science er et område, hvor de ph.d.-studerende ville få et vigtigt løft, hvis de havde mulighed for at bruge et ekstra år på at dykke ned i forskningen.

Lars Fogh Iversen
Forskningsdirektør, Senior Vice President, Novo Nordisk

Derfor er det bekymrende, når DFIR peger på, at der er opstået uhensigtsmæssigheder i universiteternes karriereveje, som på sigt kan skade kvaliteten af dansk forskning.

I dag er flertallet af forskere ansat i det private erhvervsliv (omkring 27.000 årsværk), mens universiteterne tegner sig for en stadig mindre andel forskere (cirka 12.000 årsværk).

Men ifølge DFIR er det en udfordring for forskerkarrierer, at for mange hænger fast i den såkaldte postdoc-sump og ikke bevæger sig ud af universitetsforskningen.

Det er naturligvis afgørende, at universiteterne uddanner en talentpool af dygtige unge forskere, som både kan udfolde deres talent i erhvervslivet og i de akademiske forskningsmiljøer.

Men det er også vigtigt at vurdere, om vi uddanner det rigtige antal unge forskere inden for de rigtige forskningsområder. Ph.d.-uddannelsen skal være for de absolut dygtigste – de, som for alvor brænder for forskningen.

Giv færre studerende mere tid
Vi har fra Novo Nordisks side tidligere luftet idéen om at optage lidt færre ph.d.-studerende og til gengæld give studerende på de forskningsområder, hvor det er nødvendigt, et år mere til forskning.

Life science er klart et sådant område, hvor de ph.d.-studerende ville få et vigtigt løft, hvis de havde mulighed for at bruge et ekstra år på at dykke ned i forskningen.

Dermed ville de danske studerende få samme forskningserfaring som deres ligesindede på for eksempel Karolinska Universitet i Sverige eller Oxford University i Storbritannien, der i dag har fireårige ph.d.-uddannelser. Det ville også betyde færre unge forskere i midlertidige postdoc-stillinger.