Sundhedsøkonomer: Let presset i sundhedsvæsenet - ellers får det konsekvenser
Et øget arbejdspres blandt sundhedspersonale går udover jobtilfredshed og beslutningsevne og kan medføre afledte konsekvenser og omkostninger for samfundet, skriver fire sundhedsøkonomer på baggrund af nyere forskningsstudier.
Anne Sophie Oxholm, Thomas Allen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklenI store dele af det danske sundhedsvæsen rapporteres der om et øget arbejdspres.
Dette pres kan forklares ved forskellige forhold: Coronapandemien, en generel øget efterspørgsel efter behandling fra patienter, en sygeplejerskestrejke, det tidligere produktivitetskrav på sygehusene samt øgede krav om dokumentation og kvalitetsarbejde fra myndighederne.
Indlægget er skrevet af:
- Anne Sophie Oxholm, ph.d. og lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
- Thomas Allen, adjunkt ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet og forsker ved Manchester Centre for Health Economics, University of Manchester
- Dorte Gyrd-Hansen, ph.d., professor og forskningsleder ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
- Line Bjørnskov Pedersen, ph.d., lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
Fra myndighedernes side kan det umiddelbart virke oplagt at kræve mere sundhed for pengene fra de sundhedsprofessionelle.
En række nyere udenlandske og danske forskningsstudier viser dog, at der kan være skjulte omkostninger ved at udøve et sådant pres.
Ikke i samfundets interesse
Et netop udgivet forskningsstudie (finansieret af Novo Nordisk Fonden (NNF18OC003978) og Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis’ legat) viser, at et øget arbejdspres blandt engelske alment praktiserende læger fører til, at de i højere grad udskriver bredspektret antibiotika fremfor smalspektret antibiotika.
Dette sker sandsynligvis, fordi det er den lettere løsning i mødet med patienten i en presset hverdag.
Denne adfærd kan dog bidrage til at forstærke problemerne med antibiotikaresistens – og er derfor ikke i samfundets interesse.
Det er ikke altid omkostningsfrit for samfundet, når sundhedsprofessionelle må arbejde under pres
Anne Sophie Oxholm, Thomas Allen m.fl. , se alle afsendere i indlæggets faktaboks
Ligeledes finder flere nyere forskningsstudier fra USA, at når læger bliver tidspressede, foretager de færre forebyggende indsatser, ændrer deres udskrivningsmønster af antibiotika og opioider samt aftaler flere opfølgende besøg.
Arbejdspres kan have fatale konsekvenser
Det er ikke kun i udlandet, at der rapporteres om uønskede konsekvenser af et øget arbejdspres på sundhedsprofessionelle.
Et nyt dansk forskningsstudie viser, at 75 procent af alment praktiserende læger allerede inden coronapandemien oplevede et betydeligt eller højt arbejdspres fra patienter og/eller sundhedsmyndigheder. Studiet finder også en sammenhæng mellem arbejdspresset og jobutilfredshed blandt lægerne.
Dette fund er bekymrende, da det tidligere er påvist, at jobutilfredshed blandt sundhedsprofessionelle eksempelvis er korreleret med en lavere behandlingskvalitet og fastholdelsesproblemer.
Sæt ind, hvor behovet er størst
Forskningen taler sit tydelige sprog: Det er ikke altid omkostningsfrit for samfundet, når sundhedsprofessionelle må arbejde under pres. At lette arbejdspresset er dog ikke nogen let opgave.
Pressede sundhedsprofessionelle træffer oftere dårligere beslutninger, og pressede sundhedsprofessionelle er oftere utilfredse med deres job
Anne Sophie Oxholm, Thomas Allen m.fl. , se alle afsendere i indlæggets faktaboks
Netop derfor kan beslutningstagere med fordel forsøge at identificere områder, hvor der er størst behov for at lette presset. Det danske studie baseret på alment praktiserende læger viser, at der er forskel på lægers oplevelse af pres samt på om dette pres fører til jobutilfredshed.
For eksempel oplever praktiserende læger i solopraksis en stærkere sammenhæng mellem jobutilfredshed og arbejdspres på grund af administrative opgaver.
Tilsvarende er der en stærkere sammenhæng mellem jobutilfredshed og pres for at levere konsultationer blandt læger i lægedækningstruede områder. Beslutningstagere kan derfor med fordel fokusere på at lette arbejdspresset for disse grupper af læger.
Pres fra befolkning og fagpersoner
Beslutningstagere oplever lige nu selv et betydeligt pres fra både befolkningen og de sundhedsprofessionelle for at løse de mange udfordringer i sundhedsvæsnet. Der er mange grunde til at sikre bedre arbejdsforhold i sundhedsvæsenet.
Vi nævner her et par stykker som er underbygget af forskningsresultater: pressede sundhedsprofessionelle træffer oftere dårligere beslutninger, og pressede sundhedsprofessionelle er oftere utilfredse med deres job.
Det kan være svært at finde de gode løsninger. Når beslutningstagere søger løsninger, skal de holde sig for øje, at der kan være omkostninger for både patienter, sundhedsprofessionelle og samfund ved ikke hurtigt at søge at lette arbejdspresset på de sundhedsprofessionelle.
