Debat

Sundhedsorganisationer: Den danske strategi for personlig medicin vakler. Der er brug for en ny

Den eksisterende strategi for personlig medicin udløber i år. Derfor er der behov for en ny strategi, der favner den hastige udvikling og nye behov. Men der tøves fra politisk hold, selvom personlig medicin kan sikre et stærkere sundhedsvæsen, skriver fire sundhedsorganisationer.

Hvis nye former for personlig medicin skal integreres succesfuldt, kræver det bedre efteruddannelse og en systematisk videns- og erfaringsdeling, skriver fire sundhedsorganisationer.<br>
Hvis nye former for personlig medicin skal integreres succesfuldt, kræver det bedre efteruddannelse og en systematisk videns- og erfaringsdeling, skriver fire sundhedsorganisationer.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tidligere fik alle patienter med en given sygdom den samme medicin. Nu vinder personlige lægemidler frem, herunder helt nye avancerede terapier, hvor lægen på baggrund af patientens gener, celler og væv kan give en mere målrettet behandling.

Personlig medicin kan løfte sikkerheden for patienterne og bidrage til bedre effekt og færre bivirkninger - også for patienter med sjældne sygdomme. Samtidig bidrager personlig medicin til at mindske overbehandling og unødvendigt medicinforbrug.

Men lige nu vakler den danske strategi for personlig medicin. Fra politisk hold tøves der, og det risikerer at ramme patienterne, hvis ikke der sættes en klar retning.

Flere lande overhaler Danmark
Valgkampen havde fuld fokus på debatten om mangel på ressourcer og personale i sundhedsvæsenet, og personlig medicin udgør en mulighed for at målrette og skabe mere effektive behandlingsforløb for patienterne.

Der skal sættes en klar ambition om, at danske patienter skal have hurtig og effektiv adgang til at blive behandlet med de nye former for personlig medicin på de områder, hvor evidensen og rammerne er i orden.

Morten Freil, Camilla Rathcke, Susanne Axelsen og Ida Sofie Jensen

Den eksisterende nationale strategi for personlig medicin, som Sundhedsministeriet og Danske Regioner står bag, udløber i år. Der er behov for en målrettet satsning på, at strategien ikke bare videreføres efter 2022, men også favner den hastige udvikling og nye behov. 

For vi står midt i et afgørende paradigmeskift i patientbehandlingen. Efterhånden som teknologien bliver mere avanceret, vil mere personlig medicin blive udviklet, og det skal sundhedsvæsenet være klar til. 

Vi synes, der skal sættes en klar ambition om, at danske patienter skal have hurtig og effektiv adgang til at blive behandlet med de nye former for personlig medicin på de områder, hvor evidensen og rammerne er i orden. 

Ud af ti sammenlignelige europæiske lande ligger Danmark på en sjetteplads, når der måles på, hvor mange af de godkendte personlige lægemidler der anvendes i patientbehandlingen. Storbritannien, Tyskland, Norge, Frankrig og Sverige har alle overhalet Danmark. Det kan vi gøre bedre.

Der mangler rammer og infrastruktur
Det er den nye regering og regionerne, som skal tage initiativet til en ny ambitiøs national strategi for personlig medicin funderet i et stærkt partnerskab. Sundhedsvæsenet, de faglige og kliniske eksperter, repræsentanter for patienter samt for de virksomheder, som udvikler den personlige medicin, skal aktivt involveres i strategiens udvikling og implementering.

Til januar afholdes en politisk høring om personlig medicin på Christiansborg. Men vi kan allerede nu give nogle af vores anbefalinger.

Der bør etableres en national sundhedsinnovationsfond, der investerer i udvikling, demonstration og udbredelse af de nye behandlingsformer.

Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata, men vi har fortsat ikke de rammer, infrastruktur og regulering på plads, som gør, at vi kan forløse dataens fulde potentiale til at udvikle nye behandlinger samt forbedre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen, mens der samles mere viden.

Udvikling af personlig medicin kræver også gode forskningsrammer, og lige nu står uigennemskuelige regler og ventetid på data og videnskabsetisk godkendelse i vejen.

Efteruddannelse og vidensdeling
Den hidtidige nationale strategi har blandt andet resulteret i etableringen af Nationalt Genom Center. For patienterne er det et vigtigt redskab til at sikre målrettet, effektiv behandling via større sygdomsforståelse og præcise diagnoser. En ny strategi skal bygge en endnu stærkere bro mellem kortlægningen af patienters genomer og den måde, de nye behandlingsformer implementeres på hospitalerne.

Udvikling af personlig medicin kræver også gode forskningsrammer, og lige nu står uigennemskuelige regler og ventetid på data og videnskabsetisk godkendelse i vejen.

Morten Freil, Camilla Rathcke, Susanne Axelsen og Ida Sofie Jensen

En succesfuld integration af de nye former for personlig medicin forudsætter, at den nødvendige kapacitet og kompetencer er til rådighed. Det handler om at styrke efteruddannelse og sikre en systematisk viden- og erfaringsdeling på tværs af sundhedsvæsenet.

Samtidig skal patienterne inddrages i beslutninger og have mere forståelse for egne behandlingsmuligheder og etiske dilemmaer.

De nye muligheder, som vil komme stadig flere patientgrupper til gavn, sker i et sundhedsvæsen under pres som følge af flere ældre borgere og mangel på ressourcer og personale. Det er vi klar over.

Den bedre effekt, som er resultatet af stigende anvendelse af personlig medicin, kan omvendt bidrage til et stærkere sundhedsvæsen.

Nu mangler vi bare en god strategi for det.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Freil

Direktør, Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet
cand.oecon. (Odense Uni. 1993)

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

Susanne Maigaard Axelsen

Formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, lektor, Aarhus Uni., leder, Vælg Klogt
Cand.med. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. (Aarhus Uni. 2007)