Løhdes departementschef: Nyt ministerium giver mulighed for "større transformationer af sundhedsområdet"

Hvilken forskel gør det, at de embedsmænd, der skal forberede sundhedsministeren, og dem, der skal forberede indenrigsministeren, nu sidder på samme gang?

”Vi får nogle bredere skuldre og står meget stærkere og samlet nu i forhold til økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Det vil man mærke. Som ministerium sidder vi nu tungt med i begge forhandlingsrum,” siger han.

Betyder det noget for sundhedsområdet, når man skal tage kampene med Finansministeriet?

”Nu er jeg jo ikke af den skole, der siger, at vi nødvendigvis har en konflikt med Finansministeriet. Jeg oplever, at vi ser ret ens på tingene. Altså, de kan jo godt være lidt mere konservative på nogle strækninger, men jeg oplever grundlæggende, at vi har et godt samarbejde."

Embedsfolk fra to forskellige virkeligheder

Et samlet Indenrigs- og Sundhedsministerium er ikke en ny opfindelse. Sundhedsministeriet udsprang af Indenrigsministeriet, da det blev oprettet som selvstændigt ministerium i 1987.

Er Indenrigsministeriet kommet hjem?

”Ja, eller jeg vil måske snarere sige, at Sundhedsministeriet er kommet hjem. Vi er i hvert fald kommet hjem til hinanden,” siger Særkjær.

Han ved, hvad han snakker om. I 2002 blev han embedsmand i det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, indtil de blev skilt ad i 2007, hvor Svend Særkjær fulgte med sundhedsområdet over i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som det hed dengang.

Siden da har de to ministerier – udover en kort periode i 2010-2011 – ikke været forenet.

Men selvom man før har været ét ministerie, er det ikke uden udfordringer at skulle være det igen:

”Vi kommer selvfølgelig fra lidt forskellige virkeligheder,” siger departementchefen. 

Vi vil gerne være et virkelighedstjek på, hvad der fungerer i virkeligheden – en form for bastion mod alle de gode ønsker til kommuner og regioner

”I Indenrigsministeriet er det kommunale selvstyre vigtigt, hvor Sundhedsministeriets fokus mere er, at det skal være sundhedstilbud af den samme kvalitet i hele landet. Og hvordan forener man så de to?” spørger han retorisk.

Han forudser, at sundhedsfolkene nogle gange vil blive udfordret af indenrigsfolkene, fordi der er forskellige logikker på de to områder:

"Så det er jo godt at tage dem i samme rum, så vi får begge synspunkter ind i sagen.”

Betyder det også, at der er nogle kampe og kompromiser, som bliver taget tidligere i sagsgangene? Og lidt længere processer, før sagerne kommer ud af huset?

”Altså, både det, at det er en trepartiregering, og at vi er et bredere ministerium, giver nogle andre processer. Så er der nogle flere vinkler og perspektiver, der skal tænkes igennem,” svarer han.

Og særligt ét perspektiv lader til at optage departementschefen:

”Det her ministerium skal jo også repræsentere de ansatte i kommuner og regioner. Vi vil gerne være et virkelighedstjek på, hvad der fungerer i virkeligheden – en form for bastion mod alle de gode ønsker til kommuner og regioner,” siger han.

”Det perspektiv er måske ikke altid lige tydeligt i den politiske eller journalistiske debat.”

Den næste store ommøblering

Det er nok ikke nogen helt dårlig idé med sådan et virkelighedstjek de kommende år. 

Eksempelvis når politikerne på Christiansborg både vil sikre samme kvalitet i hele landet, og samtidig sikre at personalet bruger mindre tid på bureaukrati og dokumentation.

Samtidig er der lagt op til den helt store reform af sundhedsvæsenet, hvor ikke kun fordelingen af sundhedsopgaver mellem kommuner og regioner skal nytænkes, men hvor selve strukturen af sundhedsvæsenet også er i spil.

Det bliver Løhde, Særkjær og resten af ministeriet, der skal drive den proces.

I første omgang skal den såkaldte Sundhedsstrukturkommission komme med anbefalinger. Og her har sammenlægningen af de to ministerier nærmest en historisk timing. 

Svend Særkjær minder om kommunalreformen fra 2007, hvor netop Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde kontor til, da Lars Løkke Rasmussen drastisk ommøblerede velfærdssamfundet og særligt sundhedsvæsenet.

Dengang sad Særkjær som chef for det Det Velfærdspolitiske Sekretariat i ministeriet, som betjente ministeren i de politiske forhandlinger om kommunalreformen. 

I dag, 16 år efter, hvor en ny strukturreform kan være på vej, og sundhedsopgaver skal flyttes ud i kommunerne, giver ressortkombinationen igen god mening. Departementschefen lister nogle grunde op til, hvorfor det er oplagt:

”Hvordan får vi kommunerne bygget op og rustet til, at sygehusene ikke sander til? Og hvordan sikrer vi, at sundhed ikke bare bliver en gøgeunge midt i et kommunalt spil, som fortrænger alt muligt andet? Hvordan får vi robustgjort kommunerne i det spil?”

"Folkene i Indenrigsministeriet er virkelig gode til økonomi og analyse. Der er masser af data og analyse på sundhedsområdet. Så der er en masse faglige synergier,” siger han.

Flyttekasser og trivselsproblemer

Den nye fusion har betydet, at både sundhedsfolkene og indenrigsfolkene har skulle flytte adresse.

Det kommer ovenpå en periode, hvor især Sundhedsministeriets medarbejdere har været spændt hårdt for. Trivslen i departementet har været så lav, at Arbejdstilsynet i sommeren 2022 gav dem et påbud for det høje arbejdspres og den store udskiftning af både medarbejdere og chefer. 

Der må også være nogle menneskelige udgifter ved at skulle igennem organisationsændring og flytning. Hvad har I gjort jer af overvejelser om det?

”Her på Slotsholmen er vi vant til, at der bliver rykket lidt rundt på os. Men det tager nogle kræfter, og selvfølgelig er der nogle omkostninger. Indenrigsministeriet har været flyttet rundt rigtig mange gange." 

Hvordan sikrer vi, at sundhed ikke bare bliver en gøgeunge midt i et kommunalt spil, som fortrænger alt muligt andet?

”Vi skal have respekt for de forskellige fagligheder. Kulturforskellene skal vi have bundet sammen i en ordentlig proces. Det tager da nogle kræfter i starten, og vi er der ikke endnu. Men det, at vi kommer til at bo sammen, kommer til at betyde utrolig meget,” siger han.

I sommeren 2022 sagde Svend Særkjær i et interview hos Altinget, at der var brug for at genopfinde Sundhedsministeriet og dets opgaver efter nogle specielle år med håndtering af coronapandemien. 

Skal I nu til at genopfinde jer selv - igen?

”Fusionen har sådan set bare været med til at sætte lidt mere fart på den genopfindelse, som allerede var sat i gang."

”Dengang [i august, red.] handlede det jo også om, at nu var vi på den anden side af coronakrisen, og nu skulle vi tilbage til normaliteten og i gang med at kigge på andre sundhedsdagsordener. Den proces, synes jeg, kun er blevet styrket med det nye ministerium og regeringsgrundlag."