Debat

Sygeplejersker: Vinterpakken løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet – investér i sygeplejerskerne

Der har manglet intensivsygeplejersker længe, og krisen i sundhedsvæsenet gør lige nu kun ondt værre. Der er brug for at gøre jobbet mere attraktivt, og så skal der uddannes flere intensivsygeplejersker, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Pernille Madsen.

Problemet er ikke senge og udstyr, men manglen på sygeplejersker med
speciale i intensiv pleje, skriver&nbsp;Dorthe Boe Danbjørg og Pernille Madsen.<br>
Problemet er ikke senge og udstyr, men manglen på sygeplejersker med speciale i intensiv pleje, skriver Dorthe Boe Danbjørg og Pernille Madsen.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Manglen på specialuddannede intensivsygeplejersker er kritisk. En ny rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram har netop vist, at hver femte intensivseng er nedlagt på 10 måneder. Fra 400 intensivsenge til 310 i hele landet. Samtidig viser optællingen, at der kun var ti ledige intensivpladser 6. december. Det er bekymrende få og selv i en verden uden corona, er det ikke tilstrækkeligt med så lille en buffer.

Problemet er ikke senge og udstyr, men manglen på sygeplejersker med speciale i intensiv pleje.

De nuværende udfordringer løses ikke med en vinterpakke – i hvert fald ikke på den lange bane 

Dorthe Boe Danbjørg og Pernille Madsen
Hhv. næstformand i Dansk Sygeplejeråd, og uddannelsesansvarlig på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital

Manglen er ikke ny, og grunden til, at det har kunnet hænge sammen tidligere, er udelukkende, at mange sygeplejersker har taget ekstra vagter og arbejdet mere, end de skulle. Det kan man gøre i en periode, men bliver overarbejde og for meget travlhed et permanent vilkår, begynder mange at spørge sig selv, om det er det værd. Det er det tydeligvis ikke for mange.

Som det er nu, er personaleomsætningen gået fra høj til katastrofal. Alt for mange intensivsygeplejersker stopper, og samtidig er det blevet svært at få ansat nye – et stillingsopslag resulterer ikke nødvendigvis i nogle ansøgere. Lykkes det at få ansat nye i uddannelsesstillinger, stopper foruroligende mange igen i introduktionsperioden eller i løbet af deres uddannelsesforløb.

Den onde spiral skal brydes

Det er en ond spiral, hvor arbejdsforholdene for dem, der er tilbage, bliver urimelige. Blandt andet betyder situationen lige nu, at man meget sjældent kan overholde det fremmøde, der skal være.

Det udfordrer fagligheden, når sygeplejersker ikke kan ikke være nok hos patienterne. Så bliver patienterne ikke mobiliseret, de bliver ikke vendt, de får ikke medicin til tiden, og de bliver ikke aftrappet fra respiratoren så hurtigt, som de kunne. Det er ikke noget, patienterne dør af her og nu, men det er ikke uden konsekvenser. Forskning har slået fast, vat dødeligheden helt generelt stiger, når der er for få på arbejde i forhold til det, man skal være.

I mange år har sygeplejersker kompenseret ved at gøre en ekstra indsats og tage nogle ekstra vagter, men mange orker ikke mere.

Det må aldrig blive den enkelte sygeplejerskes ansvar at få sygehuset til at hænge sammen, det er altså ledelsens og ikke mindst politikernes ansvar. Og det ansvar må de tage på sig og sikre bedre løn og arbejdsvilkår, så vi kan fastholde de intensivsygeplejersker, vi allerede har, og tiltrække nye.

Udover ekstravagter er der også mange vagter på skæve tidspunkter. Det betyder mange aften- og nattevagter samt weekendarbejde for den enkelte sygeplejerske.

Det må aldrig blive den enkelte sygeplejerskes ansvar at få sygehuset til at hænge sammen, det er altså ledelsens og ikke mindst politikernes ansvar

Dorthe Boe Danbjørg og Pernille Madsen
Hhv. næstformand i Dansk Sygeplejeråd, og uddannelsesansvarlig på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital

Det bør være muligt, at man ’kun’ arbejder hver tredje weekend i otte timers vagter og ikke hver anden weekend som i dag.Derudover skal man kunne holde ferie i tre uger samlet uden at føle, at man har vundet i lotteriet. Det er ikke muligt mange steder, og det er også med til, at mange vælger at søge væk.

Samtidig er der alt for lidt økonomisk incitament til at blive i jobbet - udbud og efterspørgsel er fuldstændig ophævet.

Det er det ikke andre steder i samfundet, og lige nu betyder det økonomiske opsving, at det er lettere at realisere ønskerne om et job, hvor der er bedre sammenhæng mellem arbejdsopgaver, ansvar og løn. Det kan vi ikke bare sidde og se på sker for øjnene af os.

Kræver mere end en vinterpakke

De nuværende udfordringer løses ikke med en vinterpakke - I hvert fald ikke på den lange bane. Også på sigt skal det gøres mere attraktivt at arbejde som intensivsygeplejerske.

Derudover bliver vi nødt til at sikre, at vi har tilstrækkeligt med sygeplejersker med de rette kompetencer. Det handler om hoveder – ikke hænder. Derfor er der brug for en national strategi for, hvordan vi sikrer den rette specialisering af sygeplejen og de rigtige efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker.

Engang var intensiv et attraktivt speciale. Med god grund for selv om arbejdet med kritisk syge patienter kan være hårdt – ikke mindst under en pandemi – så er det også udfordrende og givende at arbejde på en intensivafdeling. Det skal det være igen, og det starter ved arbejdsvilkårene og lønnen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00