Wammen lander aftale med regionerne: "Det har været hårde forhandlinger"

ØKONOMIAFTALE: Regionerne får 1,3 milliarder kroner ekstra til næste år. "Det er blevet hverdag igen," vurderer sundhedsøkonom.

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi havde håbet på mere. Det har været hårde forhandlinger."

Sådan sagde formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), da hun sammen med regeringen sent fredag eftermiddag præsenterede en aftale om sygehusenes økonomi i 2021 efter et kort forhandlingsforløb.

Aftalen betyder et løft til regionerne på 1,3 milliarder kroner. Pengene skal dække stigende udgifter til sundhedsvæsenet, set i lyset af en befolkningsudvikling med flere og flere ældre. 

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen lægger regeringen med aftalen op til en stram styring af sundhedsudgifterne:

"De er i hvert fald ikke blevet forgyldt. Det er blevet hverdag igen," siger han med henvisning til sidste år, hvor regionerne kunne forlade økonomiforhandlingerne med et løft på 1,5 milliarder kroner.

Mens løftet i driftsudgifter er holdt i kort snor, får Danske Regioner med årets aftale et større løft på anlægsområdet end de seneste år. 

Effektiviseringer
Ved præsentationen lagde regeringen vægt på et ønske om, at holde hånden under sygehusenes økonomi i en tid, hvor befolkningsudviklingen betyder flere ældre.

"Den her aftale løser ikke alle problemer i det danske sundhedsvæsen, men den er med til, at pengene følger med, når der kommer flere patienter, og det har været vigtigt for regeringen," sagde finansminister Nicolai Wammen (S).

Danske Regioner gik ind til forhandlingerne med krav om et løft på 2 milliarder kroner. 

"1,3 milliarder kroner er ikke nok til at dække både demografi og medicin, så derfor skal der hentes noget ind på effektiviseringer, og i nogle regioner skal man måske også ud og finde penge andre steder," sagde Stephanie Lose.

Med økonomiaftalen har Danske Regioner og regeringen også aftalt, hvordan regningen for coronaepidemien skal dækkes. Her og nu får regionerne 3,1 milliarder kroner til at dække udgifter til værnemidler og testudstyr.

Tilbage til normalen
Kjeld Møller Pedersen peger på, at et løft på 1,3 milliarder svarer til en vækst på omtrent 1 procent. 

"Det her er tilbage til normalen efter sidste år," siger han.

I årene før finanskrisen lå de årlige realvækstrater i sundhedsvæsenet på mere end 3 procent, men siden 2010 har væksten været lav og ligget på cirka 1 procent om året. Den hårde opbremsning blev udløst af VK-regeringens genopretningsplan fra 2010, og den stramme kurs blev videreført under Helle Thorning-Schmidt (S) – og den seneste Løkke-regering.

Nicolai Wammen gjorde det fredag klart, at årets økonomiaftale skal ses i sammenhæng med de penge til psykiatri og sygeplejersker, som blev afsat som en del af sidste års finanslovsaftale:

"Allerede sidste år gav vi et markant løft til vores sundhedsvæsen i økonomiaftalen. Efterfølgende afsatte vi med finansloven midler til en væsentlig styrkelse af psykiatrien og til at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker. Og så kommer vi med et yderligere løft på 1,3 milliarder kroner med denne aftale. Ved siden af det har vi så fundet over 3 milliarder kroner til at dække covid-19-regningen," opsummerede han.

Et løft på 1,3 milliarder kroner svarer nogenlunde til den vækst i sundhedsudgifterne, vi så under den tidligere regering. Hvordan er det et udtryk for, at I vil investere i velfærden?

"Det er samlet set meget store investeringer, vi fra regeringens side laver i vores sundhedsvæsen, og det er der også brug for." 

Narreværk
Aftalen indebærer også, at regionerne skal spare 100 millioner kroner årligt på eksterne konsulenter. 

Op til forhandlingsstart afviste Stephanie Lose ellers, at der var noget at hente på den konto.

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en opgave, som bliver svær, fordi der er meget it i sundhedsvæsenet, og mange af vores eksterne konsulenter er inden for det område. Men det er jo en opgave, vi har taget på os," sagde Lose fredag.

Kjeld Møller Pedersen mener, troen på konsulentbesparelser er udtryk for ønsketænkning:

"Det er narreværk. Det er blevet en fiks idé, at der er mange unødvendige konsulentudgifter, men når regionerne bruger konsulenter, er det jo som hovedregel, fordi man skal bruge en ekspertise, man ikke besidder i organisationen. Så jeg er ikke sikker på, at det er klogt," siger han.

Se pressemødet her:

 

Forrige artikel Intensiv- og anæstesilægernes formand går efter formandspost i Lægeforeningen Intensiv- og anæstesilægernes formand går efter formandspost i Lægeforeningen Næste artikel Læger vil af med reklamer for medicin Læger vil af med reklamer for medicin
Nye tal: Flere praktiserende læger stopper før tid

Nye tal: Flere praktiserende læger stopper før tid

LÆGEMANGEL: Der er akut brug for seniorordninger eller andre løsninger, så praktiserende læger ikke forlader klinikken før pensionsalderen, siger Gunver Lillevang fra PLO. Sundhedsordfører bakker op - men penge til indsatser strandede med regeringsskiftet.