Læger om ny undersøgelse: Sundheds­væsenet var allerede presset inden covid-19

DEBAT: Regeringen og Folketinget må sikre de tilstrækkelige ressourcer til, at sundhedsvæsenet kan stå igennem den akutte situation og få et decideret løft, skriver Lægeforeningens formand.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Da Lægeforeningen den 4. marts sendte en spørgeskemaundersøgelse ud til en række af sine medlemmer, var planen, at det skulle give et indblik i medlemmernes oplevelse af, om der er tilstrækkeligt med ressourcer og tid til at tage hånd om patienterne.

Men da store dele af Danmark få dage efter lukkede ned, og aktiviteten i sundhedsvæsenet blev lagt om til at kunne håndtere coronapatienter, gav rundspørgen ikke kun svar på de stillede spørgsmål.

Den gav nemlig også et enestående billede af sundhedsvæsenets tilstand i ugen op til omstillingen af sundhedsvæsenet, hvor alle disponible ressourcer blev sat ind mod covid-19.

Det indblik er særligt interessant netop i en tid, hvor samfundet så småt begynder at bevæge sig mod en normalisering, og hvor Danske Regioner og Finansministeriet forhandler om sundhedsvæsenets økonomi.

Mere end 600 læger med mere end 10 års erfaring svarede på, om de ud fra deres daglige oplevelser mener, at der er ressourcer nok til at give patienterne den bedst mulige behandling.

Kun 28 procent angiver, at der er ressourcer nok. 56 procent af lægerne svarer, at de ud fra deres daglige oplevelser ikke mener, at der er ressourcer nok til at give patienterne den bedst mulige behandling, mens 16 procent er hverken enige eller uenige.

Samtidig fortæller 88 procent af lægerne, at de oplever, at der indenfor de seneste fem år er sparet personale væk eller tilført flere opgaver, så der nu er mere travlt i deres del af sundhedsvæsenet.

Besparelser giver travl hverdag
Det er vigtigt at understrege, at man skal være varsom med at konkludere for hårdt på baggrund af denne rundspørge.

Da der på grund af omstillingen af sundhedsvæsenet kun nåede at komme godt 600 besvarelser, er der en statistisk usikkerhed. Derfor skal man ikke stirre sig blind på det ene eller det andet procenttal, men i stedet zoome ud og se på de overordnede tendenser, som besvarelserne kan fortælle om: For få ressourcer til at give patienterne den bedst mulige behandling og en travlere hverdag på grund af besparelser og/eller flere opgaver.

Det er desværre akkurat de samme tendenser, som de adspurgte læger fortalte om, da Lægeforeningen gennemførte en lignende spørgeskemaundersøgelse i 2018 – dengang dog med markant flere besvarelser.

At tendensen i dag ligner det dystre billede fra 2018, er ikke godt nok for hverken patienter eller læger. Vores sundhedsvæsen er godt og effektivt, men det er også presset.

Desværre er det en af konsekvenserne af den underfinansiering af sundhedsvæsenet, som har varet i omtrent et årti. Der er i høj grad brug for et langsigtet og flerårigt løft. Sidste års finanslovsaftale brød heldigvis med de mange års underfinansiering, så der er et begrundet håb om bedring på vej.

Lægeforeningen har tidligere påpeget, at der skal investeres to procent mere i sundhedsvæsenet hvert år til 2025, hvis ikke patienterne skal opleve et forringet sundhedsvæsen. Men det var, før landet blev lagt ned af corona.

Man kan endnu kun gisne om det ekstra pres, som omstillingen til covid-19 har betydet. Derfor er det klart, at regeringen og Folketinget må sikre de tilstrækkelige ressourcer, så sundhedsvæsenet både kan stå igennem den akutte situation og få et decideret løft.

Forrige artikel KL: Coronastyrelse skal trække på vores erfaringer med lagre for værnemidler KL: Coronastyrelse skal trække på vores erfaringer med lagre for værnemidler Næste artikel FOA: Afsæt penge til god hygiejne - også efter coronakrisen FOA: Afsæt penge til god hygiejne - også efter coronakrisen