Flertal for at stramme færdselsbøder

BØDER: Et næsten enigt Folketing mener, at tiden er moden til at stramme færdselsloven på en lang række områder. Højere bøder for at køre bil på hash og stoffer og uden kørekort er på trapperne. Også sanktionerne for mobilsnakkeri bag rattet ser ud til at blive strammet.

Tiden er nu moden til, at vi foretager en generel forhøjelse af færdselsbøderne, så vi sikrer, at taksterne også fremover har den fornødne præventive effekt. Jeg er meget glad for den opbakning, der er til forslaget, som efter regeringens vurdering vil få en gavnlig betydning for mange mennesker.

Lars Barfoed (KF)
Justitsminister
Fakta
 

Hvis lovforslaget endeligt vedtages, vil det blandt andet betyde at:

  • bødetaksterne på færdselsområdet generelt forhøjes.
  • kørsel uden at have erhvervet kørekort og kørsel i frakendelsestiden skal være omfattet af ordningen om obligatorisk konfiskation.

  • overtrædelse af den såkaldte nulgrænse i færdselslovens § 54, stk. 1, sidestilles med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om førerretsfrakendelse.

  • 14-årige fremover selv skal bære det strafferetlige ansvar for overholdelse af reglerne om sikkerhedsseler, styrthjelme og antallet af passagerer, der lovligt kan befordres.

Kilde: www.ft.dk
Nu skal færdselsbøderne kunne mærkes. Det var næsten alle partier i Folketinget enige om, da et lovforslag om ændring af færdselsloven blev førstebehandlet i går, torsdag. Det betyder, at bilister og cyklister kan se frem til en skærpelse af færdselsloven på en hel række punkter.

Justitsminister Lars Barfoed (K) har fremsat forslaget med den begrundelse, at mange bødetakster på færdselsområdet ikke har været reguleret i mange år.

"Tiden er nu moden til, at vi foretager en generel forhøjelse af færdselsbøderne, så vi sikrer, at taksterne også fremover har den fornødne præventive effekt. Jeg er meget glad for den opbakning, der er til forslaget, som efter regeringens vurdering vil få en gavnlig betydning for mange mennesker," sagde Lars Barfoed.

S støtter forslaget
Socialdemokratiet støtter også forslaget, som det er fremlagt, for færdselsloven skal hele tiden revideres, så den både er "tidssvarende" og "følelig," sagde stedfortræder i Retsudvalget, Flemming Møller Mortensen (S).

"Hvis man bliver taget i at overtræde færdselsloven, så skal det også kunne mærkes, at man har gjort det. Små bøder kan meget nemt blive opfattet som latterlige og kan efterlade en opfattelse af, at overtrædelsen har været bagatelagtig. Hvis det sker, så begår vi en meget, meget stor politisk fejl," sagde Flemming Møller Mortensen.

Højere straf for stoffer i blodet

Justitsministeren udtrykte særlig tilfredshed med, at det nu bliver strafbart at køre bil uden kørekort og at køre med euforiserende stoffer i blodet. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil straffen for at køre bil påvirket af stoffer blive sidestillet med straffen for at køre med en promille på 1,21. Dvs. en bødestraf, der svarer til en halv eller en hel månedsløn og en ubetinget konfiskation af kørekortet.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00