Debat

Autobranchen: Politikerne er nødt til at tale erhvervsuddannelserne op

Selvom virksomheder og skoler skal arbejde tættere sammen for at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne, begynder problemet hos politikerne, der skal skabe flere lærepladser og støtte uddannelserne, skriver Gitte Seeberg.

Politikerne skal på banen, hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, skriver Gitte Seeberg.
Politikerne skal på banen, hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, skriver Gitte Seeberg.Foto: Pressefoto
Gitte Seeberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Metal offentliggjorde lige efter påske en You Gov-undersøgelse, der viser, at kun to procent af de adspurgte mener, at erhvervsuddannelsen er den mest attraktive ungdomsuddannelse.

Hvis vi mangler op mod 100.000 faglærte i 2030, som fremskrivningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger, så har vi et alvorligt problem.

I autobranchen får vi også mangel på arbejdskraft. De seneste år har vi årligt gennemført en trivselsundersøgelse i samarbejde med landets erhvervsskoler med autouddannelser. Vi har spurgt til trivsel på skole og praktikplads, til uddannelsesvalg, fremtidsdrømme og flere andre vigtige ting.  

Vores undersøgelse viser målrettede og ambitiøse unge mennesker, der kan se en lysende karrierevej foran sig. De vil være ledere, de vil være selvstændige, de vil skabe grøn omstilling.

Lige som deres jævnaldrende på gymnasiet eller på universiteterne, ser de også sig selv i gode stillinger og med et meningsfuldt arbejde. Det er da lige så attraktivt.

De unge skal lære uddannelserne at kende
Vores største problem er, at de unge ikke kender uddannelserne godt nok.

Alt for mange tror, at en erhvervsuddannelse ender blindt, for de har ikke fået andet at vide. Mere end halvdelen af de unge i vores undersøgelse svarer, at de ikke fik vejledning nok om erhvervsuddannelserne i skolen, før de skulle vælge ungdomsuddannelse.

I vores undersøgelse er det tydeligt, at erhvervspraktik og virksomhedsbesøg er en stor inspirationskilde for de unge, når det gælder om at finde en uddannelse

Gitte Seeberg
Direktør, Autobranchen Danmark

Det svar falder tilbage på os alle sammen. Politikerne, skolerne og virksomhederne. Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, skrev den 13. april i Berlingske om det lange, seje træk, der skal til.

Virksomhederne skal oprette flere lærepladser, og de skal være med til at bygge bro fra grundskolen, så udskolingseleverne tidligt ser de muligheder, et svendebrev giver.

Ja, enig i begge dele. Men det begynder med politikerne. De skal skabe flere lærepladser. Det kan de gøre ved at skabe bedre vilkår for at tage elever – ganske som man gjorde med ekstra løntilskud i forbindelse med genåbningen af samfundet sidste år.

Mange virksomheder tager det sociale ansvar på sig det er at oplære et ungt menneske og bidrage til branchen. Men når hverdagen er travl og bøvlet, så er der altså også andre virksomheder, der ser oplæring af elever som svær og økonomisk dårlig for forretningen. De har brug for hjælp til at komme i gang.

Brug erhvervspraktikken
Skolerne og virksomhederne bør arbejde bedre sammen.

I vores undersøgelse er det tydeligt, at erhvervspraktik og virksomhedsbesøg er en stor inspirationskilde for de unge, når det gælder om at finde en uddannelse.

Ofte er det ikke længere skolerne, men forældrene, der skal finde erhvervspraktik til den unge i folkeskolen. Det bliver tit til en uge med far, mor, moster eller onkel på arbejde, alt efter hvor der er mulighed for den bedste oplevelse, eller hvor det er nemmest at få lov at være.

Vi kender til gode eksempler i kommuner, hvor bilhuse slår sig sammen om at skabe en uges erhvervspraktik. Det er de for eksempel gode til i Viborg, hvor flere virksomheder i branchen arbejder sammen på initiativ fra Ejner Hessel, der er landets største bilforhandler. I det storkøbenhavnske område tager Jan Nygaard mange gode initiativer både med erhvervspraktikanter og med erhvervsskolerne.

Politikerne skal tale erhvervsuddannelserne op og vise deres vilje til at støtte praktikpladser. Og lad os styrke samarbejdet lokalt mellem folkeskoler og erhvervsliv, så vi kan sætte tidligt ind

Gitte Seeberg
Direktør, Autobranchen Danmark

Et stærkt samarbejde virker
Vi ved, at rundt regnet 20 procent af en ungdomsårgang søger ind på en erhvervsuddannelse efter niende klasse.

I AutoBranchen Danmark samarbejder vi med Dansk Automobil Sports Union og Dansk Metal om et tværfagligt skolearbejde.

Eleverne i syvende til niende klasse får fire ugers tværfaglig undervisning, hvor de i fag som samfundsfag, matematik, fysik/kemi og idræt får viden om bilen. Sidst i forløbet møder eleverne et eller to unge mennesker, som er i gang med en uddannelse i branchen.

Indsatsen virker. I en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.200 elever, som har deltaget, svarer 60 procent, at de vil søge mere information om erhvervsuddannelse.

I betragtning af, at kun omtrent 20 procent normalt søger ind på erhvervsuddannelse, er det et overvældende tal. Den slags private initiativer ser vi gerne støttet af politikerne.

Politikerne skal tale erhvervsuddannelserne op og vise deres vilje til at støtte praktikpladser. Og lad os styrke samarbejdet lokalt mellem folkeskoler og erhvervsliv, så vi kan sætte tidligt ind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00