Carlsberg: Byplanlæggere har sovet i timen

INTERVIEW: Carlsberg har i et år bedt om en analyse af en metrostation ved Carlsberg, men det har ikke vundet lydhørhed i Københavns Kommune og Transportministeriet.
Natali Braagaard

Det eneste sted, vi er stødt på problemer, er visse steder i det politiske system og blandt embedsmænd. Det handler ene og alene om, at man har indgået et forlig om Metrocityringen, som har været, sådan som jeg forstår det, et svært forlig at få på plads.

Lars Holten Petersen
Direktør Carlsberg Ejendomme

Carlsberg flytter produktionen til Fredericia i 2008. Det er en gammel nyhed. Nyt er det imidlertid, at Carlsberg i et år har haft kontakt til Københavns Kommune om en metrostation ved det gamle bryggeri, men indtil i sidste uge er der ikke blevet lyttet i Københavns Kommune og Transportministeriet.  

Mens flytningen åbner muligheden for en ny bydel med boliger, institutioner, kulturelle oplevelser og parkeringsanlæg på den 300.000 m2 store grund, har kommunen ifølge Carlsberg end ikke undersøgt betydningen af en metrostation ved den kommende bydel.

Altinget har interviewet direktøren for Carlsberg Ejendomme, Lars Holten Petersen.    

0:000:00