Debat

Cyklistforbundet: Infrastrukturen skal understøtte den bæredygtige rejse

DEBAT: Kombinationsmulighederne for sammenhængende rejser er uendelige. Fysisk og elektronisk infrastruktur mangler til at fremme et langt mere bæredygtigt rejsemønster, skriver Klaus Bondam.

Vi har længe været talsmænd for en langt bredere tilgang til den transportpolitiske debat, skriver Klaus Bondam fra Cyklistforbundet.
Vi har længe været talsmænd for en langt bredere tilgang til den transportpolitiske debat, skriver Klaus Bondam fra Cyklistforbundet.Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Umiddelbart efter transportminister Benny Engelbrechts (S) tiltræden i sommeren 2019 udfærdigede vi i Cyklistforbundet et notat med idéer til, hvad han og regeringen kunne gribe fat i, når forståelsesaftalen fra juni 2019 mellem regeringen og støttepartier skal omsættes til virkelighed.

Ifølge forståelsesaftalen vil en ny regering "forhandle en aftale om infrastruktur, så klima og miljøhensyn i langt højere grad indgår. Det kræver blandt andet investeringen i den kollektive transport og cyklismen".

Det var opmuntrende læsning, og vi har i Cyklistforbundet noteret os gode cykelelementer i en række af de politiske aftaler på transportområdet, som regeringen har barslet med de sidste halvandet år.

Nu venter vi på aftalen om grøn mobilitet, der skal sætte investeringsniveauet på de offentlige trafikinvesteringer frem mod 2030.

Der er i den grad brug for at allokere midler til innovation og udvikling af både fysiske – og i høj grad også elektroniske løsninger, der sikrer en bedre og mere gnidningsfri overgang

Klaus Bondam
Direktør, Cyklistforbundet

Vandrørene siger, at aftalen falder på plads inden sommer – og den må og skal levere på at skabe rammerne for en effektiv, bæredygtig og samfundsøkonomiske forsvarlig "sammenhængende rejse fra A til B" rundt om i Danmark.

Sammenhænge og transportskift
I Cyklistforbundet har vi længe været talsmænd for en langt bredere tilgang til den transportpolitiske debat, end mange ville forvente af hverdagscyklisternes interesseorganisation.

I det førnævnte notat skrev vi blandt andet om den grønne mobilitetsaftale, at den skal "være et visionært og helhedsorienteret styringsredskab, der tænker udviklingen af det danske transportsystem tæt ind i klima-, sundheds-, byudviklings-, vækst- og børne- og ungdomspolitikken i Danmark".

Vi satte også et fokus på skiftet mellem transportformer og slog fast, at "de kommende års transportpolitik bør i langt højere grad end i dag fokusere på sammenhænge og skift mellem de forskellige transportformer i erkendelse af, at fremtidens rejse fra A til B ikke vil være en rejse med sammen transportmiddel, men en rejse, der består af forskellige transportmidler afhængig af, hvad der er mest effektivt og bæredygtigt på den givne strækning. Det siger sig selv, at ny teknologi – og udviklingen af denne – her spiller en central rolle".

Kombinationsmulighederne er uendelige
Cykel-tog-gang, bil-bus-gang, gang-tog-cykel. Kombinationsmulighederne er uendelige.

Men vi mangler i Danmark såvel den fysiske som elektroniske infrastruktur til at understøtte et sådant langt mere bæredygtigt rejsemønster.

Der er i den grad brug for at allokere midler til innovation og udvikling af både fysiske – og i høj grad også elektroniske løsninger, der sikrer en bedre og mere gnidningsfri overgang og sammenhæng mellem forskellige transportformer.

Det kan for eksempel være Maas-applikationer (mobility as a service), der opdaterer dig om det mest effektive rejsevalg, ruter og deleløsninger.

Det kan være et markant løft af de fysiske rammer omkring tog- og letbanestationer og busstoppesteder med for eksempel ordentlig og velholdt cykelparkering, hvor man sikkert kan parkere sin (el)cykel.

Et løft af de fysiske rammer handler også om renholdelse, istandsættelse, lys, tryghed, siddepladser, venterum og om en (super-)cykelsti fra opland til stationen/stoppestedet.

Det handler også om noget så simpelt som information på de trafikknudepunkter, hvor skiftet sker: Kan du for eksempelvis, når du stiger af bussen eller stiller din cykel, se, hvornår toget går? 

Læs også

Privatbilen bør ikke være fredet
Et landsdækkende delecykelsystem i direkte tilknytning til centrale trafikknudepunkter giver også helt nye muligheder for at få rejsen til at hænge bedre sammen.

Helt centralt står også et opgør med dogmet om, at privatbilen er fredet. Ofte kommer denne debat alene til at handle om skiftet mellem bus/tog og cykel/gang.

Den bør i lige så høj grad handle om parkeringspladser ved de større stationer, om samkørsel, om delebiler og om park&ride-anlæg uden for de større byer.

Og så handler det om en erkendelse af, at vi lige nu står i en udmattelseskrig, som bilisterne står til at tabe i de store byer. Det kan ikke siges meget klarere end i en kommentar i Berlingske Tidende:

"Mennesker, cyklister, barnevogne, fortovsservering og grønne pletter vil vinde i det lange løb. Storbylivet er for attraktivt til at lade bilerne fylde – også selvom de kører på el. I dag ønsker ingen forældre uanset politisk observans, at deres børn skal trække vejret i diesel- og benzinos og færdes med trafikken masende om ørerne".

Velkommen til fremtiden.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi sammenhængende rejser?

Stigende pendlertal skaber behov for at øge transportmulighederne. Men eftersom at udbygninger koster – også på klimakontoen – vil aktører benytte den nuværende kapacitet bedst muligt og udnytte de tomme sæder i biler, busser eller toge – og helst i sammenhæng med cykelture.

Det stiller krav til et sammenhængende, bæredygtigt transportsystem, hvor hovednettet ikke alene består af veje, jernbaner og broer, men også af cykelstier, stationer og knudepunkter, som kobler samkørsel, mikromobilitet og cykelture sammen.

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat vil komme med bud på, hvordan de vil gøre rejsen lettere og mere fleksibel for pendlerne.

Hvordan udnytter vi de tomme sæder i bilerne, hvordan får vi flere til at tage cyklen til toget, og hvordan kommer pendlerne videre fra deres endestation til deres destination? Og giver mere fleksible rejser samfundsøkonomiske besparelser – eller er det grøn snak?

Her er deltagerne:

  • Anna Thormann Boesen, programleder for bæredygtig mobilitet, Gate 21
  • Benny Engelbrecht (S), transportminister og medlem af Folketinget
  • Hans-Henrik T. Ohlsen, formand, Danske Delebiler
  • Kirsten Jensen (S), bestyrelsesformand i Movia og borgmester i Hillerød Kommune
  • Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet 
  • Kristian Agerbo, global direktør for politik og byudvikling, Voi
  • Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører og medlem af Folketinget
  • Matias Møl Dalsgaard, direktør, Gomore 
  • Sophie Hæstorp Andersen (S), formand, Region Hovedstaden
  • Stephanie Lose (V), formand, Region Syddanmark
  • Susanne Krawack, seniorkonsulent for transport og mobilitet, Concito 
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Bondam

Direktør for krydstogtnetværkene CruiseCopenhagen og Cruise Baltic i Wonderful Copenhagen, fhv. borgmester for teknik- og miljø og beskæftigelse- og integration (R), Københavns Kommune
skuespiller (Skuespillerskolen ved Odense Teater 1992), toldbetjent (Distriktstoldkammer 1 1985), EDB-assistent (Købmandsskolen 1983)

0:000:00