Debat

Cyklistforbundet til borgmestre: Støt nødråbet om trængselsafgifter

Transportministeren og omegnsborgmestre bør lytte til opråbet fra borgerne i hovedstaden om mere grøn transportpolitik med indførelse af trængselsafgifter. Det vil forbedre pendlerforhold og være et værn mod et klimaskeptisk systemskifte, skriver Erik Hjulmand.

I København vil cyklister, gående og dem, der anvender offentlig transport, blive bedre stillet, hvis biltrafikken begrænses markant med forslaget om trængelsafgifter, skriver Erik Hjulmand.
I København vil cyklister, gående og dem, der anvender offentlig transport, blive bedre stillet, hvis biltrafikken begrænses markant med forslaget om trængelsafgifter, skriver Erik Hjulmand.Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Erik Hjulmand
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter valgsejren i juni 2019, som uden tvivl skyldtes, at danskerne og ikke mindst de unge gjorde valget til et klimavalg, ville de fleste have ventet et fuldtonet engagement fra regeringen for at sætte en ægte grøn dagsorden for landet. Ikke kun i ord, men også i handling.

Temadebat

Skal vi have en trængselsafgift i hovedstaden?
Borgmestre, forskere og støttepartier til regeringen kræver en trængselsafgift i hovedstaden, hvilket regeringen har afvist.

Debatten er blusset op, efter at Kommissionen for grøn omstilling af personbiler – også kendt som Eldrup-kommissionen – foreslog, at bilister, der kører i Københavns og Frederiksbergs miljøzoner, skal betale en afgift.

Det er ikke første gang, at kørselsafgifter i udvalgte områder giver debat. S-R-SF-regeringen måtte i 2012 efter massiv modstand skrinlægge planerne om en betalingsring omkring København.

Men den gamle betalingsring og den nye trængselsafgift tåler ifølge Eldrup-kommissionen ikke sammenligning, fordi det nye forslag adskiller sig gennem "potentielle fordele" i forhold til samfundsøkonomi, trafikale effekter, trængselsgevinster og miljøgevinster.

Altinget giver i en temadebat ordet til forskere, interessenter og politikere, som vil debattere, hvorvidt de vil have en trængselsafgift i hovedstaden, og hvordan de vil sikre, at afgiften bekæmper trængsel uden at forværre mobiliteten.

Her er deltagerne:

  • Anne Valentina Berthelsen (SF), transportordfører og medlem af Folketinget
  • Daria Rivin, rådgiver indenfor klima og transport, Rådet for Grøn Omstilling
  • Erik Hjulmand, formand, Cyklistforbundet i København
  • Hans Toft (K), borgmester, Gentofte Kommune 
  • Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører og medlem af Folketinget
  • Lars Weiss (S), overborgmester, Københavns Kommune
  • Otto Anker Nielsen, medlem af Eldrup-kommissionen og professor og leder ved Division for Transport på Danmarks Tekniske Universitet
  • Peter Lanng Nielsen, formand, DI Hovedstaden 
  • Rasmus Vestergaard Madsen (EL), transportordfører og medlem af Folketinget
  • Raymond Johansen, borgmester, Oslo Kommune
  • Simon Aggesen (K), borgmester, Frederiksberg Kommune 
  • Susanne Krawack, seniorkonsulent indenfor transport og mobilitet, Concito
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For Cyklistforbundets Københavnsafdeling giver det ingen mening, hvis regeringen skuffer de mange tusinder, der mener, at der er basis for et politisk systemskifte.

Nu står næsten hele Folketinget bag 2030-målet om en 70 procent CO2-reduktion, så hvorfor ikke følge eksperternes råd om, hvordan det skal nås? Jo længere tid, der går, før vi tyr til handling, jo sværere og dyrere bliver det.

Sats på trængselsafgift 
En meget stor brik i spillet er transporten, som står for 30 procent af udledningerne.

Især i hovedstadsområdet vil det være let at opnå meget store energibesparelser uden, at det stiller trafikanterne dårligere.

Tværtimod vil det store trafikale pendlerflertal, som udgøres af cyklister, gående og de, der anvender offentlig transport blive langt bedre stillet, hvis biltrafikken begrænses markant, sådan som Anders Eldrup-Kommissionen anbefalede for nylig.

Senest har professor Otto Anker Nielsen fra DTU overfor såvel Berlingske som Altinget påvist, at der er positiv samfundsøkonomi i en trængselsafgift.

Derfor finder Cyklistforbundets Københavnsafdeling det helt uforståeligt, at transportminister Benny Engelbrecht (s) – og nu også Socialdemokratiets transportordfører, Thomas Jensen – vælger at hælde forslaget af brættet.

At ministeren frygter, at de socialdemokratiske omegnsborgmestre igen vil sætte en kæp i hjulet på et af de få effektive midler, som vi har til at få bugt med trængslen og CO2-udledningerne, vidner om mangel på politisk mod. Hvad får ministeren, ordføreren – ja, regeringen i det hele taget – til at tro, at historien fra 2011 vil gentage sig?

Nødråb om grøn politik
Der er kommunalvalg i år, og hvis de mange socialdemokratiske borgmestre i København og omegn vil påtage sig rollen som klimaskeptikere, så kan det føre til endnu et systemskifte, men med omvendt fortegn.

I Østrig, Tyskland og Frankrig har socialdemokraterne opdaget, at de ikke længere har monopol på at kunne tælle de grønne partiers stemmer med.

De rød/grønne går i koalition med de borgerlige partier, og vores egne socialdemokrater gør klogt i at sadle om, mens tid er.

Så kære socialdemokratiske borgmestre: Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at flertallet af københavnerne ønsker et langt grønnere, mere ældre-, børne- og familievenligt København, hvor det er trygt at færdes, hvor trafikstøj i boligområder er markant reduceret, og hvor trængsel og deraf følgende tidsspild i kilometer lange køer skal være en saga blot.

Cyklistforbundets Københavnsafdelings opfordring til jer er derfor: Prøv dog at vove pelsen, før det er for sent. Støt op om nødråbet fra borgmestrene i København og på Frederiksberg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Thomas Jensen

MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00