DI: Infrastrukturplan må ikke være afhængig af, hvem der sidder i regering
DEBAT: Der er behov for bred politisk enighed om retningen for infrastrukturpolitikken, så der kan være tillid til, at de offentlige investeringer ikke besluttes eller aflyses fra valgperiode til valgperiode, skriver Michael Svane.
Af Michael Svane
Branchedirektør DI Transport
Når transportministeren kan klippe snoren til en ny vej eller jernbanestrækning, har projektet været undervejs i flere år.
Fem år er lige om hjørnet, når man taler infrastruktur, og derfor haster det med at træffe beslutninger om de projekter, der skal realiseres om 5, 10 eller 15 år.
På forkant med udviklingen
DI har i en årrække efterlyst en samlet plan for fremtidens trafikale investeringer. En plan for de fremtidige investeringer skal skabe en forudsigelighed, så virksomhederne tør investere i fremtiden, hvad enten det er i form af klimaløsninger, nye maskiner eller flere medarbejdere.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Selv om det er dyrt at investere i infrastruktur, så er det endnu dyrere at lade være. Når danskerne spilder tid i kø på motorvejen, når toget er forsinket eller helt aflyst, eller når lastbilerne bliver forsinkede, så taber samfundet og den enkelte penge.
DI har beregnet, at omkostningerne ved trængsel på vejene beløb sig til mere end 25 milliarder kroner alene i 2019. Hertil kommer omkostningerne ved forsinkelser i den kollektive trafik på mindst 4,5 milliarder kroner.
DI vurderer, at behovet ligger på mindst 70 milliarder kroner i nye statslige investeringer frem mod 2030.
Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport
En reduktion af rejsetid eller en højere pålidelighed er gevinster i sig selv. Derudover er der afledte positive effekter i form af tiltrækning af investeringer, skabelse af nye muligheder for klyngedannelse og videndeling, øget produktivitet og øget specialisering og arbejdsdeling.
Sammenhæng i investeringerne
Finansieringen af ny infrastruktur er helt afgørende, og her bør ambitionsniveauet være højt. DI vurderer, at behovet ligger på mindst 70 milliarder kroner i nye statslige investeringer frem mod 2030.
Alligevel må og skal der en prioritering til. Også fordi mange investeringer kan være fornuftige isoleret set, men effekten bliver større, hvis vi får etableret en velfungerende og sammenhængende infrastruktur. Her er det afgørende med en samlet plan, der kan give retning og vished.
For at kunne indfri potentialet, er det vigtigt, at den gode infrastruktur rækker helt ud i de enkelte kommuners erhvervs- og boligområder. DI’s måling af det lokale erhvervsklima har år efter år vist, at virksomhederne anser transport og infrastruktur som det væsentligste lokale erhvervsvilkår.
DI ønsker derfor at få sat fokus på, at der i en national plan er plads til at prioritere de mindre infrastrukturprojekter. En måde at gøre dette på kunne være ved, at der afsættes midler i en række puljer, blandt andet til statslig medfinansiering af kommunale projekter samt udbygning af hovedveje.
Politikerne skal skabe vished
Vi skal have en sammenhængende investeringsplan for, hvor der bygges ud, så vi dels udbygger, hvor det giver bedst mening, dels søger at få mere effektiv transport ud af den infrastruktur, vi allerede har etableret.
Der er behov for bred politisk enighed om retningen for infrastrukturpolitikken, så der kan være tillid til, at de offentlige investeringer ikke besluttes eller aflyses fra valgperiode til valgperiode til skade for både virksomheder og borgere.
Endeligt er arbejdet med at mindske samfundets klimaaftryk godt i gang – også i transportsektoren.
Når der skal træffes beslutninger om infrastrukturen, må målsætningen være, at infrastrukturen bredt set og bedst muligt understøtter en miljømæssig bæredygtig omstilling af Danmark til et lavemissionssamfund, hvad enten vi hver især foretrækker at bruge cyklen, bussen, bilen, toget eller en kombination i den daglige mobilitet.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er en udfordring at skabe en sammenhæng mellem de ambitiøse klimamål og så en investeringsplan. Regeringens bebudede grønne mobilitetsplan og de kommende forhandlinger hen over sommeren 2020 kan give en del af svaret.
I DI støtter vi en grøn mobilitetsplan, hvor både cykling, mobility as a service, kollektiv trafik kommer til at have en mere fremtrædende plads.
Men vi skal samtidig have modet til at investere i vejene, fordi der er en trafikal nødvendighed i at lette presset på vejene. En ledestjerne på tværs af det politiske landskab er også at sikre et Danmark i trafikal og vækstmæssig balance. Det mod kommer vi i DI til at holde politikerne fast på.