Asfaltindustrien og Dansk Byggeri: Ineffektiv infrastruktur koster milliarder

DEBAT: Med stigende trængsel er det penge ud ad vinduet at lade danskerne spilde tiden i trafikken. Det er tid til større investeringer i dansk infrastruktur, så hverdagen kan hænge bedre sammen, skriver Anders Hundahl og Henrik Friis.

Af Anders Hundahl og Henrik Friis
Hhv. direktør i Asfaltindustrien og branchedirektør for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri

2020 må være året, hvor vi får en ny infrastrukturplan, der holder noget længere end den, som blev præsenteret af den tidligere regering i marts 2019.

Vi har i den grad brug for investeringer i veje og vores infrastruktur, og det skal gerne ske snarest.

Finansloven for 2020 er stort set blank, når det gælder veje og infrastruktur. Kun en beskeden cykelpulje blev det til.

24 milliarder i samfundstab
Vejdirektoratet kom sidste forår med den første landsdækkende opgørelse af spildtiden på vejene. 

335.000 timer hver dag eller 77 millioner timer på et år blev spildt i 2016 som følge af trængsel. Det svarer til 60.000 fuldtidsstillinger om året og et samfundsøkonomisk tab på 24 milliarder kroner.

24 milliarder kroner i samfundstab – det er mere end det dobbelte af, hvad stat og kommuner brugte på anlæg og vedligeholdelse af veje sidste år. 

Det er tilmed et samfundstab, som stiger år for år, hvis infrastrukturen ikke udbygges. Dansk Byggeri har fået foretaget beregninger, der viser, at trængslen på vejene frem mod 2025 stiger med 45 procent. Ser man endnu længere frem mod 2035 er stigningen på næsten 80 procent.

På motorvejene stiger trængslen endnu mere. Der er tale om en fordobling af trængslen allerede i 2025. Stigningen er endnu større i myldretiden om morgenen og eftermiddagen.

Dagligdagen skal hænge sammen
Det har mærkbare konsekvenser for virksomhedernes muligheder for at tiltrække arbejdskraft. Der er ganske enkelt en grænse for, hvor meget tid medarbejderne vil bruge på at pendle frem og tilbage.

Hvis grænsen sættes til en time hver vej mellem hjem og arbejdsplads – altså i alt to timer om dagen – vil mange virksomheder i 2035 få reduceret deres arbejdskraftopland med cirka 20 procent på grund af dårligere fremkommelighed på vejene. Og det er virksomheder, som typisk ligger tæt på motorvejsnettet, hvor mange af landets vækstcentre ligger.

Hvis villigheden til at pendle kun er en halv time hver vej, så er virksomhedernes tab af arbejdskraftopland endnu større.

Det betyder, at det bliver sværere at besætte ledige stillinger med den bedst kvalificerede arbejdskraft, hvilket igen kan betyde tab af produktivitet, produktion og omsætning.

Med andre ord: ikke nok med at vi spilder mere og mere tid i trafikken – vi bliver også fattigere af det. 

Derfor er der al mulig grund til at komme med en ambitiøs investeringsplan for infrastrukturen i 2020, som ikke mindst udbygger vejnettet og sikrer den nødvendige vedligeholdelse.

Kommunernes efterslæb på vejvedligeholdelse blev i 2017 opgjort til næste 4 milliarder kroner. Et efterslæb, der ud fra kommunernes budgetter til vejvedligeholdelse, formentlig er steget siden da. 

Det koster i øvrigt to til tre gange så meget at rette op på en forfalden vej som at vedligeholde i tide. Ekstra penge, som må tages fra anden borgernær velfærd.

Der er derfor al mulig grund til at få en ambitiøs investeringsplan for infrastrukturen, for det handler både om virksomhedernes behov for arbejdskraft, mindske de store omkostninger til trængsel for erhvervsliv og pendlere – og for at få vores allesammens dagligdag til at hænge sammen, når vi for eksempel skal nå møder om morgenen og hente børn om eftermiddagen.

Grøn infrastruktur
Det er samtidig muligt at få opgraderet klimasikring i forbindelse med vejanlæg, der fjerner vandmasserne ved skybrud og forsinker vandet, så kloakkerne ikke oversvømmes. Og branchens ordrebøger er meget tynde, så der er kapacitet til at gå i gang.

Det er i øvrigt en skrøne, at infrastrukturen ikke kan være grøn.

Vejdirektoratet bruger i år klimavenlig asfalt, som mindsker bilernes rullemodstand og dermed reducerer CO2-udledningen, samtidig med at asfalten virker støjreducerende.

Der er også initiativer i gang med klimavenlig beton og med byggematerialers CO2-regnskab (såkaldte miljøvaredeklarationer / EPD), så man fremover kan præmiere lavere CO2-udledning ved anlæg og drift af veje og infrastruktur. 

Det største bidrag kommer dog fra omstilling af bilparken og transporten til brug af drivmidler baseret på el, brint og biogas, og her er udviklingen i fuld gang.

Forrige artikel Taxa 4x35: Giv os grønne taxaer gennem økonomisk garanti Taxa 4x35: Giv os grønne taxaer gennem økonomisk garanti Næste artikel Kommission: Sådan forebygger vi ulykker med ældre elcyklister Kommission: Sådan forebygger vi ulykker med ældre elcyklister