EL: 70 procent CO2-reduktion kræver nye boller i transportpolitikken

Når Energistyrelsen forventer en stadig voksende bilkørsel frem til 2030, er det jo et resultat af den trafikpolitik, som et flertal i Folketinget gennemfører.

Herfra postes milliarder af kroner i flere og større motorveje, og bilafgifterne er over en årrække sat ned, samtidig med at især den lokale/regionale kollektive trafik mange steder er blevet forringet.

Flere hævder – populistisk – at nu bliver alle biler jo fossilfri, og så er der ikke noget CO2-problem længere. Ud over at bilerne stadig fylder og larmer, er det også noget sludder, når vi ser på 2030.

De tiltag, der hidtil er gennemført for at udskifte bilflåden med elbiler, betyder, at vi i 2030 stadig har en massiv overvægt at fossile biler.

Så på spørgsmålet, om den voksende biltrafik er i overensstemmelse med 70 procentmålet, er svaret et rungende nej.

Aftaler er ikke tilstrækkelige
Nogle vil sikkert hævde, at når vi får indført den CO2-afgift, som Klimarådet har anbefalet, så falder benzinforbruget markant, og vi kommer i mål.

Det tror jeg dog ikke. Se blot, hvor lille virkning det har haft, at benzinprisen midlertidigt er steget fra 10 kroner til 14 kroner, hvilket faktisk svarer til, at vi havde indført Klimarådets CO2-afgift.

Er forbruget faldet? Køres der mindre? Det er vist ikke tilfældet. Jeg støtter klart en sådan afgift, fordi benzinpriserne har været alt for lave i alt for lang tid. Men desværre er jeg ikke særlig optimistisk om effekten på brugen af fossile biler.

I Enhedslistens klimaplan fra 2019 fremlagde vi forslag til, hvorledes den nødvendige samlede reduktion på cirka 20 millioner tons i 2030 kunne indfries.

Det handler primært om industriens store fossile forbrug, transporten og landbruget med en reduktion i 2030 på henholdsvis ti, fem og fem millioner tons. De hidtidige aftaler for industrien og landbruget er ikke tilstrækkelige, ligesom klimaaftalen på transportområdet i bedste fald kun giver to millioner tons CO2.

Forbyd nysalg af fossile biler
De mange nye motorveje og motorvejsudbygninger i infrastrukturaftalen fra juni trækker samtidig i den modsatte retning. Enhedslisten står som bekendt uden for "vejdelen" af aftalen.

Vi mangler stadig ti millioner tons, hvis de 70 procent skal nås, og derfor skal der helt andre boller på suppen – også på transportområdet.

Vi skal indføre forbud mod nysalg af fossile biler om få år. Det nytter ikke at vente på EU. Det er for sent og for langsomt. Lad os gå foran og tage slagsmålet. Vi når aldrig de 70 procent uden et sådant indgreb.

Men vi skal samtidig især forbedre den lokale kollektive trafik. Letbaner og BRT i alle større byer skal sættes i gang nu, hvis det skal have effekt i 2030. S-togsnettet skal opgraderes og udbygges. Vi skal have langt flere midler til cykelområdet. De forkølede tiltag, der afsættes (for få) penge til nu, batter kun lidt på klimaindsatsen.

Borgere skal være mobile uden egen bil
Vi skal have afprøvet en masse nye tiltag for en bedre og mere effektiv kollektiv betjening af de mindre bysamfund som for eksempel landsbybusser, der betjenes af borgerne selv, og langt bedre – frem for alt billigere – flextrafik.

Enhedslistens mål er, at man som borger i Danmark skal kunne være mobil uden egen bil. Uanset hvor du bor. Og ja, det koster. Men det er et spørgsmål om prioritering på transportområdet og reel vilje til at afsætte midler til den grønne omstilling.

Endvidere skal kommunerne gives fri til at gennemføre tiltag, der begrænser biltrafikken. Det handler om ret til selv at indføre lave hastighedsgrænser, trafiksaneringer, bompenge og/eller roadpricing, hvor de første forsøg sættes i gang inden længe.

Folketinget skylder konkrete forslag
Vi skal planlægge med ny byudvikling som (næsten) bilfri, hvor beboerne i stedet klarer sig med kollektiv trafik, (dele)cykler, elcykler, delebiler, men selvfølgelig med plads til blandt andet handicapbiler og varekørsel.

Vi skal netop til at forhandle kommuners ret til at indføre emissionsfri zoner. Her vil vi i Enhedslisten naturligvis arbejde for, at der åbnes for, at kravene kan gøres så markante, at de rent faktisk har en effekt.

Jeg ved godt at mine kollegaer i Folketingets Transportudvalg slår syv kors for sig overfor sådanne tiltag, men så skylder de at fremlægge konkrete forslag til, hvorledes biltrafikkens CO2-udledninger bringes til at bidrage med sin relative andel til at nå de 70 procent – tiltag, som sikrer en reduktion på mindst fem millioner tons om ni år.