KL: Kommer passagererne til at betale for regeringens rejsekort?

DEBAT: Det kan blive passagererne i den kollektive trafik, som ender med regningen, hvis regeringens planer om et nyt rejsekort bliver til virkelighed. Der er behov for et bedre grundlag at træffe en så omfattende beslutning på, skriver borgmester Jacob Bjerregaard.

Af Jacob Bjerregaard (S)
Borgmester, Fredericia Kommune, og formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

Regeringen ønsker ét, og kun ét, rejsekort, der kan bruges på alle rejser i den kollektive trafik, både som billet og til betaling.

Det ønske er vi mange, der deler.

Forslaget er en vigtig del af forslag til Lov om Trafikselskaber, der nu forhandles i Folketinget.

Behov for et grundigt grundlag
Men i regeringens iver efter hurtigt at samle alle rejser og betalinger i ét kort og ét selskab kan det blive passagererne i den kollektive trafik, der kommer til at betale en høj pris. For det nye rejsekort kan komme til at koste over 100 millioner kroner i udvikling og mere end 10 millioner kroner i årlig drift.

Trafikselskaberne har ikke de penge, men skal have dem fra kommunerne. I kommunerne har man ikke millioner til et udviklingsprojekt, der er så overfladisk beskrevet.

Transportminister Ole Birk Olesen mener, der vil blive mange flere passagerer med et nyt digitalt rejsekort. Det vil rigeligt kunne betale udvikling af en udvidet rejseplan med alle oplysninger om rejser og betalingskort.

Men ministerens henvisning til finske og svenske erfaringer er baseret på 36 tidligere bilisters udsagn om at ville bruge kollektiv trafik. 

Så spinkelt et grundlag kan kommuner, regioner og trafikselskaber ikke træffe så omfattende og hurtige beslutninger på. Kommunerne ønsker et mere grundigt grundlag for beslutninger og den nødvendige tid til at træffe beslutning.

Trafikselskaberne vil miste indtægter til private aktører
Trafikselskaberne er allerede godt i gang med både Rejseplanen og Rejsekortet. Den udvikling skal bestemt fortsætte i den retning regeringen ønsker.

Med det nye "Min Rejseplan" tager man i Nordjylland et stort skridt i den retning. I Min Rejseplan samarbejder trafikselskaber, kommuner og private rejseoperatører, udlejere af biler og cykler, delebiler og taxaer.

Den udvikling bakker kommunerne op om, men ønsker også, at udviklingen får den nødvendige tid til, at gensidig tillid kan skabes.

Gensidig tillid er heller ikke prioriteret i den del af lovforslaget, der skal tillade private busselskaber at oprette fjernbusruter, hvor trafikselskaberne i dag har ruter. Private vil oprette ruter, hvor der i dag er flest passagerer, og i myldretiden.

Betjeningen af landområder og byer uden togforbindelse i ydertimerne overlades til trafikselskaberne, men nu uden de indtægter, der gør service i ydertimerne mulig.

I kommunerne kan vi sagtens se de perspektiver, regeringen gerne vil fremme, men giv os et bedre grundlag for beslutning. Vi er godt i gang og vil gerne gå videre.

Men det skal være en udvikling, der gavner passagererne i den kollektive trafik.

Forrige artikel FDM: Vi skal have et opgør med den lokale trafikmafia FDM: Vi skal have et opgør med den lokale trafikmafia Næste artikel Danske Vognmænd: Hvorfor skal Trump diktere den danske infrastruktur? Danske Vognmænd: Hvorfor skal Trump diktere den danske infrastruktur?
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.