Movia: Sammenlægning af Rejsekort og Rejseplanen bliver dyr

Af Kirsten Jensen
Bestyrelsesformand i Movia og borgmester i Hillerød

Vi kan ikke blive ved med at tage kommunernes og regionernes penge til at ændre en allerede velfungerende digital infrastruktur til noget andet, når vores vigtigste opgave er at skabe mest mulig mobilitet for pengene i alle geografier over hele landet.

Kirsten Jensen
Bestyrelsesformand i Movia og borgmester i Hillerød

Sidst i september kom transport-, bygge- og boligminister, Ole Birk Olesen, med et udspil om bedre vilkår for passagererne i den kollektive transport. Udspillet siger også noget om, hvordan flere private selskaber kan levere kommercielt gangbare mobilitetsservices i samspil med den kollektive transport.

Spændende oplæg, som jeg på linje med mange andre i sektoren kan se på med stor kommunal og regional stolthed.

For tænk på, at vi med Rejseplanen som rejseplanlægger og Rejsekortet som billetsystem har fået etableret to offentligt ejede, landsdækkende, digitale it-systemer, som er så udbredte og stor en succes, at man som minister kan begynde at have ambitioner for, hvordan de skal udvikle sig i fremtiden. Tak for det.

Ministerplan kræver stor investering på forhånd
Ministerens idé er, at man både skal kunne bestille og betale sin rejse på samme kort. Enkel idé, kompleks at gennemføre. For os i Movia, der står for kommuners og regioners arbejde med borgernes fremkommelighed og mobilitet, er der to centrale hensyn, som skal respekteres:

1. Nye og mere komplekse services skal sikre bedre fremkommelighed i den tætte by og på landet og dermed bygge på et stærkt kollektivt transportnet; ellers stiger trængslen på vejene endnu mere, og vi når ikke vores CO₂-udledningsmål.

2. Når der stilles yderligere krav til os, herunder om fælles digitale platforme her med fælles betalingsordninger for private og offentlige udbydere, så taler al erfaring for, at der skal ske en forlods omfattende investering, som kan strække sig over lang tid, før den går i sikker drift, og den investering skal følge med fra statens side.

Rejseplanen skal kombinere bus, tog og delebil
Det skal nok blive godt, hvis de hensyn tages, men det går allerede ret godt. Rejseplanen er downloadet mere end 3,5 millioner gange og ligger nummer 7 på listen over de 10 apps, som danskerne nødigst vil undvære. Den er ejet af trafikselskaberne i Danmark og dermed langt hen ad vejen kommunalt og regionalt finansieret.

Det er trafikselskaberne, der har stået for at udvikle Rejseplanen til den digitale succes, den er blevet, og selskaberne, som har sikret finansieringen undervejs.

I foråret i år traf ejerkredsen beslutning om at ændre Rejseplanens formål, så den kan udvikle sig til at blive en multimodal rejseplanlægger med afsæt i den kollektive transport.

Det betyder, at vi skal have en digital løsning, så vi som borgere kan kombinere bus, tog og metro med flextur, indenrigsfly, taxa, delebil, delecykler, samkørsel og så videre på en nem og effektiv måde.

I Jylland har man allerede den såkaldte plustur (svarer til flextur) i Rejseplanen flere steder, og på Sjælland kører der forsøg i nu fem kommuner med flextur i Rejseplanen.

Lovende resultater: Øger rækkevidden for kollektiv trafik
De foreløbige erfaringer er gode. Når vi udvider den kollektive transport med en hyperfleksibel komponent som flextur på den første eller sidste del af rejsen, kan vi se, at vi kan øge rækkevidden af den kollektive transport i en langt større geografi på hele Sjælland.

Skal man for eksempel i sommerhuset ved Bjerge Sydstrand Camping i Kalundborg, kan vi som offentlig mobilitetsudbyder pludselig tilbyde borgerne 30-minutters frekvens fremfor 2 timers frekvens. Det er smart. Det er nemt.

Rejsekort blev omdømme-højdespringer 2018
Tilsvarende gælder for Rejsekortet. Nuvel – Rejsekortet havde en svær fødsel. Men i dag er der næppe nogen, der for alvor vil mene, at vi skal skrue udviklingen tilbage.

Over 50 procent af befolkningen på Sjælland har et aktivt rejsekort, systemet er færdigleveret, og vi kunder i den offentlige transport har taget det lille kort til os.

I trafikselskaberne har vi så småt taget hul på at bruge Rejsekort-data til at planlægge for eksempel erstatningskørsel, så de data, som kunderne skaber, når de rejser, kommer tilbage til dem i form af bedre service.

Formen er fundet, og Rejsekortet blev omdømme-højdespringer i 2018 i Yougovs årlige imageundersøgelse. Rejsekortets udvikling er resultatet af, at trafikselskaberne i Danmark gennem mange år har satset massivt på at udvikle og finansiere en fælles, landsdækkende billet. Det er ret unikt.

"Vi kan ikke blive ved med at tage kommunernes penge" 
Lægger man det hele sammen, har trafikselskaberne investeret langt over 1 milliard kroner i at udvikle Rejseplanen og Rejsekortet til de digitale succeser, de er i dag.

I Movia er vi derfor også enige med ministeren i, at Rejseplanen vil blive stærkere, hvis det er muligt at bestille og betale samme sted, og her er sammenkædningen til Rejsekortets funktioner i en fælles platform et visionært bud.

Men høje ambitioner skal følges af de nødvendige investeringer. I trafikselskaberne har vi ikke råd til at forære massive investering i vores landsdækkende digitale infrastruktur væk – hverken til transportministeriet eller til private mobilitetsudbydere.

Vi kan ikke blive ved med at tage kommunernes og regionernes penge til at ændre en allerede velfungerende digital infrastruktur til noget andet, når vores vigtigste opgave er at skabe mest mulig mobilitet for pengene i alle geografier over hele landet.

Fællessystem giver nye, store udfordringer
Det vil kræve betydelige investeringer, hvis for eksempel Rejsekortets funktioner skal over på en app-løsning og bindes sømløst sammen med Rejseplanen. De penge skal findes, og trafikselskabernes lommer er ikke fulde af guld.

Tilsvarende vil det betyde en væsentlig udvidelse af opgaverne, når private mobilitetsudbydere skal være en del af den fælles platform – hvis man for eksempel køber en samlet rejse, der starter med en bycykel, fortsætter med tog og slutter med en taxa, hvem har så det samlede ansvar over for kunden, hvis cyklen punkterer på vejen, taxaen ikke er der, eller kunden bliver forsinket?

Hvordan sikrer vi, at indtægten for den samlede rejse ender de rigtige steder? Og hvordan får vi givet en ensartet kundeservice?

Vi skal også være enige om, hvad det betyder for mål og opgaver for os som trafikvirksomheder, og hvordan vi sikrer, at de kommercielle virksomheder betaler for at være med i festen.

Styrk den kollektive trafik uden for byerne
Der er som nævnt vigtige valg at træffe: Vi skal for alt i verden ikke bare lave en fælles app, som ender med at flytte kollektiv transport til taxi: Vi skal aktivt bruge nye muligheder til at styrke den kollektive transport, så flere transporterer sig sammen, og vi reducerer trængsel på vejene.

Vi skal ikke kun få synliggjort mere mobilitet i byerne, hvor den kollektive transport i forvejen leverer meget høj service.

Vi skal i lige så høj grad fokusere på at få nye – private eller offentlige – mobilitetsformer frem der, hvor der er længere mellem husene, og hvor servicegraden ikke er så høj som i de store byer.

Tænk hvis man kunne transportere sig sammen ned til stationen og videre med toget ind til arbejdet fremfor at sidde i hver sin bil på motorvejen.

Et styrket, multimodalt system skal tage udgangspunkt i den kollektive transport, så kommuner og regioner kan give borgerne et samlet, bedre tilbud i hele den sjællandske geografi.

Formålet skal være klart, ligesom den forlods omfattende investering skal være dækket. Det vil vi arbejde for i Movia. Ligesom vi vil samle visionerne fra Transportministeriet op i det videre arbejde med at udvikle Rejseplanen og Rejsekortet.