Debat

LA: Infrastruktur er vejen til kommunal vækst

TRANSPORTDEBATTEN: De danske kommuner står over for massive vækstudfordringer, og her er infrastrukturen nøglen til succes, skriver spidskandidat til Hillerøds byråd for Liberal Alliance Jonathan Níelsen.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonathan Nielsen
Liberal Alliances spidskandidat til Hillerød Byråd

Det er ikke lang tid siden, at Institut for Fremtidsforskning konkluderede, at de nordsjællandske kommuner står over for en massiv vækstudfordring.

Hvis ikke der gribes ind og aktivt skiftes kurs, vil den lokale vækst udeblive de næste ti til tyve år.

Når man i min egen kommune holder den nedtrykkende forudsigelse sammen med Dansk Industris seneste erhvervsklimarapport, kan man se, at en af forklaringerne på udfordringens store omfang er den lokale infrastrukturs ringe tilstand.

Fakta
Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Fra 1. november og en måned frem handler tredje udgave af Transportdebatten om den kommunale transportpolitik - både i forhold til kommunale barrierer for udvikling af transportpolitikken og transportvisionerne i landets byråd og blandt de nye byrådskandidater.

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Ud af 96 kommuner er Hillerød placeret helt nede på en 84. plads i kategorien "infrastruktur og transport"!

Det forholder sig endda sådan, at de virksomheder, der har deltaget i Dansk Industris undersøgelse nu for fjerde år i træk har peget på transport og infrastruktur som det område, de mener kommunen først bør tage fat på at forbedre.

Det bliver således fremhævet, at antages det, "at man kan få 5 pct. mere infrastruktur for pengene, vil det svare til mindst 500 mio. kr. mere til infrastruktur om året".

Jonathan Nielsen (LA)
Spidskandidat, Hillerød

Spild af tid
Der er således ingen tvivl om, hvor stor en rolle god infrastruktur spiller for dansk erhvervsliv - og det er der gode grunde til.

Det er naturligvis hamrende uproduktivt, at medarbejdere spilder kostbar tid i trafikken, men med en bedre sammenhængskraft vil der også kunne høstes en række vigtige gevinster.

Arbejdsudbuddet vil blive øget, konkurrencen vil blive skærpet, og da bedre transportforbindelser betyder, at virksomhederne får lettere ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere, sikres også et bedre jobmatch.

For få uger siden kom Dansk Industris produktivitetspanel med en række anbefalinger til politikerne i Folketinget og til os ude i kommunerne, og jeg mener, flere af anbefalingerne er værd at lægge mærke til.

Erhvervsorganisationen anbefaler f.eks. et skærpet fokus på den kommunale infrastruktur og opfordrer i samme anledning til, at dialogen med erhvervslivet forbedres, så kommunerne fremover går "i dialog med virksomhederne om, hvor der skal sættes ind for at øge erhvervslivets tilfredshed med den lokale infrastruktur".

En løbende dialog mellem kommuner og erhvervsliv vil nemlig give et godt overblik over, "hvilke ønsker virksomhederne har til udviklingen af infrastrukturen".

Tænk i funktionskrav
Produktivitetspanelet peger også på, at vi vil kunne få mere infrastruktur for pengene "ved systematisk at overveje nye udbuds- og organiseringsformer".

Blandt andet fremhæves det, at innovation kan "fremmes ved i højere grad at tænke i funktionskrav, hvor den offentlige bygherre stiller funktionelle krav til projektet, men lader det være op til den private part at definere den mest optimale løsning".

Selvom det desværre ikke er muligt at få en præcis vurdering af, hvor meget mere infrastruktur man vil kunne få for pengene, hvis man følger anbefalingerne om nye udbuds- og organiseringsformer, kommer Dansk Industri dog med et forsigtigt bud.

Det bliver således fremhævet, at antages det, "at man kan få 5 pct. mere infrastruktur for pengene, vil det svare til mindst 500 mio. kr. mere til infrastruktur om året".

Det er immervæk en betydelig gevinst!

Vækstudfordringen er reel og påtrængende. Til gengæld er midlerne til at takle udfordringen kendte, og der er ingen tvivl om, at en af vejene til at fart på udviklingen er at tage vores infrastrukturproblemer seriøst.

Det gør sig gældende i min egen kommune som i så mange andre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00