Kommentar af 
Martin Lidegaard

Martin Lidegaard: Her er tre tiltag til at lave historisk aftale om fremtidens grønne transport

KOMMENTAR: Målet er ikke flere grønne biler, men færre sorte biler og en markant reduktion af transportens CO2-udledning. Det kalder på en hurtig, bred og omfattende klimaaftale om fremtidens bilbeskatning og grønne transport, skriver Martin Lidegaard.

Formanden for elbilkommissionen, Anders Eldrup, har med befriende klarhed sagt, er den største udfordring er at få nok CO2-reduktioner til en realistisk pris inden 2030, skriver Martin Lidegaard.
Formanden for elbilkommissionen, Anders Eldrup, har med befriende klarhed sagt, er den største udfordring er at få nok CO2-reduktioner til en realistisk pris inden 2030, skriver Martin Lidegaard.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg i 2001 for første gang trådte ind i Borgens hellige haller, mødte jeg den afgående socialdemokratiske skatteminister, Ole Stavad.

Allerede dengang brændte jeg for klimaet, så jeg spurgte ham bramfrit, hvordan SR-regeringen under Poul Nyrup Rasmussen havde kunnet sidde i hele otte år uden at gennemføre den åbenlyst tiltrængte reform af bilafgifterne, så de grønne biler blev billigere, og de sorte biler blev dyrere.

Stavad svarede ærligt med det lune rævesmil, der er hans helt særlige kendetegn: "Fordi det virker".

Det er præcis grunden til, at Danmark aldrig har fået den grønne reform af bilbeskatningen, som stort set alle regeringer, alle partier og alle interesseorganisationer nu har efterlyst i årtier: Det virker.

Fakta
Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

Flere vil købe grønne biler med lave afgifter og færre købe sorte biler med høje afgifter. Resultatet vil være godt for klima og miljø – men dårligt for statskassen.

Der vil komme til at mangle milliarder af kroner, og derfor har Skatteministeriet altid været lodret imod idéen og ingen regering været i stand til at bryde koden.

Det ville være en falliterklæring for alle Folketingets partier og et kæmpe tillidsbrud overfor befolkningen.

Martin Lidegaard

Denne gang bliver ingen undtagelse. Finansieringen af den tiltrængte reform bliver uden tvivl forhandlernes største hovedpine, men det bliver ikke den eneste.

Som formanden for elbilkommissionen, Anders Eldrup, med befriende klarhed har sagt, er den største udfordring faktisk at få nok CO2-reduktioner til en realistisk pris inden 2030. For det er ikke nok, at der kommer flere grønne biler, det er især afgørende, at der kommer færre sorte.

I den nuværende fremskrivning fra Energistyrelsen kommer der faktisk 380.000 elbiler af sig selv i 2030, men fordi det samlede antal af biler stiger med 600.000 til 3,3 millioner biler, vil CO2-udledningen samlet stige med en halv million ton CO2 til 7,3 millioner tons CO2.

Skulle det med en afgiftsreform lykkes at få en million elbiler i 2030, vil det derfor kun føre til en CO2-reduktion på 1,5 millioner tons ud af personbilernes samlede udledning på godt 7 millioner tons CO2. Medmindre man samtidig gør noget mærkbart for at gøre det samlede antal sorte biler væsentligt mindre.

Læs også

Meget taler derfor for at tænke løsningen på både den finansielle og den klimamæssige udfordring sammen i en stor, langsigtet og bred aftale med følgende tre strategiske tiltag:

1) Alle forligspartier bør bakke op om en slutdato for salg af benzin,- og dieselbiler i Danmark inden 2030. Dette forslag indgår ikke i kommissionens anbefalinger, fordi det i dag ikke er lovligt i henhold til EU-reglerne, men ved præsentationen af sine forslag lod Eldrup det skinne klart igennem, at Danmark bør arbejde for fælles og mere fleksible EU-regler, og at regulering på mange måder vil være et mere effektivt og billigt virkemiddel end afgifter.

Hvis et bredt politisk flertal bakker op om maksimalt dansk pres i EU, er chancen for succes større, især fordi EU-Kommissionen selv er ved at hæve sine klimaambitioner.

Vigtigste argument er, at det vil give det nødvendige signal til markedet – ikke mindst til de mange aktører, der skal sikre den nødvendige infrastruktur til de mange nye elbiler.

2. Det hul, som et nyt, grønt afgiftssystem nødvendigvis vil slå i statskassen, skal på den korte bane især dækkes af de sorte biler.

Sorte biler skal i sig selv blive mærkbart dyrere at købe og at eje. Der skal indføres vejafgifter i Danmark, som kommissionen anbefaler, først som en enkel kilometerafgift, senere i form af et avanceret system, der også kan adressere trængsel. Og endelig skal prisen på benzin og diesel stige mærkbart.

3. Endelig bliver det afgørende at gøre alle de andre grønne transportformer bedre og mere konkurrencedygtige, det gælder både kollektiv transport, delebiler og cykling.

Denne pakke skal finansieres ved på forhånd at afsætte et større beløb inden for den store trafikaftale om investeringer i jernbane og vej, der under alle omstændigheder skal aftales inden for kort tid.

Man kan sige det på en anden måde: Hvis ikke partierne denne gang tager tyren ved hornet og både sikrer det nødvendige ambitionsniveau, den nødvendige finansiering og de nødvendige tiltag, vil drømmen om en fremtidssikret grøn bilbeskatning endnu engang falde til jorden.

Dermed vil Danmark vælte baglæns ind i en ny grøn fremtid for dansk transport, hvilket vil være både dyrere og mere irriterende for danskerne og de tilknyttede erhverv, der ikke kan læne sig op af den klarhed og forudsigelighed, som en hurtig, bred og ambitiøs aftale kan give.

Endelig har elbilkommissionen om noget har gjort det smerteligt klart, at hvis ikke en sådan aftale bliver en realitet, vil det være stort set umuligt at nå Danmarks mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Det ville være en falliterklæring for alle Folketingets partier og et kæmpe tillidsbrud overfor befolkningen.

-----

Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00