Lyt til borgere og brugere for at styrke den kollektive trafik

Movia har i lang tid haft et tæt samarbejde med 13 kommuner og Region Hovedstaden for at se, hvordan vi tilpasser busnettet til den nye Cityring, hvordan vi gør bustrafikken i kommunerne stærk for at give borgere og virksomheder i hele det store hovedstadsområde værdi af mere metro i København og Frederiksberg, og hvordan vi sikrer en ny god arbejdsdeling, der hvor Cityringen skal løfte opgaver, som busserne varetager i dag.

Borgernes besyv har stor betydning
En væsentlig del af at lykkes, er at få borgernes besyv med. Over 30 buslinjer lægges om, og Movias planer har været i høring i lokalråd, ældreråd og ungeudvalg i flere kommuner.

Movia har forberedt disse møder med et nyt og grundigt kortmateriale og gode ikke-tekniske beskrivelser for hver buslinje og for hver kommune/bydel.

Movias chefer og medarbejdere har været på café-møder, når borgerne har fri, og vi kunne få en engageret og livlig debat. Byrådene har ønsket, at borgernes forslag skulle have indflydelse på deres endelige beslutninger.

Vi kunne tale om, hvad der er vigtigt i netop den del af byen eller det område, de nye forhold gjaldt.

Kundeforslag til billigere rejser blev forsøgt
Et andet godt eksempel er de forsøg, som Movias, Metroselskabets og DSB’s fælles kundeorganisation Din Offentlige Transport, DOT, har gennemført sammen med pendlerrepræsentanter om et nyt pendlerprodukt på Rejsekortet baseret på et betalingsloft.

Forsøgene blev sat i gang på baggrund af Movias dialog med pendlerrepræsentanter i forbindelse med den store takstreform på Sjælland, Takst Sjælland fra januar 2017.

Ideen er, at når en kunde rejser på sit rejsekort og i løbet af en måned får rejst så meget, at et pendlerkort ville have været billigere, så slår pendlerkortet automatisk til på kundens rejsekort, så kunden ikke betaler mere for at rejse den måned.

Et smart produkt, fordi kunden altid får den billetform, som bedst kan betale sig. Forsøgene med betalingsloftet viste hurtigt, at pendlerne gerne vil have det, men at betalingsloftet er utroligt vanskeligt at kommunikere.

Det er god, fælles baggrundsviden for, hvorfor der ikke lige nu er pendlerprodukter med betalingsloft – selvom det ville være smart. Forsøgene var præget af dialog, faglighed og høj ekspertise fra både pendlere og trafikselskaber.

Forsøg med førerløse bus en succes
Et tredje godt eksempel er Movias forsøg med den førerløse bus på Køge Universitetshospital, som netop har sluttet i sin første fase i samarbejde med Region Sjælland, Region Hovedstaden og Metroselskabet. Movia forventede 60 daglige passagerer, men der kom 200 - og bekymringer for, hvordan borgerne mon ville tage imod den førerløse bus, blev gjort til skamme.

Man tør godt køre med en bus, selvom der ikke er nogen chauffør. Til gengæld kan det være, at vi, når vi indfører helt ny teknologi og transportform, skal være bedre til at fortælle, at bussen ikke er noget, passagerne skal visiteres til, men at alle gerne må køre med!

Forsøget var præget af fælles interesse og nysgerrighed fra brugere, trafikselskaber og sygehus.

9 ud af 10 kunder er tilfredse
Disse tre eksempler lægger sig op af righoldig erfaring fra kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder, som viser, at involvering af borgerne giver bedre løsninger.

Som når en borger skriver, at bussens køreplan lige præcis ikke passer med ringetiderne på hendes børns skole, og det viser sig, at det godt kan lade sig gøre, at få bussen til at køre, så børnene ikke skal vente 54 minutter efter skole på næste bus.

Borgeren bliver rigtig glad for, at det nytter noget at skrive om sit problem – og planlæggerne i Movia bliver rigtig glade for, at borgeren faktisk fortæller, at der er problemer – for vi kan ikke se alt selv, selvom vi kan meget og gerne vil have så mange som muligt med bussen.

Ligesom Movia løbende arbejder med at måle kundetilfredsheden i vores forskellige transportservices, som glædeligvis også viser, at 9 ud af 10 kunder er grundlæggende tilfredse med den service, vi leverer.

Dialog med borgerne giver gevinster for alle parter
Som politikere skal vi spørge os selv, hvordan vi kan få borgernes indsigt med, og at det ikke alene må bero på den enkeltes eget initiativ eller en færdigformet klageformular. Her er det værdifuldt for virksomheder som Movia at have et bredt netværk.

For eksempel har Movia faste, årlige møder med LO Faglige Seniorer, og møderne startede efter en ret barsk kritik fra LO Faglige Seniorer, da Movia holdt op med at sælge papklippekort.

I dag er dialogen præget af kritik og ros, men ikke mindst en vigtig videndeling baseret på faglighed og ekspertise blandt andet om digitalisering af service.

Uden dialog med borgere, interesseorganisationer og brugere kommer vores kommuner og vores trafikselskab som leverandører til at møde velfærden og udviklingen af den med forudindtagede holdninger.

Trods kritik er Forbrugerrådet en vigtig spiller
Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan for eksempel Forbrugerrådet kan fortsætte arbejdet i Passagerpulsen.

Movia har, som resten af den kollektive transportsektor, haft sine sværdslag med Passagerpulsen. Men når man gør regnskabet op, har vi også haft gavn af at have en aktør, som kunne sætte lyd til passagerstemmer.

Det betyder ikke, at Forbrugerrådet har monopol på passagerernes stemme, men Forbrugerrådet kan tage en rolle som faglig dialogpartner, når vi skal have belyst den videre vej med digitalisering, harmonisering af priser eller kommunikation.

Jeg mener, at Forbrugerrådet kan give vigtige vinkler på udviklingen af den offentlige transport, for at så mange som muligt kører med og får en god oplevelse ud af det.

Forbrugerrådet er her sammen med andre vigtige for os, fordi vi skal udvikle os og har brug for flere perspektiver, når vi træffer politiske beslutninger. Forbrugerrådet er en uafhængig instans, hvis uafhængighed sikres af en bevilling på Finansloven.  

Det er klogt som samfund at tænke på, hvordan man sikrer sig, at vi bredt set har uafhængige organer, der kan tilbyde en særlig ekspertviden og faglighed, som gør os klogere. Ligesom vi som trafikvirksomhed ved, hvordan vi mindsker afstanden til dem, vi er til for at servicere: Vi involverer borgerne – som brugere – direkte i udviklingen af kernevelfærden.