Rådgivere: Et opgør med den traditionelle opdeling af transportformerne vil modernisere dansk infrastruktur

Der er brug for et ryk ind i det 21. århundrede, når det gælder infrastruktur og transportpolitik. Digitalisering og integration af transportformerne er nogle af nøgleordene, når vi ser ind i, hvad der skal udvikle mobiliteten i fremtiden.

Regeringen og Folketinget har i 2021 vedtaget en plan for investeringer i infrastrukturen på transportområdet i de kommende 15 år. Det er en rigtig god plan, der rummer mange vigtige projekter, der skal understøtte mobiliteten i Danmark.

Det er også en meget klassisk plan med store investeringer i den fysiske infrastruktur. Det er der ikke noget galt i, tværtimod er det gennemgående helt nødvendige projekter for at skabe mere mobilitet i fremtiden.

Når mobilitet er målsætningen, så er transportmidlet ikke afgørende

Jakob Blicher-Hansen og Lars Barfoed
Hhv. partner i KPMG og ejer og rådgiver i LB&C

Men der er også behov for nytænkning. Der er brug for at tænke mere i sammenhæng mellem transportformerne i stedet for at se vej, jernbane, søfart og luftfart hver for sig. Det kan digitaliseringen understøtte.

Mobilitet handler om at nå effektivt og hurtigt fra punkt a til b, hvad enten det er den daglige transport i et lokalområde eller større rejser. Det kræver gode veje, effektive jernbaner, tog og hurtige flyruter.

En samtænkning af transportformer
Men når mobilitet er målsætningen, så er transportmidlet ikke afgørende. Tværtimod er det ofte en kombination af transportformerne, der fører til den bedste løsning. Derfor skal investeringer i infrastrukturen baseres på en samtænkning af transportformerne. Her kommer informationsteknologien ind i billedet.

Begrebet ”Mobility as a service”, MaaS, dækker over netop det at anvende digitaliseringen og den nyeste teknologi inden for 5G, kunstig intelligens med videre til at understøtte den effektive rejse. Både hvad enten den er kort eller lang.

Digitaliseringen er i Danmark nået længere end i de fleste andre lande. Derfor er vi godt rustet til at anvende teknologien til at planlægge vores rejse, derunder også at ændre den undervejs, hvis for eksempel trafiksituationen gør det opportunt at bestille billet og plads i et tog eller fly samt betale for den.

Omvendt vil MaaS også kunne udvikles til at understøtte planlægningen set fra udbydernes side. På den måde kan man disponere flere eller færre tog og busser samt informere trafikanterne om trængsel, ledige parkeringspladser ved stationen eller lufthavnen samt ikke mindst udbygge og raffinere trafikinformationssystemerne, som vi allerede kender på visse motorveje.

Og vel at mærke informationer, der ikke blot er tilgængelige på tavler på motorvejene eller ved stationerne, men også er let tilgængelige på vores forskellige devises og i informationssystemerne i vores biler.

Et ryk ind i det 21. århundrede
I de kommende 15 år er der med den nye investeringsplan disponeret cirka 160 milliarder kroner i vores infrastruktur. Og der er både fysisk og samfundsøkonomisk en grænse for, hvor meget yderligere, der i en overskuelig fremtid kan gøres for at fremme mobiliteten med de traditionelle virkemidler.

Men ved at bruge informationsteknologien målrettet, kan vi optimere udnyttelsen af den infrastruktur, vi har. Et landsdækkende MaaS-system kan styrke mobiliteten markant.

Men det kræver en sammenhængende strategi for det. Og det vil også kræve en reorganisering af den kollektive trafik i den udstrækning, det er nødvendigt. Dels for at kunne give brugerne en fælles brugergrænseflade og dels for at bruge teknologien som et fælles planlægningsværktøj.