Kommentar af 
Jens Chr. Hansen

SAS overlever kun med yderligere statsstøtte

Pengekassen i det livstruede flyselskab SAS er igen ved at være tom. Finansminister Nicolai Wammen (S) må sandsynligvis igen til lommerne. Danmark må forventes at yde støtte, mens Sverige er mere vaklende, skriver Jens Chr. Hansen.

De næste uger og måneders forhandlinger i SAS om lønbesparelser, udflytning af arbejdspladser og andre omkostningsreduktioner vil givetvis blive fulgt meget tæt fra Nicolai Wammens kontor på Slotsholmen, skriver Jens Chr. Hansen.
De næste uger og måneders forhandlinger i SAS om lønbesparelser, udflytning af arbejdspladser og andre omkostningsreduktioner vil givetvis blive fulgt meget tæt fra Nicolai Wammens kontor på Slotsholmen, skriver Jens Chr. Hansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jens Chr. Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flyselskabet SAS fylder ikke meget i finansminister Nicolai Wammens (S) enorme statsregnskab med en portefølje af statsejerskaber. I hvert fald ikke talmæssigt. Værdien af SAS er banket helt i bund. SAS er endnu engang kastet ud i en livstruende krise.

Reelt holdes SAS oven vande af den statslige økonomiske opbakning fra Danmark og Sverige. Tørrer den kilde ud, dør det nordiske flyselskab, der har været på vingerne siden 1946 og dermed forbundet Skandinavien med resten af verdenen.

Men fylder SAS ikke meget i Wammens økonomiske bevidsthed, fylder den rigtig, rigtig meget strategisk, nationalt og ikke mindst følelsesmæssigt. Spørgsmålet er, om den danske stat til stadighed kan og vil holde et selskab i live alene på grund af den nationale stolthed. Altså spørgsmålet om, hvad den økonomiske smertegrænse er for de danske politikere og Wammens statskasse.

Mens Sverige igennem årene har vaklet i sin opbakning til SAS, så har Danmark - i øvrigt med et bredt flertal i Folketinget – trofast og massivt bakket op, hver gang SAS har været i pengenød med milliardstore ekstraordinære indskud og garantier. Det hører i øvrigt med til historien, at den norske stat i 2018 solgte alle sine SAS-aktier og dermed stoppede årtiers skandinavisk treenighed i luften. 

Wammen og company vil dog givetvis se på SAS som temmelig meget mere end "blot" et flyselskab.

I realiteten er SAS at betragte som en væsentlig del af den strategiske infrastruktur. Som afgørende for Københavns Lufthavns ambition om at tilhøre eliten i den branche og dermed afgørende for opretholdelsen af titusinder af job i lufthavnen.

Det øjeblik, hvor den danske regering melder ud, at støtten til SAS ophører, dratter SAS-koncernen til jorden med en konkurs til følge

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

En undersøgelse fra tænketanken Copenhagen Economics i 2019 viste, at SAS bidrager med 24,9 milliarder kroner til Skandinaviens BNP årligt via direkte, indirekte og inducerede effekter. Den største del i Danmark.

Læg hertil, at København som international hub betyder, at private danskere og erhvervslivets mange rejsende har en direkte adgang ud af Danmark til en række af verdens centre. En international lufthavn er ofte afgørende for, hvor store internationale selskaber lægger deres regionale kontorer. På det punkt scorer København på nuværende tidspunkt højt.

SAS har en markedsandel på mellem 30 og 35 procent i det ligeledes statskontrollerede Københavns Lufthavn. Forsvinder SAS, vil andre, udenlandske flyselskaber overtage en del af SAS' flyvninger til og fra København, men lufthavnen risikerer at miste sin position som international hub og dermed tusindvis af arbejdspladser. 

Det øjeblik, hvor den danske regering melder ud, at støtten til SAS ophører, dratter SAS-koncernen til jorden med en konkurs til følge. Med uoverskuelige følger for Danmark og for København især. Der er da heller ikke noget, der tyder på, at Wammen og den øvrige danske regering ryster på hånden i forhold til fortsat at bakke op om SAS.

Nu er den altså gal igen. Ikke overraskende har coronaen slidt de i forvejen tynde finansielle buffere i SAS endnu tyndere. Men altså ekstraordinært tynde i SAS i forhold til mange af konkurrenterne. Ikke meget tyder på, at det bliver bedre for SAS hverken i 2021 eller 2022, især fordi de attraktive forretningsrejsende ikke er kommet tilbage i samme omfang som før corona.

Om skribenten

Jens Chr. Hansen (født 1952) er erhvervskommentator og forfatter. Han kommer oprindeligt fra bankverdenen, som han i 1980'erne skiftede ud med en karriere som erhvervsreporter – først på Berlingske fra 1988 til 1994 og siden på Jyllands-Posten fra 1994 til 2002. Han vendte i 2004 tilbage på Berlingske, hvor han har været souschef på Berlingske Business og erhvervskommentator.

For nylig kom den netop nytiltrådte SAS-chef, hollandske Anko van der Werff, med sin dommedagsprofeti. Det skete i et interview i Finans. Hvis omkostningerne ikke barberes kraftigt ned, risikerer SAS ikke at overleve.

"SAS kæmper for at overleve. Når jeg ser, hvordan markedet er nu, hvordan vores kunder ændrer sig og størrelsen af vores gæld, står det fuldstændigt klart," lød det fra Anko van der Werff i Finans.

SAS-topchefen indkaldte derfor faggrupperne i flyselskabet, piloter og kabinepersonale til møde om spareforhandlinger. Med det formål at sikre "fleksibilitet, effektiviseringer og lavere omkostninger," som det blev udtrykt. Disse forhandlinger skal være afsluttet inden for tre måneder.

Slagsmålene mellem de stærke faggrupper i SAS og topledelsen har været hårde og uforsonlige igennem de seneste årtier. Med et hav af strejker til følge.

Der er skåret i lønnen, og SAS har ligesom en række andre flyselskaber lagt datterselskaber i lande som Irland for derved at kunne ansætte medarbejdere på mere lempelige og billigere vilkår – set fra SAS-ledelsens side.

En af de mest dramatiske sammenstød kom, da den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon midt under nogle særdeles betændte og afgørende forhandlinger internt i SAS i 2013 blandede sig og sendte en SMS til kabinepersonalets repræsentanter med en opfordring til dem om at indgå en aftale med SAS-ledelsen. Den indblanding fra en af SAS' ejere vakte vrede hos medarbejdergrupperne.

Ejerstaterne, Danmark og Sverige, har nemlig igennem årene ikke udøvet det, som man kalder aktivt ejerskab, altså at blande sig i driften. Ejerskaberne har været holdt ud i strakt arm, og derfor blev Corydons indblanding af de SAS-ansatte opfattet som fjendtlig.

Og nu er den altså gal igen. Men denne gang har de ansatte for få dage siden i et brev stilet til statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen og fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) bedt regeringen gribe ind og netop udøve det aktive ejerskab.

"Vi skriver til jer med en bøn om, at I tager aktivt ejerskab i SAS. Vores alle sammens flyselskab presser sine ansatte på en måde, som ikke kan være et statsejet selskab værdigt. Derfor ser vi os nødsaget til at rette henvendelse til jer som de ansvarlige ejere".

Det er dog svært at forestille sig, at regeringen Mette Frederiksen direkte går ind og dikterer SAS-ledelsen, hvordan den skal forholde sig over for medarbejdergrupperne.

SAS betragtes i dag på børsen som en lodseddel. Netop staternes ejerandele og opbakning er afgørende for, at der overhovedet er et marked for SAS-aktier.

Både Danmark og Sverige har under corona måttet skyde ekstra milliarder i SAS. Det har betydet, at Danmark og Sverige har måttet øge deres ejerandele hver især til nu 21,8 procent. Herudover har den rige svenske Wallenberg-familie en strategisk vigtig post på 3,4 procent.

Skal vi pumpe flere penge i SAS af hensyn til helheden og infrastrukturen i Danmark eller lade markedsøkonomien råde og presse SAS ud over kanten?

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

Det skal dog med, at Sverige tidligere har tilkendegivet, at den svenske stat ikke ser sig som storaktionær i SAS på den længere bane. Men hvad det helt konkret betyder, står foreløbig hen i det uvisse.

De næste uger og måneders forhandlinger i SAS om lønbesparelser, udflytning af arbejdspladser og andre omkostningsreduktioner vil givetvis blive fulgt meget tæt fra Nicolai Wammens kontor på Slotsholmen.

Med en gæld på 27 milliarder svenske kroner er det svært at tro, at SAS kan få de økonomiske ender til at hænge sammen ved besparelser på omkostningskontoen alene. Mere sandsynligt er det, at SAS i 2022 igen må til ejerne for at bede om flere penge. Og ja, her taler vi om milliarder.

Wammen vil givetvis tænke SAS som et strategisk vigtigt selskab for Danmark og København især, og derfor vil han kunne finde ekstra milliarder til SAS. Men hvad siger den svenske regering? Vil svenskerne fortsat være med til at poste penge i et selskab med så dårlige fremtidsudsigter og med så stor tyngde i Danmark?

Ryster Sverige på hånden, forplantes rystelserne til SAS. Det kan i yderste konsekvens betyde, at den danske stat må gøre sig klar til helt at overtage majoritetsrollen som ejer i SAS. Det er et scenarie, som tegner sig tydeligere og tydeligere i horisonten – altså i løbet af 2022.

Et lille aber dabei er, at EU's konkurrencemyndigheder ikke tillader medlemsstaterne at poste statspenge i selskaber, så konkurrencen med privatejede selskaber forvrides. Den konstante krise i international luftfart har dog betydet, at EU har været meget large med godkendelser af statslige indskud i flyselskaber.

En række flyselskaber, ikke bare i Europa, men i hele verden er hel eller delejet af de respektive stater. Nicolai Wammen må derfor formodes i 2022 at skulle lave det komplicerede regnestykke:

Skal vi pumpe flere penge i SAS af hensyn til helheden og infrastrukturen i Danmark eller lade markedsøkonomien råde og presse SAS ud over kanten?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00