Debat

Region Hovedstaden: Vi skal gøre det nemmere at fravælge bilen

DEBAT: Med et stigende indbyggertal i hovedstaden skal den kollektive trafik være førstevalget for flere borgere. Listen med løsninger tæller cykelpendlere og et udbygget busvejnet, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).

Infrastrukturforhandlingerne bør afspejle vores behov for en fleksibel, hurtig og sikker kollektiv trafik, der reelt kan konkurrere med privatbilismen, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).
Infrastrukturforhandlingerne bør afspejle vores behov for en fleksibel, hurtig og sikker kollektiv trafik, der reelt kan konkurrere med privatbilismen, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere og flere vælger at bosætte sig i byerne, og de kommende ti år skal der skabes plads til 120.000 flere indbyggere i hovedstadsregionen.

Det er positivt, at vi bliver flere, men det sætter også regionen under pres. Trængslen og trafikken stiger, i takt med at vi bliver flere.

Skal vi blive en bæredygtig region, hvor både virksomheder og mennesker skal kunne vokse og trives, så bliver vi også nødt til at investere i en klimavenlig infrastruktur, der gør det nemt at rejse på kryds og tværs i regionen.

I trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen har vi i Region Hovedstaden peget på, at der er muligheder i at udnytte vejnettet mere optimalt og sikre en bedre fremkommelighed ved at benytte intelligente trafikledelsessystemer på tværs af kommunegrænserne.

For mange mennesker sidder alene i bilen på vej til arbejde. Vi skal gøre det attraktivt at samkøre

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

Med et smartere tværgående samarbejde kan vi få bedre trafikprognoser og trafikinformation til pendlere, så vi udnytter vores samlede vejnet meget bedre og undgår den værste myldretid.

Hvis vi sammenkører data fra skinnerne med vejene, vil vi mere direkte kunne give bedre råd til pendlere om, hvorvidt de skal snuppe nøglerne til bilen, cyklen eller rejsekortet til arbejdet, og hvornår det er smart at tage afsted.

Busser, der ikke sidder fast i trafikken
Det vil kræve, at man bryder siloerne ned – og her kunne et første skridt være at udvide samarbejdet i Banedanmarks Trafiktårn på Kalvebod Brygge, hvor DSB, Vejdirektoratet og Københavns Kommune allerede er repræsenteret med trafikmonitorering, trafikledelse og analyse.

Men vi kan også blive bedre til at udnytte vores vejnet ved at udbygge et BRT-system. Bus rapid transit, eller BRT-system, er et busbaseret kollektivtransportsystem, der er designet til at forbedre kapaciteten, hastigheden og pålideligheden i forhold til almindelige buslinjer og som har potentiale til at flytte mange bilister over i den kollektive trafik.

Kendetegnende for et BRT-system er, at busserne kører i eget tracé/bane i midten af vejbanen (de sidder altså ikke fast i trængsel – systemet er egnet til førerløs kørsel).

Busserne er desuden ekstra lange og har høj kapacitet med mange afgange døgnet rundt (de transporterer mange mennesker og reducerer ventetid), og så har de stoppesteder med hurtig ind- og udstigning i gadeplan. Sidst, men ikke mindst, så kører de på grønne drivmidler.

Flere cykelpendlere og opgraderede faciliteter 
I trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsområdet arbejder vi strategisk med at gøre den kollektive trafik til førstevalget for flere.

Blandt andet vil vi forbedre mulighederne for at kunne kombinere bus og togforbindelserne med cykelpendling, da kombinationen sænker den samlede rejsetid markant og gør det mere attraktivt at bruge den kollektive trafik.

Derfor skal vi sikre en god cykelinfrastruktur ved vores stationer og transportknudepunkter. Tryg og tilgængelig cykelparkering er en vigtig brik, som kan understøtte en fastholdelse af eksisterende cykelrejsende, men også tiltrække nye cykelpendlere og passagerer i den kollektive trafik.

Sammen med en række kommuner er vi allerede i gang med at opgradere cykelfaciliteterne ved vores egne lokalbanestationer i Nordsjælland og en række større busstoppesteder i regionen for at gøre det mere attraktivt at benytte den regionale kollektive trafik. Men der er stadig behov for flere investeringer.

Læs også

Virksomhederne mangler redskaber til samkørsel
For mange mennesker sidder alene i bilen på vej til arbejde.

Vi skal gøre det attraktivt at samkøre. Ved at gøre det lidt dyrere at køre bil – for eksempel ved at indføre kørselsafgifter – vil vi kunne stimulere lysten til at køre sammen.

Samkørsel skal ikke erstatte den kollektive trafik, men skal i regionens øjne ses som et middel til at styrke den, give et bedre produkt og supplere, hvor det giver mening.

Vi skal tænke samkørsel ind i planlægningen af fremtidens knudepunkter, så det bliver let og flydende at skifte mellem den kollektive trafik og en samkørselsbil.

Desuden er vi nødt til at få virksomhederne med på idéen. Gennem det regionalt finansierede Moving people-projekt er det lykkes for mange virksomheder at flytte deres medarbejdere over på grønnere transportformer – på trods af den modsatte udvikling i resten af samfundet.

Virksomhederne vil gerne samkørsel, men de mangler redskaberne, og dem skal vi i fællesskab få udviklet. Jeg håber, at de kommende infrastrukturforhandlinger vil afspejle hovedstadsregionens behov for en fleksibel, hurtig og sikker kollektivtrafik, der reelt kan konkurrere med privatbilismen.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi sammenhængende rejser?

Stigende pendlertal skaber behov for at øge transportmulighederne. Men eftersom at udbygninger koster – også på klimakontoen – vil aktører benytte den nuværende kapacitet bedst muligt og udnytte de tomme sæder i biler, busser eller toge – og helst i sammenhæng med cykelture.

Det stiller krav til et sammenhængende, bæredygtigt transportsystem, hvor hovednettet ikke alene består af veje, jernbaner og broer, men også af cykelstier, stationer og knudepunkter, som kobler samkørsel, mikromobilitet og cykelture sammen.

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat vil komme med bud på, hvordan de vil gøre rejsen lettere og mere fleksibel for pendlerne.

Hvordan udnytter vi de tomme sæder i bilerne, hvordan får vi flere til at tage cyklen til toget, og hvordan kommer pendlerne videre fra deres endestation til deres destination? Og giver mere fleksible rejser samfundsøkonomiske besparelser – eller er det grøn snak?

Her er deltagerne:

  • Anna Thormann Boesen, programleder for bæredygtig mobilitet, Gate 21
  • Benny Engelbrecht (S), transportminister og medlem af Folketinget
  • Hans-Henrik T. Ohlsen, formand, Danske Delebiler
  • Kirsten Jensen (S), bestyrelsesformand i Movia og borgmester i Hillerød Kommune
  • Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet 
  • Kristian Agerbo, global direktør for politik og byudvikling, Voi
  • Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører og medlem af Folketinget
  • Matias Møl Dalsgaard, direktør, Gomore 
  • Sophie Hæstorp Andersen (S), formand, Region Hovedstaden
  • Stephanie Lose (V), formand, Region Syddanmark
  • Susanne Krawack, seniorkonsulent for transport og mobilitet, Concito 
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00