Tidligere DI-chef: Vi har ikke brug for en ny luftfartsstrategi

Lad mig gå direkte til sagen. Vi har ikke brug for en ny luftfartsstrategi.

Det har vi ikke, fordi tiden er løbet fra den slags "snævre" strategier.  Det er ikke gjort blot ved at sige, at en ny strategi skal være grøn. Vi skal naturligvis have strategier for, hvor vi vil hen. Det gælder også en så vigtig aktivitet som luftfart, men vi skal tænke nyt og større. Det fortjener luftfartens mange aktører.

Jeg har selv været en aktiv del af arbejdet med danske luftfartsstrategier, herunder den seneste luftfartsstrategi i 2017, sammen med mange gode kolleger, der som jeg stort set alle kom fra branchen. Det er der jo intet galt i, men den stadig mere kritiske situation for klimaet kalder på nyt – også når det gælder strategier for enkelte erhvervssektorer som for eksempel luftfarten.

Det er en bunden opgave, at nye strategier skal understøtte en ambitiøs klimapolitik med klimalovens mål om nettonuludledninger. Strategier skal udvikles på tværs af alle politikområder og samtidig sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv baseret på en åben økonomi.

En vigtig komponent i klima- og energipolitikken er sektorkobling. Det tankesæt skal vi tage med ind i arbejdet for luftfartens fremtidige rammer. Vi skal forstå at finde den rette kobling, hvor luftfartens fordele og ulemper naturligt afspejles inden for en klimapolitisk forsvarlig ramme.

Partnerskab med ambitiøs klimapolitik
Luftfarten har langt henad vejen været ildeset i klimakampen. Og det til trods for at luftfartens klimapartnerskab de facto i sin tid spillede ud med en uhyre ambitiøs klimapolitik og anviste konkrete mål til en hurtig, effektiv og reel grøn omstilling. Både hvad angår indenrigsluftfarten, men ikke mindst den internationale luftfart.

Jeg har aldrig helt kunnet forstå, hvorfor forslagene fra klimapartnerskabet aldrig fandt ind på politikernes "landingsbane". Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) i årets nytårstale satte ord og mål på grøn omstilling af indenrigsluftfarten, er det vel ikke helt urimeligt at sige, at det, der kunne have været en dansk styrkeposition, nu synes overhalet af andre lande.

Den bredere tilgang, som jeg ser for mig, bør føre til, at luftfartens nødvendige og uomgængelige betydning for Danmarks internationale tilgængelig får en stærkere placering i den samlede afvejning og dermed politikformulering. Den nuværende tilgang med en sektorspecifik strategi tilgodeser hverken samfundets eller branchens egne behov. 

Luftfarten er en uadskillelig del af erhvervspolitik, turisme, oplevelsesøkonomi, energipolitik, eksport, infrastruktur, skattepolitik, regional udvikling, digitalisering, forsyningssikkerhed og transportpolitik. Hertil kommer så ikke mindst klimapolitik.  

Netop derfor giver det langt mere mening at sætte perspektiv på luftfartens fremtidige betydning og rolle i henseende til samtlige politikområder med klimapolitikken som ramme.

Skal være attraktivt for udlandet
Luftfartsbranchen skal naturligvis fortsat være en aktiv spiller i arbejdet med den brede strategi eller de bredere strategier. 

Danmarks tilgængelighed handler ikke kun om antal flyruter til og fra Danmark, selv om det har vital betydning. Tilgængelighed handler navnlig om Danmarks attraktivitet for udenlandske virksomheder, turister, forretningsrejsende og investorer.

En af de største udfordringer, som vi på nuværende tidspunkt står med i erhvervslivet, er arbejdskraft. Vi er som et lille land med en åben økonomi dybt afhængige af, at disse virksomheder og rejsende kikker vores vej. Tilsvarende har danske virksomheder brug for at tiltrække dygtige talenter fra hele verdenen.

Når USA netop har vedtaget en særdeles ambitiøs klimapakke, åbner den meget store muligheder for danske virksomheder og vores grønne løsninger. Også her spiller luftfarten en væsentlig rolle for, hvordan vi i Danmark og danske virksomheder får del i de mange muligheder for eksport. Eller når Alchemist kåres som Europas bedste restaurant, tiltrækker det gæster fra hele verden. De er tiltrukket af den ypperste madkunst, men de skaber også positiv omtale af Danmark og danske råvarer med mere.

Blot få eksempler på, at luftfarten har stor betydning for samfund, borgere, erhvervsliv og Danmarks muligheder for at være et foregangsland i navnlig bæredygtighed.

Vil også gavne udfordrede SAS
Luftfarten kæmper stadig væk med virkningerne af pandemien, rejserestriktioner og grænsekontrol.

Strejker blandt piloterne i SAS har i den grad udfordret branchen. På den anden side står danskernes nærmest glubende rejselyst, hvad de nyeste passagertal fra blandt andet Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn viser. Hertil kommer så opgaven med den grønne omstilling.

Naturligvis skal luftfarten sikre, at luftfartens klimapåvirkning reduceres mest muligt. Den opgave har mange af luftfartens aktører – lufthavne og luftfartsselskaber – for længst taget på sig.

Vi har brug for en klimastrategi, hvor de erhvervspolitiske og samfundsøkonomiske bidrag fra luftfarten indtænkes og får plads og rum

Michael Svane
Tidligere branchedirektør i DI Transport og nuværende formand for Rådet for Sikker Trafik

Det er klart, at der kan være forskellige holdninger til tempoet i den grønne omstilling af vores rejser. Jeg er optimist, fordi udviklingen af nye drivmidler og nye flytyper kombineret med ændrede rejsemønstre og krav fra kunderne har sat mærkbart fart i omstillingen. Når det så også krydres med høje energipriser, som ikke ser ud til at falde foreløbigt, kommer vi til at se en samlet sektor, der for alvor løfter klimaindsatsen.

Den opgave behøver vi ikke en ny luftfartsstrategi for at gå videre med. Vi har derimod brug for en strategi, der sætter luftfartens betydning og værdi ind i den måde, hvor vi samlet set prioriterer en udvikling af det danske samfund på. Vi har brug for en klimastrategi, hvor de erhvervspolitiske og samfundsøkonomiske bidrag fra luftfarten indtænkes og får plads og rum.

Sektorkobling fremhæves ofte som nøglen til fremtidens bæredygtige energisystem. Det anslås, at der med energi- og klimaforbedringer er et potentiale for reduktion af CO2-udledninger på godt 20 millioner tons. Vi skal skabe og udvikle stærke tværgående løsninger med afsæt i digitalisering, elektrificering af samfundet, herunder Power-to-x.

Konkret skal vi skabe et samarbejde på tværs af industrier, sektorer, civilsamfund og det politiske rum. Kernen i den såkaldte sektorkobling er, hvor gamle og nye aktører kobles tættere sammen for at finde løsninger til gavn for klima, mennesker og økonomi. Det er vejen til at sætte den rette strategi for de aktiviteter, som luftfarten skaber.

Det vil gavne den samlede branche, inklusive et udfordret SAS, men også skabe det momentum, der gør, at luftfarten har en bæredygtig fremtid – politisk, økonomisk, erhvervsmæssigt med mere.