Trafikforum: Det kræver politisk mod at satse på kollektiv trafik

Af Carsten Hyldborg
Formand for Kollektiv Trafik Forum

De høje vækstmål for den kollektive trafik kræver en meget bred og fokuseret indsats med politisk opbakning på alle niveauer.

Carsten Hyldborg
Formand for Kollektiv Trafik Forum

Kollektiv trafik skal bære hovedvægten af trafikvæksten frem til 2020. Det er det politiske mål, sat af et bredt politisk flertal i 2009 i forliget om ”En grøn transportpolitik”.

Det er et ambitiøst mål, og det kræver politisk vilje at frembringe de nødvendige forudsætninger for, at målet kan nås.

På banesiden er der vedtaget en række store investeringsprojekter, som sammen med den nye trafikkontrakt med DSB forventes at kunne levere grundlaget for en fordobling af antallet af jernbanepassagerer inden 2030. En usikkerhed i dette spil er dog finansieringen af Togfonden DK og dens store byggeprojekter.

Busserne halter efter
For bustrafikken ser det vanskeligere ud. Væksten på 50 procent i passagertallet forventes tilsyneladende at kunne opnås inden for dagens finansieringsniveau. Der er i hvert fald ingen tegn på, at der vil blive tilført nye midler til bustrafikken i et omfang, der kan sammenlignes med jernbanen. En af de væsentligste forudsætninger for passagervækst er derved bortprioriteret.

Bus- og togtrafikken er fuldstændig afhængig af offentlige driftstilskud, fordi kun halvdelen af omkostningerne finansieres af billetindtægter. Det skyldes, at den offentlige servicetrafik også skal køre, når der er få kunder, og ikke kun på de tidspunkter, hvor det kan give overskud. Det lægger nogle meget konkrete begrænsninger for de metoder, som kan anvendes. Det er begrænset, hvilke forretningsmæssige muligheder et trafikselskab har for at øge overskuddet, med mindre busserne på andre måder opprioriteres.

Kollektiv trafik står derfor i en evig kamp for at undgå at sakke for langt bagud i forhold til de kommercielle konkurrenter. At dette er tilfældet, kan nemt bekræftes ved at sammenligne reklamerne for de nyeste bilmodeller med den kollektive trafiks kundeinformation.

Kræver politisk mod 
Kollektiv trafik er i hård konkurrence med bilen, men især i bytrafikken har kollektiv trafik en fordel, som kan udnyttes, hvis der er vilje til det. Der er en fysisk grænse for, hvor mange biler vejnettet i byerne kan klare. Her giver det mening at give kollektiv trafik nogle fordele. De kommende letbaner er udtryk for en klar prioritering af kollektiv trafik i byrummet. Men da letbanerne løser en meget lille del af den samlede transportopgave i den kollektive trafik, er det nødvendigt at foretage samme prioritering for bustrafikken.

Etablering af busgader, busbaner, prioritering af busserne i kryds, bedre svingbaner med videre betyder godt nok mindre plads til bilerne, men busserne kommer hurtigere igennem trængslen i byen. Flere vil vælge bussen, og færre vil køre i bil. Det vil på sigt medføre en mere effektiv og smidig bytrafik. Dette kræver et ikke ubetydeligt politisk mod – på kommunalt og regionalt plan.

Et styrket samarbejde mellem kommuner, regioner og trafikselskaber om en bedre infrastruktur for kollektiv trafik i byer vil kunne medvirke til at realisere vækstmålene. Her kan kollektiv trafik noget, som de kommercielle konkurrenter ikke kan. Og hvis busfremkommelighed bygges ind i kommunernes langsigtede planer, kan en lang række tiltag realiseres for relativt beskedne midler.

Opbakning fra Christiansborg 
En satsning på busfremkommelighed kræver et politisk samarbejde og et fokus mellem kommuner og regioner, der rækker ud over en enkelt valgperiode – helt ligesom letbaneprojekterne. Og det skader ikke sagen, hvis Christiansborg giver en hjælpende hånd.

Det er kommunerne og regionerne, der skal gå foran for at sikre opfyldelsen af bustrafikkens vækstmål, men det kræver opbakning fra partiernes transportpolitikere, som har det overordnede ansvar for at muliggøre en vækst i den kollektive trafik, som fastholder en god balance og et godt samspil mellem de kollektive trafikformer.

Den kollektive trafiksektor bruger stadig vækstmålene fra 2009 som rettesnor, men de holder kun så længe, der står et politisk flertal bag dem. De høje vækstmål for den kollektive trafik kræver en meget bred og fokuseret indsats med politisk opbakning på alle niveauer.