V: Udbud er ikke taget af bordet

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører 

Vi kan på baggrund af sommerens kasseeftersyn konstatere, at den tidligere regering førte en økonomisk politik helt ud til grænserne af det forsvarlige.

Derfor er den nye V-regering nødt til at rebe sejlene og sikre grundlaget for en robust økonomi. Af den årsag hilser jeg det velkommen, at regeringen vil tilpasse de samlede offentlige udgifter, så de følger det planlagte og finansierede niveau frem mod 2020.

I den forbindelse har vi lagt op til at spare 300 millioner kroner årligt i forhold til den DSB-kontrakt, som den tidligere regering indgik før valget. Det kan på baggrund af DSB's styrkede økonomi gøres uden at reducere servicen til passagerne.

DSB har forventninger om et overskud for 2015 på cirka 500 millioner kroner før skat og engangsposter. Dette er væsentligt over det skøn på 323 millioner kroner før skat, som lå til grund for fastsættelsen af kontraktbetalingen til DSB. Regeringen har på denne baggrund indgået en tillægsaftale med DSB, der betyder, at kontraktbetalingen til DSB sænkes med 300 millioner kroner årligt fra 2016 og frem.

Udbud er ikke taget af bordet 
Lad mig for en god ordens skyld slå fast, at målet om øget konkurrence på jernbanen absolut ikke er taget af bordet. Erfaringer viser, at konkurrence på jernbanen øger effektiviteten til gavn for passagerne og skatteyderne. Disse kontante gevinster skal vi naturligvis høste.

Vi giver DSB arbejdsro på den korte bane, men det betyder som sagt ikke, at planerne om udbud er droppet.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Trasnportordfører

Regeringen vil i nær fremtid igangsætte et analysearbejde, der skal danne grundlag for en politisk aftale om en samlet masterplan for udbud af togdriften, startende fra december 2020. Den slags skal forberedes ordentligt, så vi høster gevinsterne ved udbud. Vi giver således DSB arbejdsro på den korte bane, men det betyder som sagt ikke, at planerne om udbud er droppet.

Et af de problemområder, der har fyldt meget i mange år, er de skandaleramte IC4-tog. Beklageligvis kan vi ikke spole tiden tilbage og ændre på det faktum, at den daværende SR-regering i 1999 gennemtrumfede købet af dieseltog (IC4) frem for at satse på eltog. Det er fristende bare at skrotte IC4. Men vi må erkende, at det ikke er en realistisk udvej.

Dels kan der ikke skaffes et stort antal andre dieseltog med kort varsel. Dels er der tale om et meget stort økonomisk tab for DSB, hvis IC4 udrangeres. Derfor hersker der nu bred politisk enighed om at få det bedste ud af de tog, vi har.

Eltog skal overtage driften 
Samtidig holder vi stærkt fokus på målet om, at eldrevne tog snarest muligt kan overtage driften på flest mulige strækninger. Det vil nemlig give os en langt mere pålidelig og miljøvenlig togdrift. I mellemtiden holder vi et skarpt øje med, om det lykkes DSB at indsætte IC4 i pålidelig drift, jævnfør den foreliggende plan. Blandt andet ved at transportministeren og Transportudvalget får en detaljeret månedlig IC4-statusrapport fra DSB.

Dygtige og engagerede medarbejdere er den vigtigste ressource for en virksomhed. Det gælder også for DSB. Jeg har fuld tillid til, at ledelsen og medarbejderne i årene frem løfter opgaven med fortsat modernisering, effektivisering samt fastholdelse af fokus på god service til kunderne i butikken, passagererne. Nu får DSB arbejdsro i fem år, mens vi grundigt forbereder en masterplan for udbud af den danske togdrift i passende pakker. Hvor der er vilje, er der vej – og bane.