Sådan bliver den nye læreruddannelse

Fredag formiddag blev regeringen sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti enige om en reform af læreruddannelsen.

"Et af de centrale mål er, at eleverne i folkeskolen i højere grad skal mødes af lærere, der har en faglig fordybelse i netop det fag, der er på skoleskemaet. Lærerstanden er en vital del af fundamentet under et samfund, hvor børnene er den vigtigste ressource. Vi er derfor nødt til både at løfte niveauet på læreruddannelsen og hæve barren for de lærerstuderende," siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i en pressemeddelelse.

"Det glæder mig, at vi i den brede forligskreds har kunnet opnå enighed om en reform, der skal være med til at fremtidssikre Danmark. Jeg forventer, at den ny læreruddannelse vil kunne tiltrække og fastholde endnu flere fagligt dygtige studerende med talent for og lyst til at undervise," understreger han om den nye uddannelse, som vil gælde fra sommeroptaget 2013

Syv er den magiske grænse
Ifølge aftaleteksten skal man fremover have et karaktergennemsnit på mindst syv, hvis man vil være sikker på at komme direkte ind på uddannelsen. Ellers skal man forbi en optagelsessamtale først. Det bliver professionshøjskolerne, der selv skal fastsætte indhold og omfang af optagelsessamtalerne. Ud fra samtalerne kan de så vurdere, som de vil lade ansøgeren blive optage på uddannelsen. Forligsparterne håber på, at en sådan samtale kan være med til at sortere de mindst motiverede studerende fra.

Derudover er parterne blevet enige om at fastholde KLM-faget (kristendom-livsoplysning-medborgerskab, red.), selvom uddannelsesminister Morten Østergaard (R) egentlig havde lagt op til, at det helt skulle skrottes.

Det kommer nu til at indgå som en del af det større, tværfaglige fag "pædagogik og lærerfaglighed", som også indeholder temaer som elevkendskab, undervisningskendskab, specialpædagogik og dansk som andetsprog.

KLM får dog sin egen kompetencemål, og de studerende skal stadigvæk til eksamen i faget. Det er dog ikke fastsat, hvor mange ECTS-point faget skal have. I dag giver det 17 ECTS-point. 

Samtidig er parterne blevet enige om, at læreruddannelsen fremover skal reguleres efter samme principper som andre videregående uddannelser. Ifølge Uddannelsesministeriet vil der til gengæld blive stillet større krav ved indgangen til studiet, under praktikforløbet og ved et øget antal eksamener, der fremover skal baseres på konkrete kompetencekrav, der én til én matcher fagene i folkeskolen.

Derudover vil partnere løsne tøjlerne til uddannelsen. Det kommer blandt andet til at ske ved at gøre modulopbygningen mere fleksibel, så de studerende blandt andet vil få meget bedre mulighed for at læse i udlandet.

K: Kan blive nødvendigt med stopprøver
Hos De Konservative er uddannelsesordfører Mai Henriksen glad for forliget.

"Jeg tror, at vi står med et forlig, der gør, at vi får nogle dygtigere lærere ud i den sidste ende. Nu styrker vi fagligheden, og det bliver normen, at man kan få tre undervisningsfag," siger Mai Henriksen som samtidig er glad for, at KLM får lov til at bestå.

Derudover er hun glad for, at der nu kommer en optagelsessamtale. De Konservative har ellers tidligere kæmpet for, at der skulle indføres et generelt adgangskrav til uddannelsen. Det har ikke været muligt, da det kunne betyde, at nogle af de mindste uddannelsessteder rundt om i landet kunne blive nødt til at lukke.

Mai Henriksen vil dog holde øje med, om optagelsessamtalen fungerer efter hensigten. Ellers vil hun tage det op igen, når læreruddannelsen skal evalueres.

"Optagelsessamtalen skal være med til at afstemme forventningerne, og jeg tror, at vi med den samtale kommer til at sige endelig farvel til de studerende, som vi ikke vil have ind. Men hvis ikke det virker, bliver vi nødt til at se på det, når uddannelsen skal evalueres. Og her kunne jeg godt forestille mig, at vi i stedet indfører en stopprøve for de studerende," siger hun til Altinget | Uddannelse.

LA: Ikke ambitiøs nok
Begejstringen er til gengæld mindre udbredt hos Liberal Alliance, som ikke er en del af den nuværende forligskreds. Ifølge uddannelsesordfører Mette Bock er reformen et fremskridt, men ikke ambitiøs nok.

"I stedet for "lidt af det hele" havde vi hellere set "mere af det basale". Læreruddannelsen bør være endnu mere fokuseret og specialiseret. Vi skal tænke læreruddannelsen som en eliteuddannelse, da lærerne er den faggruppe, der mere end nogen lægger grunden til fremtidens samfund, når de underviser vores børn," siger Mette Bock, der samtidig er ærgerlig over, at Liberal Alliance ikke fik lov til at blive en del af forligskredsen.

"Vi havde også gerne set en endnu tættere tilknytning mellem læreruddannelsen og universiteterne, for eksempel ved kombinationsansættelser, så underviserne kan undervise studerende begge steder. Det ville både universiteter og professionshøjskolerne kunne profitere af," siger Mette Bock.

DLF: Skidt for børnene
Heller ikke Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er tilfreds med reformen.

"Det er skuffende. Politikerne har så mange krav og ønsker til den danske folkeskole, og her har de haft en mulighed for at styrke hele fundamentet. I stedet har de bare rørt lidt rundt i gryden og taget de elementer, som var der i forvejen. Det giver ingen mening," siger Anders Bondo Christensen.

"Det er skidt for eleverne i fremtidens folkeskole, at der ikke var vilje til at gøre noget, som gør en forskel," siger han.