Af Hanne Leth Andersen
Prorektor, Roskilde Universitet

Når 7-trins-karakterskalaen nu efter 5 år i anvendelse skal evalueres, skal der være fokus på, om karakterskalaen er internationalt anvendelig, om den bruges ens i hele systemet, om bedømmelsen udtrykker graden af målopfyldelse og sker i forhold til de faglige mål.

Uforklarlige karakterspring
Det er uden tvivl vigtige kriterier, men to elementer er endnu mere centrale for karakterskalaens anvendelse og indflydelse på det danske uddannelsessystem. Det første er enkelt og forudsigeligt. Det handler om de uforklarlige spring mellem de enkelte karakterer fra -3 til 12.

Det nemt at rette til, uden at de sidste fem års karakterer bliver forældede, fordi de umiddelbart kan oversættes til almindelige tal fra 1 til 7. At skalaen indeholder uens spring, gør karaktererne mere forskellige end nødvendigt, og gør beregningen af gennemsnit unødigt vanskelig.

Skala afhængig af målstyring
Det andet og meget mere kulturforandrende element handler om skalaens afhængighed af tydelige målformuleringer for det enkelte studieelement. Selve karakterskalaen er nemlig et led i indførelsen af et nyt paradigme i uddannelsessystemet, der handler om målstyring i stedet for idéstyring og om systemtænkning i stedet for individorientering. Det handler om sikkerhed og forudsigelighed, men det har en pris.

Problemet er, at karakterbekendtgørelsen kun fokuserer på den målstyrede udgave og ikke levner megen plads til den innovative. En vej frem kunne være at supplere målstyringen med nye, mere åbne eksamensformer og tilhørende bedømmelseskriterier.

Hanne Leth Andersen
Prorektor, Roskilde Univeristet

Karakterbekendtgørelsen lægger op til, at undervisning tilrettelægges og planlægges ud fra tydelige mål. De studerende forberedes til at kunne honorere målene i en passende eksamensform og bedømmes ud fra graden af målopfyldelse med fratrækning af fejl. Det er god og sikker planlægning, som principielt giver de studerende solide rammer for læring. Samtidig passer det godt ind i de generelle styringssystemer, som sikrer, at der undervises regelret og ensartet, og at de studerende lærer det, de skal lære. Systemet virker.

Skab plads til innovation
Problemet er, at systemet blokerer for et andet væsentligt mål både ifølge dansk tradition og regeringens ønsker, nemlig at skabe kreativitet og innovation. Det kan blot ikke på samme måde sættes på formel. Innovation i undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte. Det kan handle om en underviser eller en gruppe studerende, der får en ny idé til et projekt, et samarbejde eller en anderledes tilgang. Resultatet er ikke kendt på forhånd. Den motivation, som driver en sådan undervisning, kommer ikke fra et gennemtænkt system, men fra mennesker, der går efter et personligt mål, og resultatet kan blive grænseoverskridende, nytænkende eller skuffende – men det skaber altid ny læring for de involverede.

Problemet er, at karakterbekendtgørelsen kun fokuserer på den målstyrede udgave og ikke levner megen plads til den innovative. En vej frem kunne være at supplere målstyringen med nye, mere åbne eksamensformer og tilhørende bedømmelseskriterier.

Tilføj plus-mulighed
Noget lignende gør sig gældende for den særligt originale præstation, som skalaen ikke kan forholde sig til. Den er ikke en del af systemet. Der er ikke plads eller incitament til andet end målopfyldelse. Det svækker udviklingen af det særlige, men det kan genoprettes ved at tilføje en plus-mulighed i skalaen.

Endnu en effekt af den nye tænkning synes at være, at der generelt er blevet mindre plads til selvstændig faglig fordybelse. Ifølge Laura Louise Sarauw, som forsker i kompetencetænkningen i det danske uddannelsessystem, oplever flere studieledere og faglige vejledere, at studerende i stigende grad fokuserer snævert på eksamen. Målstyringen blokerer for dannelsesdimensionen og det personlige ejerskab.

Det er ikke blot skalaen, men også bekendtgørelsen bag, der bør revideres, så både den gode klargørelse af læringsmål og den frie og kreative tanke kan få deres naturlige plads i uddannelserne fra grundskole til kandidat.