Antorini vil aldersopdele erhvervsskolerne

I dag har de studerende forskellige livserfaringer med i bagagen, og det går blandt andet ud over det sociale liv for de unge på uddannelserne. Derudover er der stor forskel på den undervisningspædagogik, man som lærer skal bruge over for unge og voksne, og derfor ser regeringen lige nu på, om vi kan lave et unge- og et voksenspor på erhvervsuddannelserne.

Christine Antorini
Børne- og undervisningsminister (S)

De unge for sig og de voksne for sig.

Sådan kan fremtidens erhvervsuddannelser komme til at se ud, hvis man spørger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). I dag er gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne 21 år, og det store aldersspænd mellem de yngste og de ældste elever skaber ifølge ministeren en række problemer for uddannelserne.

Både i forhold til det sociale fællesskab, der halter på mange erhvervsskoler i dag. Men også i forhold til undervisningsmiljøet, hvor der er stor forskel på at tilrette undervisning for teenagere og voksne.

”I dag har de studerende forskellige livserfaringer med i bagagen, og det går blandt andet ud over det sociale liv for de unge på uddannelserne. Derudover er der stor forskel på den undervisningspædagogik, man som lærer skal bruge over for unge og voksne, og derfor ser regeringen lige nu på, om vi kan lave et voksen- og et ungdomsspor på erhvervsuddannelserne,” siger ministeren, der i sidste uge var hovedtaler på en konference om kvaliteten i landets erhvervsuddannelser.


Skal lære af gymnasierne
Ifølge Christine Antorini kan en aldersopdeling af de studerende sikre, at især de unge elever får et stærke socialt fællesskab på erhvervsskolerne. Mange af dem savner ifølge ministeren fredagsbarerne og klassefællesskabet, og det er en af grundene til, at godt hver tredje springer fra, inden uddannelsen er i hus.

Derfor skal erhvervsskolerne lære mere af gymnasiernes struktur, mener hun.

“Vi skal tage nogle af de sociale elementer, der er på gymnasierne, og flette dem ind i uddannelserne. Og det kan man gøre på grundforløbene,” forklarer Christine Antorini, der senere på året vil igangsætte en større revision af erhvervsuddannelserne, som blandt andet skal se på opbygningen af grundforløbene.

Antorini: Det vigtigste er arbejdserfaring
Udover at skabe et stærke, socialt fællesskab på erhvervsskolerne, vil en aldersopdeling af erhvervsuddannelserne også sikre, at de ældste elever kan komme hurtigere igennem uddannelserne.

Mange af dem har i forvejen praktisk arbejdserfaring med i bagagen, og derfor er det ifølge børne- og undervisningsministeren ikke altid nødvendigt, at de også skal igennem et langt praktikforløb. Det kan blandt andet være med til at løse problemet med de manglende praktikpladser, som i dag er med til at bremse mange erhvervselevers uddannelsesforløb.

Men er erhvervserfaring altid lig med erhvervserfaring? Bare fordi man har arbejdet som ufaglært maler i en række år, betyder det jo ikke, at man kan droppe praktikken, hvis man eksempelvis vil læse til tømrer.

“Der er selvfølgelig forskel på den erhvervserfaring, man har med i bagagen. Derfor skal det også komme an på en konkret vurdering, og hvis man slet ikke har nogen relevant erhvervserfaring, skal der også være et praktikelement i uddannelsen. Men noget af det vigtigste, man får ud af at være i praktik, er erfaringen fra en arbejdsplads. Man lærer, hvordan det er at have et kollegialt fællesskab og være en del af en arbejdskultur, og det behøver man ikke, hvis man allerede har arbejdserfaring,” siger Christine Antorini til Altinget | Uddannelse.

Man har jo allerede GVU’en - grunduddannelse for voksne - hvor ufaglærte voksne kan få en erhvervsuddanelse på kortere tid. Blandt andet ved, at de ikke skal igennem et praktikforløb. Hvorfor er det så nødvendigt med et voksenspor på erhvervsuddannelserne?

“Vi kan bare se, at der næsten ikke er nogen, der bruger GVU’en i dag. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for ufaglærte voksne at bygge ovenpå med moduler. Det kræver, lærerne bliver bedre til at bygge teorien oven på den praksiserfaring, de allerede har. Så vi skrotter ikke bare GVU’en, men vi vil tage de bedste elementer derfra og bruge dem på voksensporet,” siger ministeren.