Centerchef om erhvervsuddannelser: Guldet ligger begravet i krydsfeltet mellem det analoge og digitale

Den stigende digitalisering af erhvervslivet er ikke til at komme udenom. Kunstig intelligens, virtual reality og robotter er allerede vigtige komponenter på mange arbejdspladser.

Samtidig pålægger bekendtgørelser erhvervsuddannelserne at bruge mere it i undervisningen. En udvikling som mange erhvervsskoler allerede var godt i gang med, inden corona for alvor satte speed under processen. Og vi må ikke stoppe op nu.

Vi skal holde fast i brugen af it

Mange lærere vil i denne genåbningstid gerne tilbage til overvejende analog undervisning. Det har jeg fuld forståelse for – for it kan ikke alt. Særligt de praktiske fag har været udfordret under corona, hvor der er behov for at neddrosle den digitale volumen og træne håndelaget.

Hvis vi vil fastholde momentum efter corona, skal vi arbejde videre og undersøge krydsfeltet mellem det fysiske og digitale undervisningsrum – for det er her, at guldet ligger begravet.  

Axel Hope
Centerchef, Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU)

Men det er nu, vi skal holde fast, hvis vi skal bygge videre på erfaringerne og gøre erhvervsuddannelserne bedre. For fremtidens arbejdsmarked har desperat brug for det. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anslås det, at der i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte.

Vi er derfor nødt til sammen at udforske, hvordan vi løser sektorens udfordringer. Vi skal undersøge, hvordan vi fastholder eleverne i uddannelse, øger deres motivation og får endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Her har it store potentialer for blandt andet at mindske frafald, differentiere undervisningen, inkludere elever med læse- og koncentrationsbesvær og meget mere. Men det kræver, at vi tager det bedste fra begge verdener og benytter os af de muligheder, corona har givet os, til at videreudvikle undervisningen.

Krydsfeltet giver unikke muligheder, men kræver tid og rum for lærerne

Hvis vi vil fastholde momentum efter corona, skal vi arbejde videre og undersøge krydsfeltet mellem det fysiske og digitale undervisningsrum – for det er her, at guldet ligger begravet.

Det er stedet, hvor fordelene ved den fysiske tilstedeværelsesundervisning smelter sammen med fordelene ved de digitale muligheder. Det er en proces, der tager tid, men det vil i sidste ende være stedet, der kan give regnestykket 1 + 1 = 3.

Forskningsrapporten ’Alt drejer sig om it. Erhvervsskolelæreres tilgang til it’ af Jens Jørgen Hansen og Amina Sabah Karim fra Syddansk Universitet pegede før corona på, at brugen af it i undervisningen medfører en række udfordringer, man bør være opmærksom på.

Blandt andet peger de på, at it forudsætter videndeling og sparring samt at brug af it tager tid, fordi det kræver opbygning af kompetencer og gode undervisningsforløb.

Disse opmærksomhedspunkter gør sig stadig gældende. De digitale erfaringer blev gjort af nød under corona, hvor tekniske udfordringer i nogle tilfælde satte de didaktiske overvejelser i baggrunden.

Lærerne har nu fået langt flere digitale handlekompetencer, men hvis vi skal have det fulde udbytte af erfaringerne med 100 procent online undervisning, må de videreudvikles – både didaktisk og i koblingen mellem digital og fysisk undervisning, og det kræver tid og rum for lærerne.

It-træthed og ressourcer må ikke stå i vejen for videreudvikling af undervisningen

I Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU) er vi optagede af at forene pædagogik og didaktik med digitale muligheder. Det kræver som SDU’s forskningsrapport påpeger; videndeling, sparring og tid.

Lærerne har nu fået langt flere digitale handlekompetencer, men hvis vi skal have det fulde udbytte af erfaringerne med 100 procent online undervisning, må de videreudvikles.

Axel Hoppe
Centerchef, Center for anvendelse af it i undervisningen på erhvervsuddannelserne (CIU)

Det er rammer som disse, der eksempelvis skabes i vores udviklingsforløb, Learning Factories, hvor sektorens lærere i fællesskab udvikler løsninger på egne problemstillinger, får inspiration af hinanden, forskere samt erhvervslivet og undersøger nye didaktiske måder at anvende it på.

Både før og under corona-nedlukningen nævnte mange lærere dog ’manglende tid’ som et kritisk element både i forhold til at sætte sig ind i nye it-værktøjer og generelt i forhold til at udvikle undervisningen.

Manglende tid kan således blive en barriere i forhold til it-innovativ praksis, og med en it-træthed der kommer snigende, har det potentialer til at ende i en ’før-corona-tilstand’. Det vil være en status quo-situation, hvor vi går glip af unikke muligheder for at nytænke vores undervisningsformer og –tilbud. Muligheder som sektoren har brug for.

Fysiske og digitale læringsrum må smelte sammen

Hvis vi skal skabe de allerbedste erhvervsuddannelser og mest kvalificerede faglærte, bliver vi derfor i fællesskab nødt til at undersøge, hvordan vi sætter turbo på pædagogisk og didaktisk brug af it, og hvordan vi får de fysiske og digitale læringsrum til at smelte sammen til en hybrid, hvor alle elever får den bedst mulige undervisning.

Fundamentet til at skabe varige og brugbare løsninger for sektoren er lagt – det må tid og it-træthed ikke vinde over.