Debat

FGU Danmark: For de 50.000 unge skal FGU være hovedvejen

Af de 50.000 unge uden uddannelse eller job går kun 16 procent i dag på FGU. Vi ser et meget større potentiale for, at kommunerne anvender FGU, som det er intentionen bag reformen på det forberedende område, skriver Hanne Fisher.

Grundlæggende tror vi, det er rigtigt, at vi i vores uddannelsessystem nu går væk fra at tale om ikke-uddannelsesparate og i stedet fokuserer på, at der findes en vej for alle, skriver Hanne Fisher.
Grundlæggende tror vi, det er rigtigt, at vi i vores uddannelsessystem nu går væk fra at tale om ikke-uddannelsesparate og i stedet fokuserer på, at der findes en vej for alle, skriver Hanne Fisher.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hanne Fischer
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når der nu igen er politisk fokus på unge under 25 år, der er uden for job og uddannelse, er det værd at huske hinanden på, at det meget længe har været et ønske at ændre på denne situation, og at der desværre ikke findes nogen trylleformular.

Det glædelige er, at alle er enige i, at visionerne og reformen bag FGU peger den rigtige vej. Jeg tror ikke, at løsningen findes i nogen kasse for enden af regnbuen – heller ikke alene i "FGU-kassen". Løsningen bor i det samlede puslespil af brikker, hvor alle aktører bærer sit ansvar for, at brikkerne kommer til at hænge sammen: Myndigheder, kommuner, FGU, ungdomsuddannelser, folkeskolen og erhvervsliv.

At lægge puslespillet fordrer tålmodighed, fællesskab, samarbejde og vedholdenhed med fokus på de unges behov. Vi kan i FGU se, at hvis vi skal lykkes, så skal vi på den ene side glæde os over, at der er sat klare faglige mål op for uddannelsen. På den anden side skal vi løfte blikket for, at når vi skal favne flere unge, så skal vi også kunne og turde være endnu mere rummelige og fleksible.

16 procent på FGU 

Lad os være ærlige. Der er mange unge i målgruppen, som er personligt og socialt udfordrede. For nogle i målgruppen skal vi være varsomme med, at stille for hårde og for ensartede tidskrav.

Det er ikke nemt at udvikle de helt rette løsninger, og det kommer til at tage tid.

Hanne Fisher
Formand, FGU-Danmarks Direktør- og Rektorkollegium

Jeg kender for eksempel til en ung, der som hjemløs måtte sove i sin bil og havde svært ved at passe sin uddannelse på FGU. Hvem gavner det at svinge pisken i sådan en situation? Her er der andre udfordringer, som også skal løses.

Af de 50.000 unge i målgruppen går kun 16 procent i dag på FGU. Det er klart, at vi i FGU ser et meget større potentiale for, at kommunerne anvender FGU. Så FGU bliver den hovedvej for målgruppen, som det er intentionen bag reformen på det forberedende område.

Det er ikke nemt at udvikle de helt rette løsninger, og det kommer til at tage tid. Årtiers erfaringer i blandt andet voksenuddannelsescentre og produktionsskoler har vist det, og med den nye reform vil vi netop noget andet end tidligere. Det er meget ambitiøst, og der ligger et stort forarbejde bag reformen, som vi skal værne om at huske. Kort og godt skal vi holde fast.

Brikkerne i puslespillet ligger på bordet

I FGU-institutionerne er vi meget opmærksomme på at sætte lup på, hvad vi ser, der virker, og hvad der skal til for at få puslespillet til at gå op.

Temadebat

Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort den mindre Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter hvor og hvordan, der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Vi glæder os over den store interesse for vores målgruppe og for den imødekommenhed vi møder for at udvikle de nødvendige løsninger blandt alle aktører. Det bliver spændende at følge Reformkommissionens arbejde og overvejelser.

Vi kommer i FGU sektoren selv med konkrete, gennemarbejdede forslag til, hvordan vi skaber endnu bedre rammebetingelser hele vejen omkring den unge.

Grundlæggende tror vi, det er rigtigt, at vi i vores uddannelsessystem nu går væk fra at tale om ikke-uddannelsesparate og i stedet fokuserer på, at der findes en vej for alle.

Derfor tror vi også på, at vi i de kommende år skal gøre FGU's brikkerne i puslespillet mere tydelige og synlige i kommunerne samt for de unge og deres forældre.

Brikkerne i puslespillet ligger på bordet. Nu er det op til os alle sammen at samle puslespillet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00