Debat

Skoleledere: Det er en katastrofe, at mange skoler ikke kan få kvalificerede lærere i alle fag

En god skolegang handler vigtigst af alt om, at man bliver mødt af dygtige lærere, som kan skabe rammerne for det. Derfor er det en katastrofe, når mange skoler i dag ikke kan få kvalificerede lærere i alle fag, skriver Marco Damgaard og Sune Bjerglund.

Børn, der har det svært i skolen, har i særlig høj grad brug for lærere og rollemodeller, skriver Marco Damgaard og Sune Bjerglund.
Børn, der har det svært i skolen, har i særlig høj grad brug for lærere og rollemodeller, skriver Marco Damgaard og Sune Bjerglund.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Marco Damgaard
Sune Bjerglund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I hver eneste skoleklasse sidder der to børn, som vil stå uden uddannelse eller job som 25-årige. Dermed risikerer de et liv på samfundets sidelinje. Det er et enormt problem både menneskeligt, socialt og økonomisk.

Vi skal hjælpe disse unge, som er faldet bagud eller sidder fast. Det har der været flere gode bud på i denne debat. Men hvis vi skal løse problemet for alvor, skal vi sætte ind allerede i folkeskolen.

En god skolegang er den vigtigste faktor for at få en uddannelse. En god skolegang handler om, at man har lyst til at komme i skole og om at opdage, hvad man er god til. Den handler om at være glad, blive nysgerrig, få venner og få et mål at sparke bolden i. Og vigtigst af alt handler den om, at man bliver mødt af dygtige lærere, som kan skabe rammerne for det.

Næst efter vores forældre er dygtige lærere i folkeskolen ofte de vigtigste rollemodeller, vi vil møde. Derfor er det en katastrofe, når mange skoler i dag ikke kan få kvalificerede lærere i alle fag. For det rammer især de elever, som har mest brug for dem.

I dag er næsten 20 procent af lærere i folkeskolen ikke læreruddannet, og det skønnes, at der i 2030 fortsat vil mangle 13.000 lærere. Optaget på læreruddannelsen ser ikke ud til at dække behovet i de kommende år, og tiltag som klasselofter vil yderligere øge behovet. Det hjælper heller ikke, at fire ud af ti læreruddannede aldrig finder vej til folkeskolen.

Brug for rollemodeller

De første anbefalinger fra Reformkommissionen forventes i foråret 2022, og de vil blive modtaget med stor interesse af mange. Der er brug for at tænke ad nye veje og inddrage alle gode kræfter – også i civilsamfundet. Og det er der gode eksempler på.

Temadebat

Hvordan hjælper vi bedst de 50.000 unge uden uddannelse eller job?
Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort gruppen mindre? Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter, hvor og hvordan der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden 2015 har 3.500 bachelorer og kandidater søgt om at blive skolelærere gennem et samarbejde mellem professionshøjskolerne KP og Absalon og non-profit foreningen Teach First Danmark; et program for personer, der ønsker at blive lærere på folkeskoler med en stor andel af elever i udsatte positioner.

En tilsvarende vilje til at bidrage ses blandt de mange frivillige på camps og ferielejre for udsatte børn hos eksempelvis Lær for Livet og Red Barnet Ungdom.

Børn, der har det svært i skolen, har i særlig høj grad brug for lærere og rollemodeller, der tror på dem og kan vise dem formålet med det, de skal lære. Det handler ikke alene om at gøre undervisningen spændende og virkelighedsnær, men om på flere måder at arbejde med elevernes drømme, evner og udfordringer og vise dem forskellige veje.

Hvert år bruger vi som samfund godt 15 milliarder på udsatte unge. Det er et problem, som skal løses på mange forskellige måder. Og lykkes vi blot halvt, vil det være alle tiders gode investering.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marco Damgaard

Skoleleder, Tingbjerg Skole og Fritid
lærer, Blaagaard Seminarium

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024