DEG: Folkeskolen skal gøres meget mere praksisrettet og anvendelsesorienteret

Der er meget snak om, hvordan samfundet hjælper de 50.000 unge, som står uden uddannelse og job, men I det store hele mener vi, at uddannelsessystemet allerede i dag indeholder de byggesten, der kan hjælpe dem.

Det betyder dog ikke, at løsningen er nem eller lige til. Udfordringerne er mangfoldige og skal adresseres på tværs af sociale myndigheder, sundhedsvæsen, arbejdsmarked og uddannelsessystem.

Som erhvervsskoler kan og vil vi løfte et ansvar for en stor del af disse unge. Skal vi lykkes med det, forudsætter det et tæt samspil mellem folkeskolen, vejledningen og FGU i overgangen til ungdomsuddannelserne.

Flere læringsveje i folkeskolen

I skoleåret 2018/2019 forlod cirka 7.500 elever – svarende til 15 procent – 9. klasse uden at opnå 02 i matematik og dansk. Dermed har disse elever ikke direkte adgang til en ungdomsuddannelse.

For de elever, der har brug for at modnes yderligere efter folkeskolen, er FGU den ekstra trædesten, der skal til. 

Lars Goldschmidt og Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Derfor skal vi arbejde for, at mange flere elever afslutter grundskolen med et resultat, som giver dem mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse.

I DEG mener vi, at en del af svaret er, at undervisningen i folkeskolen skal udfoldes på flere måder, så den i højere grad imødekommer elevernes forskellige forudsætninger for at lære.

Ud fra devisen om, at eleverne ikke kun skal vide noget, men også kunne noget, ser vi et stort potentiale i at gøre folkeskolen meget mere praksisrettet og anvendelsesorienteret.

Vores erfaringer fra erhvervsskolerne viser, at nogle elever befinder sig meget bedre med en læring, der er meningsskabende, fordi de skaber noget i den fysiske verden. Det skal vi overføre til folkeskolen, således at langt flere elever oplever succes med at lære nyt.

Vejledning med udgangspunkt i den enkelte

Det kræver indgående kendskab til den enkelte elev og erfaring med de ungdomsuddannelser, der vejledes imod, at skabe det rette match mellem elev og uddannelse.

En rapport fra Danmarks Statistik slår fast, at "de omstændigheder og valg, som den enkelte træffer i de unge år, har tydelig sammenhæng med, om den unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse".

De unge der i 16-20-årsalderen har været i gang med en ungdomsuddannelse i fire ud af de fem år, har med større sandsynlighed gennemført en kompetencegivende uddannelse som 30-årig, end de unge med svagere tilknytning til uddannelsessystemet.

At vejledningen er tættere på eleverne og tættere på de erhvervsrettede uddannelser er en forudsætning for, at eleverne meningsfuldt vejledes og rådgives i retningen af et erhvervsrettet uddannelsesvalg for dem det vil give bedst mening. At lande på den rette hylde er afgørende for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, der leder til videre uddannelse eller job.

Overgangen til ungdomsuddannelse

Når eleverne har valgt en ungdomsuddannelse skal vi sikre, at overgangen bliver god. Det er den heldigvis for langt de fleste, men for de elever, der har udfordringer, hvad enten det er fagligt, socialt eller noget helt tredje, er der brug for, at de rummes i de nye rammer.

Som ungdomsuddannelsesinstitution har vi brug for viden og data om eleverne fra folkeskolen, så vi kan støtte vores nye elever.

På erhvervsuddannelserne er grundforløbene korte (20 uger) og derfor er der ikke lang tid til at opdage og afhjælpe eventuelle udfordringer hos de unge. Har vi mere viden om dem, kan vi hjælpe dem med de rette værktøjer fra start og sikre, at de lander godt i deres uddannelse.

For de elever, der har brug for at modnes yderligere efter folkeskolen, er FGU den ekstra trædesten, der skal til. FGU er et tilbud til unge, som har brug for et forberedende forløb før de starter på ungdomsuddannelse eller i et job.

FGU er skabt med plads til forskellige unges individuelle behov og kompetencer og er en stor del af løsningen for at sikre, at vi griber og hjælper flere unge på vej. FGU har haft en udfordrende start siden opstarten i 2019, men med den politiske velvilje, der blandt andet afsætter ekstra midler på finansloven for 2022 og 2023, ser vi frem til at skuden nu vendes. Den målsætning skal fastholdes.