Debat

DGS: Det kræver investeringer, hvis politikerne vil have flere med i uddannelsesfællesskaberne

Vores uddannelser er underfinansierede efter mange års nedskæringer, hvilket betyder, at lærerne ikke altid har tid til at hjælpe alle elever. Det er slet ikke holdbart, hvis alle skal med i uddannelsesfællesskabet, skriver Alma Tynell.

På ungdomsuddannelserne er der for få lærere og for få tilbud til dem, der i forvejen har svært ved det faglige, skriver Alma Tynell.
På ungdomsuddannelserne er der for få lærere og for få tilbud til dem, der i forvejen har svært ved det faglige, skriver Alma Tynell.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Alma Tynell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag er der knap 50.000 unge, der hverken er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Det er et kæmpe problem. Ikke kun for samfundet, erhvervslivet og økonomien, men særligt for den enkelte unge.

For det skaber værdi i hverdagen at have noget at stå op til. At gå på en ungdomsuddannelse, hvor man hver dag kan se frem til at være en del af et fællesskab og frem mod at blive fremtidens håndværker, advokat, forsker eller noget helt andet. Så hvad gør vi for at få flere med ombord på uddannelsestoget?

Temadebat

Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort den mindre Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter hvor og hvordan, der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Problemet er stort og komplekst, og i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har vi ikke alle svarene.

Men vi ved og oplever, at gruppen af unge langt fra er homogen, og at der ikke findes nogen snuptagsløsninger, der lige kan trylle alle 45.000 ind på en ungdomsuddannelse. En del af svarene skal nok også findes ved at kigge længere ud end blot på uddannelsessystemet.

Når det er sagt, er det også afgørende at se på, hvordan vi kan skabe et uddannelsessystem, der passer til flere. Det handler om at nedbryde de barrierer, der afholder unge fra at finde vej til en ungdomsuddannelse og sikre en større fleksibilitet, der kan få flere forskellige unge til at finde sig til rette, når de har fundet frem.

For det skal aldrig være indretningen af uddannelsessystemet, der afholder grundskoleelever fra at fortsætte med at uddanne sig efter 9. klasse. Og der er desværre tendenser i uddannelsessystemet, der kan gøre det svært at hoppe med ombord.

For lidt fokus på den enkelte elev

Lige nu har vi et uddannelsessystem, der har fokus på at få unge igennem deres uddannelse hurtigst muligt, og som vi oplever, har for lidt fokus på den enkelte elev. På ungdomsuddannelserne er der for få lærere og for få tilbud til dem, der i forvejen har svært ved det faglige.

Det er afgørende, at flere kommer med ombord på toget og dermed ind i fællesskabet.

Alma Tynell
Forkvinde, DGS

Vores uddannelser er underfinansierede efter mange års nedskæringer, hvilket betyder, at lærerne ikke altid har tid til at hjælpe alle elever – også dem, der ikke har de faglige kompetencer i starten af ungdomsuddannelsen, men som med den rette hjælp og støtte sagtens kan opbygge dem.

Tilbud om eksempelvis mentorordninger, lektiehjælp og gymnasieklasser med elever, der har brug for ekstra støtte og lignende, er der desværre alt for få af på landets gymnasier.

FGU'en, som netop skal løfte de elever, der ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse endnu, er også yderst underfinansieret – det hører vi fra FGU'ernes elevorganisation, Modstrøm. Det kræver altså investeringer, hvis politikerne skal lykkes med ambitionen om at få flere med i uddannelsesfællesskaberne.

Hf skal styrkes

Et helt afgørende område, der skal styrkes, er hf'en. Og særligt tilbud som hf-enkeltfag, der gør det mere fleksibelt at tage en gymnasial uddannelse. Det er også ofte her elever og kursister med dansk som andetsprog har mulighed for at uddanne sig.

Også på hf- og VUC-skoler, er der vanskeligheder. For dårlig finansiering og stor konjunkturafhængighed skaber et for tyndt økonomisk fundament, og betyder sågar at visse institutioner er truet og risikerer at skulle dreje nøglen om. Det er slet ikke holdbart, hvis alle skal med i uddannelsesfællesskabet.

Det er afgørende, at flere kommer med ombord på toget og dermed ind i fællesskabet. Det kræver et uddannelsessystem med plads til alle, med fleksibilitet og støtte til dem, der har brug for det. Og det kræver ordentlig finansiering.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00