Forsker: Evaluering i folkeskolen kan have utilsigtede negative virkninger

Skiftende regeringer har gennem tiden forholdt sig til, hvordan folkeskolen vil kunne støtte alle elever bedst muligt og undgå at diskriminere elever fra bestemte sociale miljøer.

For eksempel var en af argumentationerne for efter årtusindskiftet at implementere de nationale test og i det hele taget at intensivere evalueringen af eleverne i skolen, at det blandt andet skulle støtte de fagligt svageste. Imidlertid har granskningerne af den evalueringspraksis, der blev implementeret, vist, at den vil kunne problematiseres, netop i forhold til temaer som de nævnte.

Resultaterne fra en helt ny analyse publiceret i december 2021 af Egmont Fonden kan ses i det perspektiv. Denne konkluderer, at elever med baggrund i familier med lave indtægter har større risiko end andre elever for at præstere lavt i de nationale test i både dansk og matematik, for ikke at have gennemført grundskolen som 17-årige, for ikke at tage en ungdomsuddannelse, samtidig med at de også har en højere risiko for at mistrives i skolen.

Det er desværre ikke nyt, men forhold, som undersøgelser langt tilbage i tiden – også – har fundet helt tilsvarende. Imidlertid minder Egmont Fondens rapport os endnu en gang om problemet og dets eksistens i skolesystemet.

Både min egen og mange andres mangeårige forskning har tydeligt vist, at netop evalueringen rummer modsætninger

Karen Egedal Andreasen
Lektor i uddannelsesforskning på Aalborg Universitet

Sociologiske analyser som for eksempel Pierre Bourdieus har klart vist den rolle, som forældres uddannelsesmæssige baggrund spiller for børns senere præstationer ved prøver og eksamener i grundskolesystemet, og også gennem, hvilke processer det udspiller sig. Og en lang række tilsvarende forskning og analyser har gennem tiden vist præcis det samme.

Disse viser blandt andet, at den måde, som skolen så at sige møder elever med forskellige sociale baggrunde, spiller en vigtig rolle. Og elever fra miljøer med megen uddannelse er her langt bedre stillet end elever, der ikke har haft deres opvækst i sådanne familier, som tværtimod diskrimineres.

Spiller en stor rolle for mange elever
Egmont-rapportens resultater giver god anledning og grund til igen at vende blikket mod den for nogle elever meget modsætningsfyldte rolle, som evalueringer i sig selv kan spille. Såvel i elevernes faglige udvikling som i deres udvikling af tiltro til egne evner og derved også i forhold til deres trivsel skolen.

Både min egen og mange andres mangeårige forskning har tydeligt vist, at netop evalueringen rummer modsætninger og herunder også utilsigtede negative virkninger, som især kan ramme de elever, der af forskellige årsager ikke performer så godt.

Evalueringer, især af den type, der placerer elevers præstationer på en skala, vil i meget høj grad kunne påvirke elevers syn på egne muligheder og potentialer i forhold til skole og uddannelse. Og det på måder, der også på negativ vis vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til deres uddannelsesmæssige valg og fravalg efter grundskolen.

Der er tale om processer, der udspiller sig i skolehverdagen. For eksempel når elever med forskellige typer formuleringer bliver kategoriseret som "ikke så gode" eller "ikke så fagligt stærke". Eller når de sammenligner deres præstationer ved de forskellige former for evalueringer med deres jævnaldrende for at nævne nogle.

Når elever ofte mødes i skolen af sådanne betingelser, vil det påvirke deres måder at forstå egne muligheder og ressourcer. Ønsker man at forbedre vilkårene for den gruppe elever, der på forskellig vis ikke er stillet godt i mødet med skolen, bedre, er det nødvendigt at vende blikket mod også disse sider af evalueringspraksis.

Sider, der i det daglige kan forekomme usynlige, men som spiller en stor rolle for mange elever.