Debat

Gode takter fra ministerens talentgruppe

DEBAT: Underviningsministerens talentgruppe har konstateret, at der er behov for flere udfordringer til erhvervsskolernes dygtigste elever. Det vil både være til gavn for de unge, virksomhederne og samfundet, og derfor er det vigtigt med konkrete andringer nu, fastslår Flemming Larsen, erhvervsuddannelseschef i DI.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke nok at henvise til mulighederne for differentieret undervisning, som eventuelt vil blive tilbudt de unge undervejs i uddannelsesforløbet. Der er behov for robuste og synlige tilbud fra start til slut.

Flemming Larsen
Erhvervsuddannelseschef i DI
Af Flemming Larsen
Erhvervsuddannelseschef i DI

Talenter er ikke en lille eksklusiv elite i erhvervsuddannelserne. De udgør derimod 10-15 procent af eleverne, som har det til fælles, at de mangler bedre rammer til at udfolde og udvikle deres evner.

Det er en af konklusionerne i rapporten fra undervisningsministerens talentgruppe, der blev offentliggjort den 14/4. Rapporten underbygger anbefalingerne fra Regeringens Vækstforum, der også peger på behovet for flere udfordringer til erhvervsskolernes dygtigste elever.

DI har i flere analyser dokumenteret, at mange unge i erhvervsuddannelserne efterspørger flere udfordringer, og at mangel på udfordringer er en vigtig årsag til fravalg af og frafald på erhvervsuddannelserne. DI har tilsvarende dokumenteret, at de globalt konkurrerende og teknologitunge virksomheder efterspørger højere niveauer, hvis interessen for erhvervsuddannelserne skal fastholdes. Endelig viser mange analyser, at adgangen til dygtige faglærte har stor betydning for virksomhedernes vækst.

Robust ramme om talentudvikling
De vigtigste forslag fra talentgruppen er i det lys, at der skal etableres særlige talentspor for de dygtige, og at mulighederne for, at de unge generelt kan få flere udfordringer, skal strammes op. Hvis vi skal stoppe strømmen mod de gymnasiale uddannelser, hvor alt for mange unge ender med et niveau, der ikke er egnet til en videregående uddannelse, skal erhvervsuddannelserne fremstå som et troværdigt alternativ for de unge.

Det er ikke nok at henvise til mulighederne for differentieret undervisning, som eventuelt vil blive tilbudt de unge undervejs i uddannelsesforløbet. Der er behov for robuste og synlige tilbud fra start til slut, hvis det skal have nogen gang på jorden at markedsføre erhvervsuddannelserne over for nye grupper og fastholde de mange dygtige unge, som heldigvis allerede går på erhvervsuddannelserne.

Relevante tilbud til alle unge
Erhvervsskolernes udfordringer begrænser sig dog ikke til de elever, der savner flere udfordringer. For et par uger siden blev der offentliggjort en analyse blandt 600 lærere på erhvervsskolerne. Konklusionerne er ikke til at tage fejl af: 72 procent mener, at antallet af umotiverede elever er steget, 62 procent svarer, at eleverne er blevet fagligt svagere, og 52 procent forventer, at frafaldet vil stige fremover.

Resultaterne er desværre ikke overraskende. DI har tidligere lavet tilsvarende analyser blandt unge og virksomheder, der giver samme billede af situationen. Men undersøgelsen rejser atter spørgsmålet, om det er erhvervsskolernes opgave at rette op på, at mange unge ikke er klar til uddannelse efter folkeskolen. Var de unge ikke bedre tjent med at få et relevant og realistisk tilbud, der ruster dem til uddannelse - med udsigt til at kunne gennemføre?

Erhvervsskolernes opgave er i mine øjne at sikre unge et stærkt fagligt tilbud, som udfordrer alle og sikrer dem solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. I en helt ny rundspørge til DI's medlemsvirksomheder svarer 61 procent, at kravene til faglærte fremover vil stige, kun tre procent mener de vil falde. Det bliver altså ikke lettere at få fodfæste fremover, og hvis vi sænker niveauet i erhvervsuddannelserne, er det heller ikke svært at regne ud, hvad det betyder for lysten til at oprette praktikpladser.

Handling frem for analyse
Både for de unge, for virksomhederne og for samfundet er det derfor afgørende med konkrete forandringer nu. De forandringer skal skabe lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for konkret udvikling på tre områder:

- De unge skal være klar til uddannelse, inden de går i gang. Der skal skabes en langt stærkere ramme om tilbud til de unge, der ikke er klar fra folkeskolen. Mange tilbud findes allerede, men bruges ikke. Taberne er først og fremmest de unge.

- Der skal fokus på kerneopgaven. Erhvervsskolerne skal have robuste tilbud til de mange dygtige unge, der allerede går på skolerne og savner udfordringer, fordi al energi og ressourcer er rettet mod opgaver, der ikke hører til på erhvervsskolerne.

- Der skal satses på talenterne. Erhvervsskolerne skal tiltrække flere stærke unge og dyrke de talenter, der allerede er. Heri ligger et kolossalt potentiale for at løfte det erhvervsfaglige område til gavn for innovation, vækst og iværksætteri i samfundet. Det er bemærkelsesværdigt, det ikke allerede er sket.

Det arbejde, som i den nærmeste fremtid sættes i gang om modernisering af erhvervsuddannelserne, skal således ikke handle om flere analyser, men om eksekvering, eksekvering og eksekvering.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Larsen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1992)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00