KL: Pædagogerne skal finde den indre lærer frem

INTERVIEW: KL vil have mere læring i dagtilbuddene. Men ifølge Jane Findahl (SF), formand for Børne- og Kulturudvalget, er der ikke tale om, at børnehavebørn nu skal lære at tælle til ti og sige alfabetet. Det handler derimod om flow og læringslyst.
Per Bang Thomsen

Hvis børnenes udvikling skal fremmes, er det vigtigt, at pædagogerne følger op på indsatsen og ikke resultaterne. Det er vigtigt, at børnene hele tiden får at vide, hvordan deres indsats var, for så lærer de, hvordan de skal arbejde fremover.

Jane Findahl (SF)
Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg

Det er alt for sent at begynde at lære, når man som fem-seksårig purk er begyndt i børnehaveklassen. Det skal ske langt tidligere, mener KL, som nu vil have strukturerede og skemalagte læringsforløb i alle landets vuggestuer, dagplejer og børnehaver. 

Det var et af hovedbudskaberne, da kommunernes fællesforening i sidste uge holdt "Børnetopmøde" i Aalborg. Ny forskning fra bl.a. Birkbeck University i London har nemlig vist, at man som skoleelev bliver langt bedre til at lære og tilegne sig viden, hvis man allerede har haft fastlagte læringsforløb, inden bleen ryger af for sidste gang. 

Derfor vil Jane Findahl (SF), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, nu have, at landets titusindvis af pædagoger skal finde den indre skolelærer frem og afsætte timer til konkrete læringsforløb. Børnene skal nemlig lære at komme i læringsmæssigt flow, som hun beskriver det.

Dokumentation

KL's forslag:

- At de voksne i dagtilbud har kompetencer, så de kan give alle børn passende udfordringer afstemt efter barnets udviklingstrin og alder. De voksne skal have kendskab til og forståelse for barnets udviklingstrin og styrker, så barnet gives udfordringer, der hverken er for svære eller for lette. De voksne skal også give barnet feedback på, om barnet lykkes.

- At dagtilbud organiseres, så hver enkelt voksen gør brug af sin faglighed og planlægger læringsforløb med få børn af gangen. Det kan være læringsforløb, hvor én voksen fx har ansvaret for otte til tolv børn, og hvor den voksne bruger sin tid sammen med børnene i stedet for at bruge tid med kollegerne. Det er vigtigt, at lederen støtter op om, at de voksne kan organisere arbejdet, så de ved, hvad de skal lave med hvilke børn, når de kommer på arbejde.

- At de voksne i dagtilbud planlægger konkrete læringsforløb fx i faglige værksteder i et fast tidsrum hver dag. Den voksne skal arbejde struktureret og målrettet med børns udvikling og læring. Den voksne skal samtidig sikre, at barnets motivation og tilgang er det bærende element i børnenes læringsforløb. Det handler ikke om at kopiere skolen.

- At de voksne i dagtilbud udvikler deres kompetencer til fremtidens udfordringer. Det kan ske ved vejledning eller inspiration fra specialister eller andre dagtilbud, der fx har en særlig indsigt i at arbejde med børn. Det er også vigtigt, at uddannelsen til arbejdet i dagtilbud passer til fremtidens udfordringer, herunder større inddragelse af digitale medier som fx Ipad, foto og filmoptagelse.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00