Klassestørrelser splitter landets skoleforældre

KLASSER: Forældre med børn i folkeskolen er splittede om, hvorvidt der er for mange elever i klasserne til, at lærerne kan nå at hjælpe dem alle. Det viser en måling fra DLF, som efterlyser et lavere klasseloft. Der skal andre tiltag til, lyder det fra Skole og Forældre og KL.
Foto: Colourbox
Per Bang Thomsen

De lærere, som underviser i store klasser, har svært ved at nå rundt til alle eleverne i løbet af en lektion. Det bliver de nødt til, hvis eleverne skal have noget meningsfuldt ud af undervisningen.

Dorte Lange
Næstformand i Danmarks Lærerforening
Fakta
Frem mod kommunalvalget den 19. november sætter Altinget | Uddannelse fokus på udviklingen inden for skoleområdet i landets kommuner.

Kilde: Altinget | Uddannelse
Er der for mange elever i klassen til, at lærerne kan hjælpe de enkelte elever i undervisningen? Både-og, mener et udsnit af de forældre, som selv har børn i folkeskolen.

Ifølge en måling, som Epinion har lavet for Danmarks Lærerforening blandt mere end 1000 forældre med børn i folkeskolen, vurderer 49 procent af de adspurgte, at antallet af elever i deres børns klasse er passende i forhold til at kunne få opmærksomhed og hjælp fra læreren.

47 procent af forældrene mener derimod, at der er for mange elever i klassen til, at læreren har tid nok til dem alle, mens fire procent svarer "ved ikke" til spørgsmålet.

Ifølge Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, er det problematisk, at godt hver anden forældre ikke føler, at læreren har nok tid til børnene.

Dokumentation
Sådan er der blevet spurgt:

"Vurderer du, at antallet af elever i dit barns klasse er passende i forhold til mulighederne for at få opmærksomhed og hjælp fra læreren?"

Ja, det er passende: 49 procent

Nej, der er for mange: 47 procent

Ved ikke: 4 procent

Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse for Danmarks Lærerforening via Epinions Danmarkspanel i perioden 5. september til 12. september 2013. Resultaterne bygger på svar fra 1.009 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover, som har børn i kommunal folkeskole.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00