Kreativiteten står i stampe i folkeskolen

FOLKESKOLEN: Eleverne i den danske folkeskole er ikke blevet mere kreative trods tre års intenst samarbejde mellem 34 kommuner. Til gengæld er eleverne blevet mere glade. Ikke godt nok, erkender KL.
Eleverne i den danske folkeskole er blevet gladere, bedre til matematik, og dårligere til at læse, skrive og regne. Og så er de ikke blevet mere kreative på tre år, viser stor KL-undersøgelse.
Eleverne i den danske folkeskole er blevet gladere, bedre til matematik, og dårligere til at læse, skrive og regne. Og så er de ikke blevet mere kreative på tre år, viser stor KL-undersøgelse.Foto: colourbox.com
Anders Heissel

Jeg mener faktisk, at Christiansborg-politikerne har været for fokuseret på de hardcore målinger og ikke så meget det hele barn, som skal kunne regne, spille violin og spille fodbold samtidig.

Jørn Sørensen (R)
Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg
Fakta

Fakta om folkeskole-partnerskabet:

KL har sammen med 34 kommuner i tre år samarbejdet om at styrke elevernes udbytte af undervisningen.

Erfaringerne er samlet i en statusanalyse, hvor forvaltninger, skoleledere, lærere, elever og forældre har svaret på spørgsmål.

Rundt regnet har 106.000 personer i alt gennemført analysen i 2009, heraf 560 skoleledere, 73.000 elever, 13.000 lærere og 19.000 forældre. Næsten lige så mange deltog i 2007.


Kilde: KL

Kreativiteten og opfindsomheden hos de danske skoleelever har ikke rykket sig de seneste tre år.

Det er et af resultaterne af et stort og omfattende partnerskab mellem KL og 34 kommuner, der slutter torsdag efter tre års intenst arbejde med at gøre elevernes udbytte af undervisningen større.

En af de vigtigste målsætninger for hele partnerskabet var at sætte større fokus på elevernes kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning, men på tre år har eleverne - ifølge eleverne selv og lærerne - ikke rykket sig.

Dokumentation

Udvalgte resultater fra undersøgelsen:

Seks procent flere børn er glade for at gå i skole i forhold til 2007, i alt 74 procent.

Seks procent flere elever synes, at de har et godt forhold til lærerne i forhold til 2007, i alt 64 procent.

Andelen af hurtige og sikre læsere i 1. klasse er steget med tre procent, i alt 74 procent. Resten betegnes som langsomme eller usikre læsere.

12 procent flere skoleledere mener, at de sætter tydelige krav til at forbedre elevernes resultater, i alt 80 procent.

30 procent af eleverne mener ikke, at deres lærere fortæller dem, hvad de er gode til.

Kun 41 procent af forældrene mener, at lærerne hjælper dem til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. En stigning på fem procent i forhold til 2007.

20 procent flere kommunalpolitikere siger, at de engagerer sig endnu mere i skolepolitik i forhold til 2007, i alt 88 procent.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00