Lad os dog tale om læring – ikke om lektier

Af Klara Korsgaard
Centerleder ved Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne

En reform, der skulle føre den danske folkeskole ind i det nye årtusind, kendetegnes her i afslutningsfasen ved en debat om lektier, der slet ikke burde være der.

Der står ingen steder i folkeskoleloven, at lektier skal være en del af skolen. Der ingen dokumentation for, at lektier giver børnene et fagligt løft.

Men tid til fordybelse betyder noget for børnene, og det samme gør fritid i hjemmet med forældrene uden kamp om lektier.

En reform, der skulle føre den danske folkeskole ind i det nye årtusind, kendetegnes her i afslutningsfasen ved en debat om lektier, der slet ikke burde være der.

Klara Korsgaard
Centerleder ved Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne

Helhedsskoler fjerner ulighededen
Da folkeskolereformen blev fremlagt, signalerede man, at man endelig var på vej væk fra det forrige århundredes måde at tænke skole på. Med reformen kunne skolen blive et læringsrum, hvor eleverne kan blive længere tid på skolen og bruge tiden til fordybelse og læring på nye måder.

Samtidig kunne reformen betyde, at man kunne fjerne lektier fra folkeskolen og dermed også den sociale ulighed, som lektielæsningen i dag medfører. I resursestærke familier er der mere overskud til at hjælpe med lektielæsningen, og det modsatte gælder i mindre resursestærke familier.

Denne unødvendige ulighed kan fjernes i en helhedsskole. Her bruger eleverne tiden i skole til at lære, og de kan bruge tiden derhjemme til fritidsaktiviteter og samvær med familien. Der står intet om lektier i folkeskoleloven. I den moderne folkeskole skal den ekstra tid bruges på faglig fordybelse for alle elever.

Gør de fremtidige generationer en tjeneste og drop lektieretorikken.