Læringskonsulent: Glem ikke drengenes motivation for naturfag

DEBAT: Fokus inden for det naturfaglige område har rettet sig særligt mod at skabe en interesse hos pigerne. Med hvad med drengene? Vi bør sikre motivation for naturfag uanset køn, skriver Mette Visti Larsen.

Af Mette Visti Larsen
Læringskonsulent og ejer, Visti Consult

Der har i en del år været snakket om, at pigerne mister interessen for naturfag gennem folkeskolen og på de videregående uddannelser, men har det store fokus på pigerne gjort, at vi har glemt drengene i processen?

Fakta er, at pigerne klarer sig langt bedre end drengene til den fællesfaglige prøve i naturfag.

Ved afgangsprøven i 2017/2018 lå pigernes gennemsnit på 8,0, mens drengene haltede efter med et snit på 6,8.

Piger giver drenge baghjul
Fokus inden for naturfagene har været, og er, at vi skal have flere piger til at interessere sig for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Der er et ønske om at få flere kvinder til at vælge naturfagene på gymnasierne og på de videregående uddannelser og hermed også senere i erhvervslivet.

Pigerne har brug for klare rollemodeller, og projekter med STEM-fagene direkte rettet mod pigerne har hersket, og hersker, overalt. Girls’ Day in Science, It-camps for piger, Coding Camps, DigiPippi er nogle af de fede projekter, som man har tilbudt tøserne gennem de sidste par år.

Super fedt for tøserne, men hvad med drengene?

Vi har nu kun en afgangsprøve tilbage i folkeskolen, hvor drengene giver pigerne en smule baghjul, og det er skriftlig matematik. Dog er det kun et forspring på 0,2 til drengene.

Drengene leverer i 2017/2018 et snit på 7,1, mens pigerne er lige bagved med 6,9. I resten af folkeskolens fag er pigerne de klare favoritter, og piger giver de unge drenge baghjul.

Udfordring for drengene at koordinere
I den fælles faglige naturfagsprøve skal eleverne bedømmes inden for de fire kompetenceområder: modellering, undersøgelse, perspektivering og kommunikation.

Eleverne skal trække et fælles fagligt område, udforme en problemformulering, lave arbejdsspørgsmål og strukturere en fremlæggelse, hvori de viser, at de behersker de fire kompetenceråder.

Eleverne vælger naturfaglige undersøgelser, modeller og forsøg, som skal hjælpe dem med at besvare deres problemformulering til afgangsprøven. Alt dette kræver en stor koordinering og et endnu større overblik.

Hvis man har bare en lille smule biologisk forstand på forskellen mellem de to køn, så er det ret nemt at se, hvorfor pigerne giver drengene baghjul i denne prøve.

Det er rigtig mange bolde at skulle holde i luften, og har man erfaring med teenagedrenge i folkeskolen eller privaten, så ved man godt, at det kan være noget af en udfordring at koordinere mange ting på en gang.

Ligestilling skal også gælde afgangsprøverne
Vi kan også se det i afgangsprøven for dansk, hvor karakterforskellen mellem drengene og pigerne blev endnu større, da mange lærere valgte at skifte fra A-prøven til B-prøven.

Her skulle de unge gå fra at trække et lærervalgt emne, som i den gamle fysikprøve, ind til forberedelse, og derefter til prøve.

Nu er det en synopsisprøve, hvor eleverne selv skal vælge en tekst og perspektivere til lærerens pensum. Igen kræver det et større overblik for eleverne.

Mit forslag er, at vi husker drengene i STEM-fagene også. Det vigtigste må være at skabe en interesse for naturfagene uanset køn. Regeringens første indsatsområde er motivation, og det skal da gælde for både pigerne og drengene.

I Danmark går vi ind for ligestilling mellem kønnene, og det skal da også gælde i folkeskolens afgangsprøver.

Forrige artikel Forskningschef: Pædagogers praksis skal ikke ensrettes Forskningschef: Pædagogers praksis skal ikke ensrettes Næste artikel Danske Gymnasier: Smertegrænsen for besparelser er nået Danske Gymnasier: Smertegrænsen for besparelser er nået
De brune gymnasier bliver brunere og brunere

De brune gymnasier bliver brunere og brunere

SKÆVT: Når andelen af elever med etnisk baggrund stiger, falder det samlede elevtal på en række gymnasier. Det kan koste gymnasierne livet og kaste en klar integrationssucces over styr, lyder det fra flere gymnasierektorer, der opfordrer til politisk handling.