I dagene op til jul offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet en statistik, der viste, at næsten ni ud af ti kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fik beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på banen med meldinger om behovet for en kontanthjælpsreform, der blandt andet indebærer, at ufaglærte kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal i uddannelse for at kunne få kontanthjælp.

Fornuftigt udspil
Ideen bag udmeldingen er det faktum, at erhvervskompetencegivende uddannelser giver bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og med reformen forventes flere således at gå fra at være på passiv forsørgelse til at være aktive på arbejdsmarkedet. Der er megen fornuft i udspillet, som også kan ses i naturlig forlængelse af de nuværende krav til kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

Uhensigtsmæssigheder, der kræver politisk bevågenhed
Det er velkendt, at især erhvervsuddannelsesområdet ofte indtænkes i social-, integrations- og beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Det er der gode grunde til, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at påpege nogle uhensigtsmæssigheder, der kræver politisk bevågenhed, når uddannelsesinstitutionerne skal bidrage til at løse andre samfundsmæssige problemer end de uddannelsespolitiske.

Alle elever får den nødvendige støtte
På social- og sundhedsskolerne bidrager vi meget gerne til at virkeliggøre de gældende politiske visioner - hvilket allerede sker i dag. Social- og sundhedsskolerne er f.eks. kendetegnet ved at have en høj andel af to-sprogede elever, der samtidig har en høj gennemførelsesprocent.

Succesen skyldes sandsynligvis, at vi ikke anser gennemførelse af uddannelsen som et integrationsanliggende, men som et individuelt forhold hvor hver elev uanset baggrund får den støtte, der er behov for. Samme individuelle tilgang har vi til de kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse på en social- og sundhedsskole.

Pres fra jobcentre skaber ikke motivation
Vi oplever dog i hverdagen, at kontanthjælpsmodtagerne kan føle sig presset af jobcentrene til at starte på uddannelsen, hvilket ikke er befordrende for motivationen til at lære. På skolerne gør vi, hvad der står i vores magt for at give eleverne positive erfaringer med uddannelse, men der er behov for en politisk erkendelse af, at når eleverne ikke er der af lyst, men af nød, så kan det påvirke studiemiljøet negativt og øge risikoen for frafald.

På skolerne gør vi, hvad der står i vores magt for at give eleverne positive erfaringer med uddannelse, men der er behov for en politisk erkendelse af, at når eleverne ikke er der af lyst, men af nød, så kan det påvirke studiemiljøet negativt og øge risikoen for frafald.

Inger Margrethe Jensen
Formand for SOSU-Lederforeningen

Flydende grænser mellem politikområder skaber udfordringer
Der vil, når erhvervsuddannelserne skal løse sociale samt integrations- og beskæftigelsesproblemer, være risiko for øget frafald, ligesom der vil være elever, som ikke i udgangspunktet er på helt det niveau, arbejdsgiverne gerne vil have, og der vil også være flere voksne på grundforløbene, selvom de er tiltænkt de unge.

De tre forhold er givetvis en udfordring for skolerne, men ikke i sig selv et problem. Det kan desværre blive et problem, hvis ikke alle interessenter anerkender de ændringer, som de flydende grænser mellem politikområderne kan føre med sig.

Politikere skal forholde sig mere nuanceret til frafald
Når uddannelsesinstitutionerne sættes til at løse andre opgaver end de uddannelsespolitiske, er det således afgørende, at politikerne forholder sig mere nuanceret til frafaldsproblemet. Samtidig må arbejdsgiverne acceptere enkelte elever med et lidt svagere udgangspunkt, og det er nødvendigt, at Børne- og undervisningsministeriet har forståelse for en ændret aldersmæssig elevsammensætning på især grundforløbene.

Skal være forståelse for ændrede vilkår
Social- og sundhedsskolerne løfter gerne opgaverne sammen med alle andre uddannelsespolitiske aktører, så ufaglærte unge såvel som voksne på kontanthjælp får den fornødne støtte til at gennemføre en uddannelse, der giver erhvervskompetencer. Det kræver dog, at der er forståelse for de ændrede vilkår, vi uddanner under.