Politikerne bør overveje krav til antimobbe-strategi
Anders Heissel
JournalistPolitikerne skal blive ved med at opfordre til antimobbe-strategier på skolerne og kunne overveje at gå skridtet videre og gøre det til et krav.
Helle Stenbro
Chefkonsulent i DCUM
Om Trivselserklæringen:
Trivselserklæringen blev skrevet under af 24 organisationer den 10. marts i 2004, herunder daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Flere har siden skrevet under på erklæringen, der markerer en målrettet indsats mod mobning i folkeskolen.
Sekretariatet for samarbejdet varetages af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM - et uafhængigt statsligt center, der arbejder for godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder.
Omfanget af mobning:
I de seneste to skoleår (2006-2007 og 2007-2008) viser tal, at 17 procent af eleverne i 4. - 10. klasse oplever at være blevet mobbet af klassekammerater. Det svarer til ca. hver sjette elev.
I en gennemsnitslig skoleklasse med 24 elever bliver fire elever mobbet. Sådan har det været de seneste år, selv om kampagner i stort omfang har gjort alt for at få antallet af mobbede børn bragt ned.
Og på grund af den stagnerende udvikling bør politikerne overveje at gøre antimobbe-strategier til at lovkrav for skolerne, mener Helle Stenbro, chefkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø.
"Bertel Haarder og de andre politikere gør meget for at sætte antimobbe-kampagner i gang, men det er ikke nok. Kampagner gør noget midlertidigt, men jeg kunne godt ønske et mere langsigtet fokus fra politikerne. De skal blive ved med at opfordre til antimobbe-strategier på skolerne og kunne overveje at gå skridtet videre og gøre det til et krav. Jeg synes, at enhver skole med respekt for sig selv bør have en antimobbe-strategi," siger Helle Stenbro.
Fødselsdag for Trivselserklæringen
I dag tirsdag fylder Trivselserklæringen 5 år. Den blev underskrevet af grundskolens parter og interessenter, der forpligter sig til at tage ansvar for at modvirke mobning i skolen.
Men de to seneste år har antallet af mobbede børn ikke rykket sig og derfor er det stadig 17 procent af eleverne, der føler sig mobbede, ifølge DCUM. Og da det ikke er lovpligtigt at skulle lave en antimobbe-strategi, har DCUM ikke noget overblik over, hvor mange skoler der har lavet en strategi.
"Vi har et mål om at få politikerne i tale, fordi de skal indse, at der er en klar sammenhæng mellem ikke-mobning og godt undervisningsmiljø. Hvis man gerne vil have god læring på en skole, skal man sørge for god trivsel. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger," siger Helle Stenbro.
Men forskellige kampagner og Trivselserklæringen er dog alligevel med til at gøre en forskel for mindre mobning, mener Helle Stenbro.
"Det er ikke til at sige, hvad der ville have været sket, hvis ikke vi havde haft det fokus. Jeg er sikker på, at det gør en forskel, at man har fokus på det og snakker om det på den enkelte skole. Hver eneste gang, man får lavet en antimobbe-strategi på en skole, har det hjulpet netop der. Derfor skal man heller ikke undlade at have fokus på det fra politisk side," siger hun.
Uddannelse
