Debat

Prakikpladscentre kan betyde færre praktikpladser

DEBAT: "Der er ikke noget i vejen med en uddannelsesgaranti, men der er noget i vejen med, at endnu flere må forventes at blive uddannet i erhvervsskolernes skolepraktik," skriver Christian Bille Larsen, formand for uddannelsesudvalgene i DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet.
Christian Bille frygter, at de nye praktikpladscentre vil betyde færre praktikpladser i virksomhederne. Læs hans debatindlæg her.
Christian Bille frygter, at de nye praktikpladscentre vil betyde færre praktikpladser i virksomhederne. Læs hans debatindlæg her.Foto: DS Håndværk & Industri
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Bille Larsen
Direktør, Solvang Maskinfabrik, formand for Uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri og formand for Uddannelsesudvalget i Håndværksrådet.

I Danmark har vi ikke meget at bidrage med på den globale scene, når det drejer sig om uddannelse. Vores nabolande og øvrige sammenlignelige lande er dog imponeret af én ting, nemlig vore vekseluddannelser for erhvervsuddannelserne. Det er unikt, at unge uddannes både på erhvervsskolerne og ikke mindst i virksomhederne for den praktiske del. Grunden til dette fremragende forløb er den ikke mindst herhjemme berømmede "Danske Model", hvor organisationerne på arbejdsmarkedet har indflydelse på uddannelserne. I næsten alle andre lande styres arbejdsmarkedernes interesser af parlamenter eller regeringer, og uddannelserne bliver derefter.

Desværre er det i øjeblikket svært at skaffe praktikpladser i vore virksomheder, som lider under krisen og dens følger. Alligevel har virksomhederne leveret praktikpladser under krisen blandt andet med incitament af en præmie/bonus på først 50.000 kroner og senere 70.000 kroner for hver oprettet praktikplads. En meget stor hjælp for mange ikke mindst mindre og mellemstore virksomheder. Præmien har gjort, at man trods nedskæringer har levet op til ansvaret om fortsat at uddanne unge til den fremgang, vi alle venter på.

Nedgang i praktikpladser
Hvad gør man så fra Christiansborg? I 2013 nedsætter man præmien til 33.000 kroner, og fra 2014 fjerner man den for i stedet at give en uddannelsesgaranti.

Jeg frygter en stor nedgang i antallet af praktikpladser, ikke mindst fordi virksomhederne fremover pålægges yderligere en omkostning, nemlig finansieringen af disse praktikpladscentre! Hvis virksomhederne alligevel skal finansiere praktikpladscentre, hvorfor så betale for at have unge under uddannelse?

Christian Bille Larsen
Direktør, Solvang Maskinfabrik, formand for Uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri og formand for Uddannelsesudvalget i Håndværksrådet

Der er ikke noget i vejen med en uddannelsesgaranti, men der er noget i vejen med, at endnu flere må forventes at blive uddannet i erhvervsskolernes skolepraktik. Regeringen vil åbenbart hellere bruge mange penge på at oprette erhvervsskolepraktikcentre end give en skærv til de virksomheder, som påtager sig et uddannelsesansvar.

Jeg frygter en stor nedgang i antallet af praktikpladser, ikke mindst fordi virksomhederne fremover pålægges yderligere en omkostning, nemlig finansieringen af disse praktikpladscentre! Hvis virksomhederne alligevel skal finansiere praktikpladscentre, hvorfor så betale for at have unge under uddannelse?

Endnu et historisk selvmål
Til lykke til regeringens nedsatte udvalg! Det vil desværre nok vise sig at blive endnu et historisk selvmål for politikerne. Gad man høre på os, der færdes i "Den Danske Model", kunne vi bidrage med flere konstruktive løsninger. For de unge, som det jo drejer sig om i sidste ende, er det godt at få uddannelsesgaranti, men det gjorde vel ikke noget, hvis nogle virksomheder overlevede frem for at skulle bidrage med yderligere kontant afregning.

Måske kunne det oven i købet ende med at give flere arbejdspladser på den lange bane...
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00