Produktionsskoler fyrer lærere i stor stil

Produktionsskolerne bløder elever og fyrer lærere.

Nye tal fra Uddannelsesforbundet, som organiserer produktionsskole-lærerne, viser, at fyringerne har taget fart i 2017.

Mens 74 og 75 lærere blev afskediget på grund af aktivitetsnedgang på skolerne i 2015 og 2016, ligger tallet allerede på 122 for 2017.

Produktionsskoleforeningen har tidligere beskrevet, hvordan elevantallet er faldet drastisk, efter partierne bag finansloven 2017 nedsatte elevernes skoleydelse.

Hvis man fyrer løs nu, så står vi jo og mangler lærerne, når FGU skal udvikles

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Det rammer nu også lærerstanden, hvilket især udfordrer den forberedende grunduddannelse (FGU), som sættes i søen fra august 2019.

Det mener Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Hvis vi fyrer 100, så vil mange af dem hurtigt få arbejde i det private – det er let som håndværker for tiden. Det er ikke bare lige til at fylde op igen

Mattias Tesfaye (S)
Erhvervsuddannelsesordfører

”FGU skal netop bygges op omkring de dygtige og erfarne lærere fra især produktionsskoler og VUC. Hvis man fyrer løs nu, så står vi jo og mangler lærerne, når FGU skal udvikles."

"Man kommer kort sagt til at mangle de nødvendige erfaringer og viden, som værkstedslærere på produktionsskolerne har,” siger hun.

Forbund: Fastfrys aktiviteten
Løsningsforslaget fra Uddannelsesforbundet er at garantere skolerne betaling for aktivitetsniveauet, som det var i 4. kvartal 2016.

Det skal gælde helt frem til FGU-opstarten i 2019.

”Det er helt afgørende, at der kommer en økonomisk sikring af produktionsskolerne, så de kan bidrage med lærere ind i FGU. Ellers får vi simpelthen ikke det FGU-tilbud, som politikerne har ønsket sig,” siger Hanne Pontoppidan og tilføjer:

”Der bør selvfølgelig laves en tilsvarende ordning for VUC, som sikrer dem, hvis de også oplever en markant aktivitetsnedgang.”

SF: Burde ikke koste noget
Blandt et bredt flertal i Folketinget er der tilsvarende bekymring for, hvad den aktuelle udvikling vil betyde for FGU.

SF’s undervisningsordfører Jacob Mark kalder Uddannelsesforbundets løsningsforslag for en ”rigtig god ide”.

”Det burde ikke koste noget,” siger han og forklarer:

”Man havde forhåbentlig ikke regnet med, at der ville ske så stort et fald i elevtallet. Der må være råd til at fastfryse den aktivitet, man forventede, ville være der.”

Socialdemokratiets erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye er dog ikke lige så  begejstret for det konkrete forslag.

”Vi har et sundt princip om, at pengene følger eleven. Vi er i en omstillingsperiode, hvor der kan være brug for midlertidigt at holde hånden under nogle institutioner. Men vi skal passe med generelle regler for alle skoler,” siger han.

Rød blok vil fremrykke højere ydelse
Sammen med de øvrige røde ordførere ønsker Mattias Tesfaye imidlertid at fremrykke den forhøjelse af skoleydelsen, som parterne blev enige om med FGU-aftalen. 

Ydelsen skal allerede øges fra næste år, lyder meldingen nu fra rød blok.

”En stor årsag til elevfaldet er, at man har skåret i skoleydelsen. Derfor må den naturlige løsning være, at vi allerede fra 2018 løfter ydelsen til det niveau, vi har aftalt fra 2019. Det stiller hele rød blok ændringsforslag til i finansloven,” siger Jacob Mark.

Mattias Tesfaye noterer sig, at udviklingen sker på et helt særlig kritisk tidspunkt på et særligt besværligt fagområde.

”De her lærere er ikke nogen, man trækker i en automat på et seminarium. De fleste af dem har både håndværksbaggrund og erfaring med gruppen af unge. Hvis vi fyrer 100, så vil mange af dem hurtigt få arbejde i det private – det er let som håndværker for tiden. Det er ikke bare lige til at fylde op igen,” siger han og konstaterer:

”Det er en afgørende periode, vi er inde i lige nu. Vi skal holde sammen på tropperne, indtil FGU kommer op at flyve.”

DF: Lad os se, hvad sker med finansloven
Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe er enig i, at der skal sættes ind over for elevflugten og lærerfyringerne. 

”Vi skal have bremset udviklingen, og vi skal tage fat ved nældens rod. Den er, at skoleydelsen er blevet sat ned," lyder det fra DF'eren.

Hun giver dog ikke det store for rød bloks aktuelle udmelding.

”Vi prøvede under FGU-forhandlingerne at få sat ydelsen op. Der var kun flertal for at gøre det fra 2019. Vi kunne ikke finde et flertal for at gøre det fra 2018.”

Jeg ved ikke, hvad der er sket i forhandlingslokalet, men nu lader der i alt fald til at være flertal?

”Det er bare lidt for sent, at de siger det. Det ærgrer mig helt vildt. Vi kunne have løst det for en måned siden. Det var Socialdemokratiet ikke klar til. Det klinger lidt hult, at de kommer på banen nu. Men vi er i gang med nogle finanslovforhandlinger, så må vi se, hvad der sker der.”

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ønskede mandag ikke at udtale sig som emnet, da det "taler ind i de igangværende finanslovsforhandlinger."