Rådgiver: Handicapaftalen viser, at politikerne ikke forstår den virkelighed, de laver politik om

Blandt hovedpunkterne i aftalen er nye udvidede rammer for magtanvendelse, mere fokus på uddannet personale, forsøg på mere sammenhæng mellem pris og kvalitet og endnu mere specialisering af sektoren. 

Det er det forhold, at der justeres på reglerne for magtanvendelse, der har skabt mest opmærksomhed, og jeg vil herunder forsøge at illustrere hvorfor.

Familier kan blive ødelagt

I en tid, hvor vi som samfund fordømmer alle mulige nuancer af vold og overgreb, kan man undre sig over, at politikerne går i en retning, der tillader brug af magt mod traumatiserede og handicappede mennesker. 

Sagen er, at de udvidede rammer for magtanvendelse har en direkte linje til mange dele af den politiske aftale. 

Aftalen forværrer socialkrisen, og man må spørge, om politikerne overhovedet forstår den virkelighed, de laver aftaler om. Konsekvensen bliver, at flere mennesker i de kommende år vil blive udsat for magtanvendelser og indelukning, og at den udvikling vil ødelægge familier og udfordre den sociale kontrakt.

Fokus bliver i højere grad på rammerne end på indsatsen for de mennesker, som det hele handler om.

Nick Allentoft
Forfatter og rådgiver

I dag kan borgere udfordre kommunens visitering til et botilbud, og selv finde et lignende tilbud. Det skaber en tilstand, hvor de kommuner, der er dygtige til at lytte og inddrage deres borgere, skaber gode resultater.

De kommuner, der presser borgerne usagligt, får mange klagesager og konflikter. Sidstnævnte er der desværre mange af i de her år, og årsagerne er mange, men kan samlet set kaldes socialkrisen. 

Politikerne har nu vedtaget, at lignende tilbud fremover skal have samme pris, som det kommunen har fundet. Det er åbenlyst, at kommunerne får fri hånd til at visitere med økonomi for øje, for der går ofte mindst et år, før følgerne af en fejlvisitering slår igennem. 

Når et menneske er anbragt forkert, bliver hun dårligere, og dokumentationen på det bliver opbygget gennem måneder, møder og ulykker. De ansatte, der har kæmpet for at hjælpe under umulige vilkår, oplever ikke bare et pædagogisk nederlag, men har måske også været ude i uønskede magtanvendelser eller blevet overfaldet af et ulykkeligt menneske. 

Rammer før mennesker

Allerede i dag er mange botilbud udfordret, fordi kommuner visiterer borgere, der på papiret ser ud til at passe til taksten, men siden viser sig at have udfordringer, som ikke kunne ses af kommunens papirer.

Denne tilstand betyder i praksis, at mange botilbud kæmper med at sikre en efterbevilling fra kommunen, og i mellemtiden må finde ud af at finansiere det merbehov, som borgeren har. Når den politiske aftale lægger en retning, hvor taksterne på området skal styres endnu strammere, bliver rummet for fleksibilitet følgelig mindre. 

Tilstanden betyder, at det er kommunernes marked, for de søger samarbejde med de botilbud, der finder en vej til at løse de situationer, de bliver sat i. Fokus bliver i højere grad på rammerne snarere end indsatsen for de mennesker, som det hele handler om.

Kernen i problemstillingen er altså, at en borger skal visiteres korrekt fra begyndelsen. Det er udfordringen, som den politiske aftale påstår at gøre noget for, men reelt forværrer. 

Fra skidt til værre

For når kommunen fremover kan visitere egenrådigt, og borgeren kun udfordre på valg af tilbud til præcis samme pris, som det tilbud kommunen har anvist, er det oplagt for kommunen at spekulere – endnu mere – i økonomi. Der er ansat en del ledere og konsulenter med den opgave at holde budgettet og skabe resultater på kort sigt. 

Excel-arkene ser måske pæne ud på den korte bane, men de mennesker, de handler om, får det værre og værre. 

Nick Allentoft
Forfatter og rådgiver

Kommunernes økonomi er styret efter årshjul. Excel-arkene ser måske pæne ud på den korte bane, men de mennesker, de handler om, får det værre og værre.   

Ledere og konsulenter, der leverer varen, får bedre mulighed for det næste job på karrierestigen. Incitamenterne til at tænke forebyggende og langsigtet er skubbet i baggrunden til fordel for kortsigtede økonomiske interesser. 

Hvad sker der så?  

Jo, botilbuddene får stigende udfordringer med de borgere, de får visiteret. Medarbejderne bliver mere pressede. En ond cirkel bliver forstærket. 

Det er i dette lys, vi skal se ulykken ved, at mulighederne for magtanvendelse er blevet flere. For når den borger, der er fanget i midten af det hele, bliver mere og mere frustreret, ulykkelig og umulig, er udadreagerende adfærd ofte svaret. Her har politikerne så valgt, at systemet kan svare igen ved at tillade mere magtanvendelse. 

Politikerne har således lukket øjnene for den virkelighed, der er ude i socialsektoren. Hvis de åbnede dem, ville de indgå en politisk aftale, der fremmer incitamenter for at tænke forebyggende og langsigtet. Det ville alle vinde på. 

I stedet siger de: Fatter du det ikke på den ene måde, kan vi altid lære dig det på den hårde måde.